Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Eksport af foder

Find praktiske oplysninger og regler om eksport af foder.

​​​​Eksport til tredjelande omfatter eksport til alle lande udenfor EU. Ønsker du at eksportere foder, er du som eksportør selv ansvarlig for at overholde de betingelser som kræves af myndighederne i modtagerlandet.

En virksomhed kan kun eksportere foder, hvis den er korrekt registreret eller godkendt i henhold til ”Bekendtgørelse om foder og foderstofvirksomhed”.

Læs mere om regler for eksport af foder til tredjelande på siden Foder - Lovstof.

Du skal være opmærksom følgende når du vil eksportere foder:
  • Om der er behov for et eksportcertifikat
  • Lovgivning om eksportørens ansvar
  • Ved eksport til tredjelande er det dit ansvar at fremskaffe modtagerlandets importkrav til produktet
  • Undersøge om importkravene stadig gælder
  • Særlige krav til godkendelse af virksomheder
  • Eksportrestriktioner

Læs mere om forhold du skal være opmærksom på ved eksport af foder på den generelle side om eksport.

Du kan også læse om eksport af foder i Fødevarestyrelsens fodervejledning i afsnittene om eksport.


Særlige forhold ved eksport af foder

Nogle lande – de såkaldt særlige tredjelande – stiller krav om særlig godkendelse af danske virksomheder som en forudsætning for eksport af visse produkter til landet. I Bilag 1 i ”Bekendtgørelse om eksport af foder, animalske biprodukter og heraf afledte produkter” kan du se, hvilke lande der for visse produkter er sådanne særlige tredjelande.

Myndighederne i nogle af de særlige tredjelande kræver at komme på inspektion på eksportvirksomheden, før end de vil godkende virksomheden til eksport til det pågældende land. Fødevarestyrelsen har lavet en guide, som kan hjælpe dig med at få overblik over, hvilke forhold du skal tage i betragtning i forbindelse med sådan en inspektion.

Læs vejledning om inspektion fra tredjelande.

Guiden er oprindeligt lavet til fødevarevirksomheder, men principperne i den gælder også for inspektion på fodervirksomheder.


Relevante links og lovgivning
 
 
3. landslister foder og ABP
 
Lister og information over virksomheder godkendt til eksport af foder og ABP til 3. lande
Ændret 12. januar 2022