Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Gravid med mindre kemi

Gravide og kvinder, der forsøger at blive gravide, bør være særligt opmærksomme på en række råd om, hvordan de undgår uønsket kemi i maden.

​​TUN: børn og gravide bør ikke spise frisk tun

Kviksølv findes som en miljøforurening, der ophobes gennem fødekæden og særligt i tun. Kviksølv påvirker udviklingen af hjernen - specielt hos fostre og små børn. Det skyldes dels, at barnets hjerne udvikles meget i disse år og derfor er meget følsom, og dels at selv et lille indtag af f.eks. dåsetun vil kunne give et stort indtag af kviksølv set i forhold til børnenes lave kropsvægt. Et​ af Fødevarestyrelsens vigtigste råd er derfor at:

- Gravide, ammende og kvinder der forsøger at blive gravide ikke spiser udskæringer af de store fisk og højst spiser 1 dåse almindelig tun om ugen, og ikke spiser dåser med hvid eller albacore tun.

- Børn under 3 år slet ikke spiser tun på dåse. Det skyldes, dels at barnets hjerne udvikles meget i disse år og derfor er meget følsom, og dels at selv et ret lille indtag af dåsetun vil kunne give et stort indtag af kviksølv set i forhold til børns lave kropsvægt.

- Børn i alderen 3-14 år ikke spiser udskæringer af de store fisk og højst spiser 1 dåse almindelig tun om ugen, og ikke spiser dåser med hvid eller albacore tun.

Når du holder op med at spise tun eller andre fisk med meget kviksølv, vil niveauet af kviksølv i din krop heldigvis falde meget i løbet af 70-80 dage, da dette er halveringstiden i kroppen.

Læsmere om kviksølv under Kemiske Stoffer i mad


FISKELISTEN: hvilke slags fisk er de bedste til gravide?

Kviksølv findes som en miljøforurening, og særligt gamle fisk af bestemte arter kan derfor have et højt indhold af kviksølv. Kviksølv påvirker udviklingen af hjernen - specielt hos fostre og små børn.
Fødevarestyrelsen anbefaler at spise mindst to hovedmåltider fisk om ugen plus det løse. 

Fødevarestyrelsen anbefaler også at gravide, ammende, den der ønsker at blive gravide og børn i alderen 3-14 år ikke spiser udskæringer af de store rovfisk (se Undgå listen med rødt). Derudover anbefales det at spise mindst to hovedmåltider fisk om ugen plus det løse.


Her kan du se fiskelisten (i en ikke-prioriteret rækkefølge):


Undgå

Spis gerne​

tun
​rødspætte
​gedde
​rødtunge
​helleflynder
​skrubbe
​sværdfisk
​torsk
​aborre
​kuller
​sandart
​kulmule
​oliefisk (escolar)
​sej
​rokke
​fiskerogn
​haj
​sild

​makrel

​opdrættet laks*


*… Fødevarestyrelsen fører tilsyn med kemiske forureninger i fisk fra fiskebrug, og udtager stikprøver af fisk og foder samt rester af veterinære lægemidler. Der kontrolleres både danskproducerede fisk samt importerede fisk, samt foder. Fødevarestyrelsens stikprøver af opdrættede norske laks viser meget lave indhold af miljøforureninger som dioxin og PCB. Indholdet i opdrættede norske laks er væsentligt lavere end for vildlaks fx fra Østersøen, hvor laksene har et særligt højt indhold. Indhold af kviksølv i opdrættede fisk er ligeledes lavt. Indhold af kviksølv er især højt i store vilde fisk som fx tun, sværdfisk og hajer. Fødevarestyrelsens undersøgelser af foder viser ligeledes, at der ikke er problemer med uønskede stoffer og fodertilsætningsstoffer, herunder ethoxyquin i foder.

Link til mere information om opdrættede fisk 


FISK FRA ØSTERSØEN: spis max 125 gram om måneden

I Østersøen er indholdet af miljøforureningen dioxin høj. Laks er et eksempel på en fed fisk fra Østersøen, der har et særligt højt indhold af dioxin, og som derfor bør indtages i begrænsede mængder.

Derudover bør gravide, kvinder i den fødedygtige alder og børn slet ikke spise torskelever pga. de forhøjede indhold af dioxin og PCB, der er fundet i torsk fanget rundt om i de danske farvande.

Dioxin har en lang halveringstid i kroppen på 5-11 år, så det er indtaget over lang tid, der er af betydning. Stoffet kan påvirke fosterets udvikling.

Det er dog stadig vigtigt, at gravide spiser fisk. Fordelene ved at spise fisk er langt større end ulemperne, men spis forskellige slags fisk, så mindskes risikoen for at få for mange af de miljøforureninger, der findes i visse fiskearter.

