Gå til navigation Gå til hovedindhold

FAQ - særligt for dambrug og lystfiskersøer

Find spørgsmål og svar vedr. fiskesygdommen IHN - særligt for dambrug eller lystfiskersøer.

Sørg for, at dine oplysninger i Det centrale husdyrbrugsregister (CHR), er opdaterede

Fødevarestyrelsen kommunikerer med dambrug og lystfiskersøer via CHR-registeret, der er Fødevarestyrelsens register over alle husdyrbrug i Danmark. Derfor er det vigtigt, at din virksomhed er registreret i CHR, og at oplysningerne er opdaterede. Det er også et lovkrav.

Du kan registrere og opdatere information om din virksomhed enten via Fødevarestyrelsens app ”CHR” eller på www.landbrugsindberetning.dk.​


​​​​Hvordan ka​​​n en virksomhed ansøge om a​​t få IHN-fri status?

En akvakulturvirksomhed har mulighed for at få status som IHN-fri virksomhed. For at opnå status som IHN-fri virksomhed skal Fødevarestyrelsen vurdere, at virksomheden ikke udgør en risiko for spredning af smitte med IHN. 

For at få status som IHN-fri virksomhed skal virksomheden søge om såkaldt EU-kompartmentalisering efter et udryddelsesprogram hos Fødevarestyrelsen. Et kompartment er en/flere virksomhed(er), som Fødevarestyrelsen vurderer ikke udgør en risiko for spredning af smitte med IHN. Den vurdering sker på baggrund af virksomhedens biosikkerhedsforanstaltninger.

En akvakulturvirksomhed (dambrug) kan søge om EU-kompartmentalisering i forbindelse med udbruddet af fiskesygdommen IHN, hvis virksomheden opfylder kravene i forordning (EU)2020/689. Desuden kan der søges om kompartmentalisering i henhold til OIEs regler.

Hvilke virksomheder er erklæret som kompartments med IHN-fri status? 

Se oversigt over erklærede IHN-frie kompartments i Danmark​

OBS: Nogle er foreløbigt erklærede og kan først betragtes som IHN-frie, når de er endeligt godkendt.

Kan der eksporteres fra IHN-frie kompartmenter? 

De IHN-frie kompartmenter på hjemmesiden (se link ovenfor) er listet efter, om de er foreløbig godkendt i henhold til EU-lovgivningen, og om de også er godkendt i henhold til OIEs standarder. 

EU kompartmenterne skal gennem en proces i EU, hvor de andre EU-lande har 60 dage til at komme med indsigelser. Kommer der en indsigelse, vil indsigelsesperioden fortsætte i 60 dage, fra indsigelsen er indsendt. Når denne proces er gennemført, vil det fremgå af hjemmesiden, at EU kompartmenterne er endelig godkendte. Først herefter kan der certificeres for at disse dambrug/virksomheder, eller fisk og æg herfra, er IHN-frie i henhold til EU lovgivningen. Det gælder både ved samhandel inden for EU og ved eksport til tredjelande. 

OIE kompartmenterne er godkendt af Fødevarestyrelsen, og der kan certificeres for, at disse dambrug eller virksomheder er IHN frie i henhold til OIEs standarder. Dette er fx en mulighed i visse certifikater ved eksport til tredjelande. 

​​​​​​​​​​Hvorfor skal jeg dokumentere, hvor mine fisk kommer fra og hvem, jeg sælger dem til?
​Hurtig smitteopsporing er vigtig og prioriteres højt. Det gør det af hensyn til at få inddæmmet smitten, så sygdommen ikke spreder sig, og af hensyn til Danmarks eksport. De øvrige EU-lande og vores eksportlande forventer at få besked straks, hvis de kan have modtaget IHN-smi​ttede fisk fra en dansk virksomhed.

Når Fødevarestyrelsen beder om oplysninger vedrørende sporbarhed, skal vi have oplysningerne med det samme. Det gælder både, hvis der skulle være problemer ved et produkt, og når Fødevarestyrelsen laver kontrol af virksomhedens sporbarhedssystem og procedurer.


