Hvad er kosttilskud?
Kosttilskud er mange forskellige produkter, der spises for at supplere den normale kost.
Kosttilskud kan indeholde vitaminer, mineraler, plantedele, animalske ingredienser, mineralske ingredienser eller opkoncentrerede stoffer, fx fiskeolier og koncentrerede n-3 fedtsyrer. De kan også indeholde andre næringsstoffer, som fx er kemisk fremstillet.
Begrebet “kosttilskud” dækker altså både over den klassiske vitamin- og mineralpille, men kan også være fx fiskeolier eller produkter med plantestoffer såsom hyben eller hvidløg.
For alle kosttilskud gælder, at de skal indeholde vitaminer, mineraler eller visse andre stoffer med ernæringsmæssig og/eller fysiologisk virkning.
Kosttilskud skal markedsføres i mindre, afmålte mængder (fx i form af piller, kapsler, væsker eller pulver) med en angivelse af den anbefalede daglige dosis.
Du kan som forbruger få mere information om kosttilskud her:
Her finder du al vores forbrugerinformation om kosttilskud og en opdateret liste med de advarsler fra udlandet, som Fødevarestyrelsen har udsendt om farlige stoffer i kosttilskud.
Kosttilskud eller lægemiddel?
Produkter, der markedsføres med en forebyggende eller helbredende effekt overfor sygdomme og sygdomssymptomer, skal være godkendt som lægemidler. Disse produkter må ikke sælges som kosttilskud.
Grænsen for, hvornår et produkt ikke er et kosttilskud, men et lægemiddel, beror på en konkret vurdering, som foretages af Lægemiddelstyrelsen. På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside findes en mere udførlig beskrivelse af, hvad der som udgangspunkt gør et produkt til et lægemiddel.
Spørg Lægemiddelstyrelsen, hvis der er tvivl om, hvorvidt et produkt er et lægemiddel.
Læger kan indberette bivirkninger
På følgende blanket kan læger og andet sundhedsfagligt personale indberette bivirkninger, der relateres til indtag af kosttilskud.
Sundhedsfagliges indberetningsskema til bivirkninger af kosttilskud Hvis du som forbruger oplever bivirkninger, som du mener kan skyldes indtag af kosttilskud, bør du tale med din egen læge.
Kosttilskudsportal
I Fødevarestyrelsens kosttilskudsportal kan du finde et register over alle de kosttilskud, der er anmeldt til salg i Danmark.
Markedsføring af kosttilskud
Hvis du som virksomhed ønsker information om reglerne for markedsføring af kosttilskud, kan du læse i vores guide ”
Sådan markedsfører du kosttilskud”.
Probiotika
Probiotika kan bruges som obligatorisk kategoribetegnelse på kosttilskud
Kosttilskud er per definition produkter, der er koncentrerede kilder til næringsstoffer eller andre stoffer med en ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning, har til formål at supplere den normale kost samt markedsføres i dosisform. Anprisningsreglerne gælder også for kosttilskud. Der er særlige mærkningskrav for kosttilskud, som supplerer de generelle mærkningskrav for almindelige fødevarer.
Efter kosttilskudsbekendtgørelsens § 9 er det derfor bl.a. obligatorisk i mærkningen af kosttilskud at angive navnet på de kategorier af næringsstoffer eller stoffer, der kendetegner produktet, eller en angivelse af arten af disse næringsstoffer eller stoffer.
En obligatorisk mærkning på kosttilskud er ikke omfattet af anprisningsreglerne.
Den almindelige forståelse har hidtil været, at det eksempelvis er "mælkesyrebakterier" eller "bifodobakterier", som er de mulige kategoribetegnelser for de pågældende mikroorganismer.
Nederlandene og Polen har for nylig oplyst, at de fremover betragter "probiotika" som en obligatorisk kategoribetegnelse for kosttilskud. Danmark har valgt at følge denne fortolkning.
Det betyder, at betegnelsen "probiotika" for kosttilskud også kan betragtes som en obligatorisk kategoribetegnelse.
Anvendelse af "probiotika" på kosttilskud
Kosttilskudsprodukter kan derfor nu mærkes med betegnelsen "probiotika" som en obligatorisk kategoribetegnelse, når produktet indeholder levende bakterier, for eksempel mælkesyrebakterier eller bifidobakterier. Det forudsættes, at betegnelsen "probiotika" anvendes på en sådan måde, at det ikke fremstår som en anprisning af produktet.
Det er alene betegnelse "probiotika", der må anvendes, og ikke supplerende oplysninger som fx "probiotisk effekt" eller lignende oplysninger, som kan blive betragtet som en sundhedsanprisning, der skal overholde anprisningsreglerne.