SKYL FRUGT OG GRØNT

Frugt og grønt kan indeholde både pesticidrester og bly. Læs mere herunder.

Sådan undgår du pesticidrester

Pesticidrester i fødevarer er godt regulerede, godt kontrollerede og grundigt vurderede. Men jo færre pesticider, jo bedre. For dig, naturen og grundvandet.

Ved at købe fødevarer, der dyrkes med så få sprøjtemidler som muligt, er du med til at fremme en mere miljørigtig produktion samtidig med, at du reducerer dit indtag af pesticidrester gennem kosten.

Sådan undgår du bly

Bly kan findes i frugt, grøntsager og kornprodukter. Derudover kan der forekomme afsmitning fra fx glaseret keramik, krystalglas og guldkant på glas og porcelæn.

Bly forekommer i små mængder i mange forskellige fødevarer, især som følge af luftforurening.

De mest kritiske sundhedsmæssige effekter af bly er påvirkninger af centralnervesystemets udvikling, herunder evnen til at lære og huske. Videnskabelige undersøgelser tyder på, at små børn er mest følsomme.

FØDEVAREEMBALLAGE: gå uden om BPA

Bisphenol A (BPA) er et hormonforstyrrende stof. Derfor bør særligt børn og gravide af forsigtighedshensyn vælge indpakning, der ikke indeholder bisphenol A, hvor det er muligt. Det fremgår ikke af emballagen om den indeholder BPA. Men det findes fx i meget dåsemad og -drikke.

Undgå fx fødevareemballage i polycarbonat plast, da bisphenol A kan frigives fra plasten, især når den opvarmes, og køb uemballerede, friske fødevarer eller produkter, der er emballeret på karton, plast eller glas i stedet for på dåse.

FLUORSTOFFER 

Fluorerede stoffer er svært nedbrydelige, bioakkumuleres og flere af stofferne mistænkes for at kunne skade menneskers sundhed. 

Fluorerede stoffer kan bl.a. bruges til at gøre papir vand- og fedtafvisende. I Danmark har vi forbudt pap og papir til kontakt med fødevarer, hvor der er tilsat fluorstoffer og hvis de kan afgives til maden.  

FØDEVAREEMBALLAGE: gå udenom ftalater

Indersiden af skruelåg kan indeholde ftalater. Stil derfor dine glas med skruelåget opad, da du derved mindsker kontakt mellem fødevaren og pakningen. Ftalater er hormonforstyrrende, og der er derfor sat ekstra forsigtige grænseværdier for, hvor meget der må afgives fra emballagen til fødevarer.

Ftalater findes ellers stort set ikke i emballage, men de kan være tilstede i produktionsudstyr, fx i transportbånd og engangshandsker. Andre kilder til ftalater er indeklima og tekstiler.

KAFFE: drik højst to kopper dagligt

Kaffe har et højt indhold af koffein og bør derfor ikke indtages i større mængder under en graviditet. Ved at begrænse indtaget af kaffe, reducerer du også indtaget af de kræftfremkaldende stoffer akrylamid og furan, som kan dannes under ristningen.

Udover kaffe bør gravide også begrænse indtaget af andre koffeinholdige drikkevarer, som fx te og cola, samt holde sig fra energidrikke.

LAKRIDS: spis max 50 gram dagligt

Lakrids indeholder stoffet glycyrrhizinsyre, som kan give anledning til forhøjet blodtryk og væskeansamlinger. Derudover kan lakrids indeholde salmiak, som virker afkalkende på knoglerne.

INGEFÆR: undgå shots og kosttilskud

Det er blevet populært at indtage ingefærshots, men det er ikke en god idé, hvis du er gravid eller prøver at blive det. Det er dog ikke et problem at spise mad med ingefær, fordi indtaget typisk vil være lavere end med shots og kosttilskud.

DTU Fødevareinstituttet har risikovurderet indtaget af ingefær med et enkelt shot. De konkluderer, at det ikke kan udelukkes at være forbundet med risiko for fostre, når gravide indtager ingefærshot med store mængder ingefær. Indholdet i et enkelt shot kan variere meget (1,7-23 g ingefær), og som gravid er det derfor bedst helt at undlade at drikke ingefærshots.

Baseret på resultater fra rotteforsøg kan det ikke udelukkes, at store mængder ingefær kan øge risikoen for abort. Forsøgene viser ikke, hvilke indholdsstoffer i ingefær, der kan påvirke graviditeten.

Fødevarestyrelsen fraråder derfor, at gravide tager ingefærshots eller kosttilskud med ingefær gennem deres graviditet. Hvis du prøver at blive gravid, bør du også undgå disse produkter. Har du som gravid allerede taget ingefærshots eller kosttilskud med ingefær, anbefaler vi, at du stopper indtaget, indtil din graviditet er ovre.

