Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Arbejdsgruppens holdninger til klimamærket

Her kan du se indlæg fra nogle af arbejdsgruppens medlemmer, der belyser deres tilgang til klimamærket. (Bemærk at ikke alle positioneringer til mærket er repræsenteret).

​Dansk Erhverv: Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken med det nye klimamærke (23. juni)

Det vigtigste formål med det kommende klimamærke for fødevarer er at få flyttet forbrugernes valg i en grønnere retning. Derfor skal klimamærket være simpelt og alene kommunikere om klima, ligesom klimamærket skal være baseret på troværdige og offentligt tilgængelige data, skriver Lotte Engbæk Larsen.



Coop: Et klimamærke skal fortælle forbrugerne, at der skal mindre flæsk og flere æbler i æbleflæsken (22. juni)

Et klimamærke skal fremstå helt enkelt for forbrugerne, men basere sig på et komplekst datagrundlag, som skal give os viden om forskellige variationer i fødevarers klimaaftrykket, skriver Per Thau.



​​​De Samvirkende Købmænd: Interesser i øst og vest kan stå i vejen for et enkelt og anvendeligt klimamærke (10. juni)

​​Modsatrettede interesser er helt legitime, men det er svært at forestille sig, hvordan alle interessenter i arbejdsgruppen skal blive enige om et klimamærke, vi rent faktisk kan bruge til noget, skriver Anne-Marie Jensen Kerstens og John Wagner.

Link: De Samvirkende Købmænd: Interesser i øst og vest kan stå i vejen for et enkelt og anvendeligt klimamærke - Altinget: Fødevarer

​FødevareDanmark: Klimamærket skal tillade, at producenter kan belønnes for at lave det mest klimavenlige oksekød (7. juni 2022)​

Hvis et mærke skal have en effekt på klimaet, er det vigtigt, at man inden for hver kategori kan vælge det mest klimavenlige produkt. Ellers bliver det et rent grøntsagsmærke, skriver Leif Wilson Laustsen.


​​Landbrug & Fødevarer: Klimamærket må ikke få klimahensyn til at overskygge ernæringsrigtig kost​ (1. juni 2022)

Selvom klimamærket skal være i klimaets navn, må vi ikke glemme, at fødevarer jo først og fremmest er ernæring for mennesker. Derfor skal vi sikre, at et klimamærke på fødevarer ikke underminerer de officielle kostråd, skriver Niels Peter Nørring i et debatindlæg på Altinget.

Link: L&F: Klimamærket må ikke få klimahensyn til at overskygge ernæringsrigtig kost



Tænk: Klimamærket skal være en farveskala med mindst fem trin, der sammenligner alle fødevarekategorier (25. maj 2022)​

En forståelig farveskala, klimaaftryk målt per 100 gram tilberedt fødevare og ikke mindst forbrugertest skal gøre klimamærket så forbrugervenligt som muligt, skriver Karin Breck i et debatindlæg på Altinget.


Salling: Ø-mærket​s rejse fra flippet til stuerent skal være et forbillede for klimamærket (18. maj 2022)

Vi kan lære meget af Ø-mærket, når vi nu skal udvikle et klimamærke. Blandt andet at vi skal komme i gang så hurtigt som muligt, om end kun med et foreløbigt mærke – for det vil​ tage lang tid at opbygge tillid hos forbrugerne, skriver Henrik Vinther Olesen i et debatindlæg på Altinget.​

Link: Salling: Ø-mærkets rejse fra flippet til stuerent skal være et forbillede for klimamærket 


Økologisk Landsforening: CO2-aftryk på produktniveau er urealistisk og gavner ikke klimaet (10. maj 2022​)

Et system, der foregiver at præsentere eksakte CO2-aftryk på fødevareprodukter, vil stå overfor store problemer med logistik, kontrol og dokumentation – og det vil kun være en ny hær af konsulenter, der vil tjene på det, skriver Sybille Kyed.​


Ændret 27. juni 2022