Virksomhedens dokumentation er afgørende

Sporbarhed handler om at kunne dokumentere ét skridt tilbage og ét skridt frem. Du skal kunne identificere fra hvem og til hvem, virksomhedens fisk/yngel er leveret og hvornår. 

Virksomhedens dokumentation skal som minimum indeholde:

  • En nøjagtig beskrivelse af varen (identifikation af den pågældende vare). 
  • Omfang eller mængde af fisk/yngel.
  • Navn og adresse på den virksomhed, som har leveret fiskene/ynglen.
  • Navn og adresse på afsenderen (ejeren) af fiskene/ynglen, hvis afsenderen ikke er den samme som den virksomhed, der har leveret fiskene/ynglen.
  • Navn og adresse på den virksomhed, som fiskene/ynglen er leveret til.
  • Navn og adresse på modtageren (ejeren) af fiskene/ynglen, hvis modtageren ikke er den samme som den virksomhed, som fiskene/ynglen er leveret til. 
  • Identifikation af partiet, batchen eller sendingen.
  • Afsendelsesdatoen.
  • Nuværende mængde af hver fiskeart i dambruget/fiskesøen.
  • Til- og afløbsforhold.

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Hvordan testes fisk for IHN-smitte?
Når det skal afklares, om et dambrug eller en lystfiskersø er smittet med IHN, kræver det generelt prøver af 30 fisk. Dog kan Fødevarestyrelsen nøjes med færre fisk, hvis vi identificerer fisk, der mistænkes for at være direkte syge med eller døde af IHN.

Selve prøveudtagningen af fisk  kan være omfattende, da de raske fisk skal fanges. Fødevarestyrelsen har udarbejdet en standard for prøveudtagningen, der skal følges nøje for at sikre kvaliteten af prøverne, så man kan konkludere, om et dambrug eller en sø er enten positiv eller negativ for IHN-smitte.  

De udtagne prøver testes som udgangspunkt efter PCR-metoden. Det er samme metode, som anvendes til test for COVID-19. Svaret på disse test kan være negativ, positiv eller inkonklusiv. Svartiden for denne test er fem dage og kommer i e-Boks.

Er svaret inkonklusiv, har laboratorietesten ikke vist et klart svar, eller analysen er mislykket. Derfor skal der testes videre med en anden type analyse, hvor celler dyrkes i laboratoriet. Denne analyse tager yderligere 14 dage.
Dør virus, når vandtemperaturen stiger?
Virus dør ikke ved højere vandtemperaturer, men kan være svær at finde. Virus er mest sygdomsfremkaldende i vandtemperatur mellem 5-14 grader. 

Virus giver mindre sygdom ved høje og lave temperaturer, men sygdommen er stadig i fisken. Det betyder, at virus kan sprede sig over sommermånederne uden, at vi kan se det i form af sygdomssymptomer eller i laboratoriesvar, men sygdommen vil blusse op igen, når temperaturen falder.

Kan IHN-smitte spredes via danskproduceret (fiske)foder?
Det er højst usandsynligt, at IHN-smitte spredes via danskproduceret (fiske)foder. 
 
Hvor meget smitter IHN?
Sygdommen IHN er smitsom for fisk. IHN-virus spredes gennem vand, ved flytning af inficerede æg og fisk eller ved kontakt med kontaminerede redskaber, eksempelvis fiskestænger.
Med de rette forholdsregler er risikoen for infektion med fiskesygdomme i dambrug meget lille. Vi er ved at undersøge, hvordan smitten er opstået i de konkrete dambrug.

Kan IHN smitte i saltvand?
Hovedparten af globale IHN smitteudbrud har fundet sted i ferskvand, men der har også været få tilfælde af smitteudbrud i havbrug.