Kategoribetegnelsen "probiotika" skal angives på mærkningen af produktet, dog ikke i ingredienslisten. I ingredienslisten skal angives den specifikke betegnelse på stoffet, her mikroorganismen, som skal angives med familie, art og stamme for den pågældende mikroorganisme. Kravene til mærkning af kosttilskud er i øvrigt beskrevet i Kosttilskudsvejledningen.
Anvendelse af "probiotika" gælder ikke for almindelige fødevarer
For almindelige fødevarer betragtes en sådan kategoribetegnelse som en frivillig mærkningsoplysning, og angivelsen "indeholder probiotika" vil være underlagt anprisningsforordningens regler. Betegnelsen "probiotika" kan derfor pt. kun anvendes på kosttilskud, men ikke på andre fødevarer eller fødevareingredienser.Et produkt, der er lovligt markedsført i et EU-/EØS-land, må markedsføres i andre EU-/EØS-lande. Kun hvis myndighederne i et land vurderer, at produktet er sundhedsskadeligt, kan de forbyde eller begrænse markedsføringen af produktet.
EØS-landene er Norge, Island, Lichtenstein og Schweiz.
Vitaminer og mineraler i kosttilskud
I EU er der ikke fastsat maksimumsgrænser for indhold af vitaminer og mineraler i kosttilskud. Det er derfor virksomhedernes ansvar at sikre sig, at deres markedsførte kosttilskud ikke er sundhedsskadelige.
Virksomhederne kan fx følge Fødevarestyrelsens vejledende værdier som kan findes i
kosttilskudsvejledningen, bilag A og B. Disse værdier er fastsat ud fra en videnskabelig risikovurdering.
Vælger virksomheden at tilsætte mere end de vejledende værdier, skal virksomheden selv dokumentere sikkerheden af indholdet. Virksomheden kan i sin risikoanalyse henvise til, at de holder sig under de øvre sikre grænser, der er fastsat af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), eller TGL fastsat af DTU Fødevareinstituttet – hvis dette er tilfældet. Læs mere om krav til sikkerhedsdokumentation i
Kosttilskudsvejledningen.
Læs mere i guiden "
Hvilke regler gælder for indhold af vitaminer og mineraler i kosttilskud?".
Visse andre stoffer i kosttilskud
I Danmark er der indført nationale regler for tilsætning af visse andre stoffer, da der ikke er nogle EU-regler om visse andre stoffer. Disse kan læses i
Bekendtgørelse om tilsætning af visse andre stoffer end vitaminer og mineraler til fødevarer. Virksomheder, der ønsker at markedsføre kosttilskud med visse andre stoffer i Danmark, skal overholde reglerne. Reglerne indeholder en lang række generelle tilladelser og en ansøgningsprocedure for tilsætninger, der ikke er inkluderet som en generel tilladelse. Kun hvis Fødevarestyrelsen efter sagsbehandling vurderer, at mængderne af stofferne er sundhedsskadelige, må Fødevarestyrelsen forbyde markedsføring i Danmark.
Læs mere om reglerne i guiden "
Hvilke regler gælder for tilsætning af visse andre stoffer end vitaminer og mineraler til kosttilskud".
Vejledende værdier for maksimalt indhold af vitaminer og mineraler for voksne over 18 år
I
kosttilskudsvejledningen findes der tre sæt vejledende værdier for maksimalt indhold i bilag A-C, og disse kan stadig anvendes som hidtil. Nedenstående liste med vejledende værdier for voksne er ment som en hjælp til de virksomheder, der markedsfører kosttilskud til voksne, og værdierne vil være tilgængelige her, indtil kosttilskudsvejledningen opdateres med et nyt bilag.
De vejledende værdier for maksimalt indholdet af vitaminer og mineraler i kosttilskud for voksne over 18 år er fastsat ud fra en vurdering fra DTU Fødevareinstituttet, som har gennemgået det samlede videnskabelige grundlag for indtagelse af vitaminer og mineraler. Efterfølgende har Fødevareinstituttet rådgivet om, hvor meget kosttilskud maksimalt bør indeholde af forskellige næringsstoffer, for at forbrugere ikke risikerer at få for meget.
UL (Tolerable Upper Intake Level) er en betegnelse for den øvre tolerable grænse for et længerevarende dagligt indtag, der samtidig vurderes uden risiko for helbredet hos raske personer. Denne øvre tolerable grænse er fastsat af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og varierer fra næringsstof til næringsstof og typisk også med forbrugernes alder.