Hvad sker der med de IHN-smittede fisk?
Sygdommen IHN er dødelig for fisk, men ældre fisk kan overleve. For unge fisk er dødeligheden tæt på 100 procent.​

Min lystfiskersø eller dambrug er sat under offentligt tilsyn - hvad skal jeg gøre? 
​Det offentlige tilsyn betyder at:
  • Det er forbudt at indsætte fisk i fiskesøen/dambruget uden Fødevarestyrelsens tilladelse.
  • Virksomheden skal isolere de mistænkte fisk fra virksomhedens øvrige dyr i det omfang, det er teknisk muligt.
  • Det er forbudt at fjerne fisk eller animalske produkter fra virksomheden uden Fødevarestyrelsens tilladelse.
  • Det er forbudt at fjerne udstyr herunder køretøjer, foder og animalske biprodukter fra virksomheden uden Fødevarestyrelsens tilladelse.
  • Virksomheden skal informere alle personer og virksomheder, som kommer i kontakt med virksomhedens fisk.

Særligt for fiskesøer

Fødevarestyrelsen anbefaler, at du holder din sø lukket, da det er det sikreste på nuværende tidspunkt.  

Ønsker du alligevel at holde din fiskesø åben, anbefaler Fødevarestyrelsen, at du stiller udstyr som fiskestænger, hjul, kroge, liner, gummistøvler og andet udstyr til rådighed. 

Fisk, der er fanget i søen kan aflives, renses og spises på stedet. 

Finner, skæl, indvolde mv. (animalske biprodukter) samles i plastikposer og kasseres på ​stedet som restaffald til forbrænding.

​Det er dit ansvar som ejer af en fiskesø, at ovenstående overholdes. Det betyder, at du skal sikre, at der ikke tages levende eller døde fisk med ud fra din sø. 

Det er også dit ansvar, at dine brugere ikke tager fiskestænger, hjul, kroge, liner, gummistøvler og andet udstyr med ind eller ud fra søen.

Hvorfor må man ikke tage fiskene med hjem fra en mistænkt sø?
Man må ikke flytte fisk, fiskeudstyr eller andet, der har været i kontakt med vandet i en sø, der er under offentligt tilsyn på grund af mistanke eller smitte med IHN. Det er for at begrænse spredningen af smitte. 
Hvordan kan Fødevarestyrelsen sætte en sø eller et dambrug under offentligt tilsyn uden bevis på, at der er IHN?
Når der er mistanke om eller smitte med IHN, skal Fødevarestyrelsen sætte søen eller dambruget under offentligt tilsyn. En sø eller et dambrug kan komme under offentligt tilsyn, hvis:

  • den har forbindelse til et afvandingsområde, der er forbundet med en eller flere mistænkte eller smittede søer.
  • den har handlet fisk med et dambrug eller en sø, der er mistænkt eller smittet med IHN
  • Fødevarestyrelsen bliver bekendt med andre forhold, f.eks. samme personale som på et mistænkt eller smittet dambrug/fiskesø.
Fødevarestyrelsen sætter en sø eller et dambrug under offentligt tilsyn for at inddæmme smitten. Næste opgave er at få overblik over, hvor udbredt sygdommen er. Det sker bl.a. ved, at Fødevarestyrelsen ​udtager prøver. På den måde beskyttes fiskene, erhvervet og eksporten. ​

Hvor længe gælder restriktionerne?
Længden af restriktionerne afhænger af, hvilke restriktioner man er underlagt:

  • Offentligt tilsyn pga. mistanke: Restriktionerne gælder indtil mistanken er afvist, og det offentlige tilsyn er ophævet (det kræver bl.a. et negativt prøveresultat).
  • Offentligt tilsyn pga. smitte: Restriktionerne gælder, indtil Fødevarestyrelsen vurderer, at al smitte er fjernet fra dambruget/fiskesøen.

Kan akvakulturvirksomheder og -foreninger få erstatning?
Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at de restriktioner, som er gældende på nuværende tidspunkt, ikke udløser erstatning.

Virksomhederne og branchen har et ansvar for at vurdere og afdække den risiko, der er for at få sygdomme. Et sygdomsudbrud som IHN er en erhvervsrisiko, man som virksomhed må sikre sig passende imod, eksempelvis med forsikring. ​​
​​
Ændret 19. september 2022