For enkelte næringsstoffer har data ikke været tilstrækkeligt til at opstille en UL-værdi, og derfor er en midlertidig vejledende grænse (TGL - Temporary Guidance Level) blevet fastsat af DTU Fødevareinstituttet. I de vejledende værdier er TGL anvendt for vitamin K, vitamin C, jern samt phosphor i stedet for UL. For kobber har DTU anvendt ADI (Acceptable Daily Intake) frem for UL, da vurderingen af kobbers ADI-værdi er nyest.
Det er virksomhedens ansvar at sørge for, at produktet er sikkert, således at UL/TGL/ADI ikke overskrides af den mest sårbare befolkningsgruppe, som produktet markedsføres til.
Læs mere i Kosttilskudsvejledningen
| Næringsstof | Vejledende værdi for maksimalt indhold (per anbefalet daglig dosis) | UL/TGL/ADI 1 |
| Vitaminer | | |
| Vitamin A 2 (µg RE) i form af retinol og former heraf | 890 | 1500 |
| Vitamin D (µg) | 95 | 100 |
| Vitamin E 3 (mg α-TE) | 291 | 300 |
| Vitamin K (µg) | 919 | 1000 |
| Vitamin C (mg) | 1000 | 1000 |
| Thiamin (mg) | Ingen grænse | Ingen grænse |
| Riboflavin (mg) | Ingen grænse | Ingen grænse |
| Niacin 4 (mg NE) | 891 5 (10 for nikotinsyre)5 | 900 5 (10 for nikotinsyre)5 |
| Vitamin B6 (mg) | 23 | 25 |
| Folsyre (µg) | 1000 | 1000 |
| Vitamin B12 (µg) | Ingen grænse | Ingen grænse |
| Biotin (µg) | Ingen grænse | Ingen grænse |
| Pantothensyre (mg) | Ingen grænse | Ingen grænse |
| Mineraler | | |
| Kalium (mg) | 3000
| 3000 |
| Natrium (mg) | Ingen grænse | Ingen grænse |
| Chlorid (mg) | Ingen grænse | Ingen grænse |
| Calcium (mg) | 1327 | 2500 |
| Phosphor (mg) | 1727
| 3132
|
| Magnesium (mg) | 233 | 250 |
| Jern (mg) | 37 (50 for gravide fra 10. graviditetsuge) | 50 |
| Zink (mg) | 11 | 25 |
| Kobber (mg) | 6 | 10,4 |
Mangan (mg) | 4 (0,5 for ældre) 6 | Ikke fastsat |
Fluorid (mg)
| 5,4
| 7 |
| Selen (µg) | 242
| 300 |
Chrom (µg)
| 250
| Ikke fastsat |
| Molybdæn (µg) | 541 | 600 |
| Jod (µg) | 134 | 600 |
| Bor (mg) i form af borsyre og borater | 0,16
| 12,5
|
Silicium (mg) i form af siliciumdioxid
| 350
| Ikke fastsat |
- UL (Tolerable Upper Intake Level) er en betegnelse for den øvre tolerable grænse for et længerevarende dagligt indtag, der samtidig vurderes uden risiko for helbredet hos raske personer. TGL (Temporary Guidance Level) er fastsat af DTU Fødevareinstituttet (Rasmussen et al 2006) i de tilfælde, hvor det ikke har været muligt at fastsætte en UL-værdi. ADI (Acceptable Daily Intake) et udtryk for det beregnede indtag af et stof, der kan indtages dagligt gennem hele livet, uden at det giver anledning til en betydelig risiko for sundheden.
- De vejledende værdier gælder kun retinol og former heraf. Der er ikke fastsat vejledende værdier for andre former. Et produktindhold kan derfor være højere end værdien, hvis alt eller en delmængde er tilsat som beta-caroten. Til mærkning anbefales: 1 retinolækvivalent (RE) = 1 μg retinol eller 6 μg beta-caroten. Derfor kan det ikke aflæses af deklarationen, om et produkt overholder de vejledende værdier.
- 1 alpha-tocopherolækvivalent (α-TE) = 1 mg D-alpha-tocopherol.
- 1 niacinækvivalent (NE) = 1 mg niacin eller 60 mg tryptophan.
- UL gælder ikke gravide og ammende kvinder.
- Ældre er ikke defineret i den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet EFSA's vurdering.
Lovstof og regler
Se bekendtgørelse om tilsætning af visse andre stoffer end vitaminer og mineraler på siden
Find reglerne på lovstofsiden om tilsætning af næringsstoffer