Morgenkvalme kan i stedet afhjælpes ved at spise flere, men mindre måltider.

PRIKBLADET PERIKON: er ikke for gravide, børn og ammende

Gravide, ammende og børn bør undgå prikbladet perikon. Andre bør kun drikke te med prikbladet perikon i moderate mængder, ligesom anden indtagelse bør begrænses.

Prikbladet perikon er en urt, der er set anvendt i kosttilskud, salater og teer.

Forsøg har vist, at urten kan forårsage lysfølsomhed og dermed uønskede påvirkninger af huden hos mennesker, og ved længere tids indtag er der mulighed for udvikling af øjensygdommen grå stær.

Derudover er der mistanke til, at indtag af urten under graviditet og amning kan føre til udviklingsskader på barnet.

Der er også beskrevet bivirkninger som træthed, uro, svimmelhed, søvnbesvær og mavesmerter. Det er særligt indholdet af stoffet hypericin, der er problematisk. Man ved dog ikke præcis hvor meget hypericin, der fx bliver overført til en kop te.

HELLIG BASILIKUM/TULSI TE: undgå store mængder når du er eller gerne vil være gravid

Bladene fra planten har vist sig at kunne påvirke hormonsystemet og reproduktionen hos både kvinder og mænd.

Hellig basilikum eller Tulsi (Ocimum tenuiflorum L.) er en krydderurt/te, der især anvendes i orientalske retter eller som urtete.

Der er ikke noget, der tyder på, at indtag af hellig basilikum i mindre omfang, fx i madlavningen, er forbundet med risiko for bivirkninger. 

GINSENG: BØRN, GRAVIDE OG AMMENDE KVINDER BØR HELT UNDGÅ INDTAG AF GINSENG

Børn, gravide og ammende kvinder bør helt undgå indtag af ginsengrod, fordi sikkerheden ikke er kendt for disse befolkningsgrupper.

Desuden frarådes indtag af roden til personer med kroniske lidelser som fx diabetes. Det frarådes også til personer i behandling med forskellige lægemidler mod hjerte-kar-sygdomme (fx blodfortyndende lægemidler eller digoxin) pga. mulige vekselvirkninger med den indtagne medicin.

 

Hvad indeholder ginsengrod?

Ginsengrod indeholder ginsenosider, som er stoffer, der kan have forskellige bivirkninger. Fødevarestyrelsen anbefaler derfor generelt, at man begrænser indtaget af ginseng via fødevarer og kosttilskud.

 

Risikovurderinger af ginsengrod

Fødevarestyrelsen har på baggrund af risikovurderinger foretaget af DTU Fødevareinstituttet konkluderet, at roden af Panax ginseng C.A. Meyer kan anvendes som følger:

• Kosttilskud med op til 3,0 g ginsengrod pr. daglig dosis.

Alle øvrige anvendelser af ginsengrod vil forudsætte, at virksomheden kan dokumentere, at produktet er sikkert at indtage.

Vær også opmærksom på, om den art ginseng, der ønskes anvendt, betragtes som novel food. Bemærk, at et ekstrakt i nogle tilfælde godt kan være novel food, selvom selve arten af ginseng ikke er det.


TANG: spis kun visse typer tang

Gravide og ammende bør være påpasselig med at spise tang, fordi tangarter kan indeholde jod, uorganisk arsen, cadmium, bly og kviksølv.

 

Tang af typerne arame, wakame, kombu, fingertang og sukkertang kan have et højt indhold af jod (1000-5000 mg/kg tørret tang). Indholdet kan variere meget alt efter årstid og geografi. Ved at spise ét gram tørret tang af disse tangarter om dagen kan voksne få mere end 2½ gange det øvre tolerable indtag. Jod er vigtigt for vores krop i de rette mængder, men et længerevarende højt indtag af jod er skadeligt. Personer, der lider af visse sygdomme i skjoldbruskkirtlen, mindre børn og mødre, der ammer deres børn, bør derfor være særligt påpasselige med ikke at indtage for meget jod.

 

Nori-tang, som normalt anvendes til sushi, har et lavt indhold af jod og kan fint indgå i en varieret kost for dig, der er gravid eller ammer. Jodmangel eller for meget jod under graviditet og amning er problematisk for barnet. Det skyldes, at udvikling af centralnervesystemet i forstertilstanden og de første leveår er reguleret af de jodholdige stofskiftehormoner. Spiser du bordsalt, fisk/skaldyr eller mejeriprodukter, er du som hovedregel ikke i fare for jodmangel, når du er gravid/ammer.

 

Tang kan også indeholde tungmetallet cadmium. Personer med en ringe jernstatus, fx gravide kvinder og kvinder med lavt jernindtag, kan optage mere cadmium end personer med god jernstatus.

I Danmark kender man kun en tangart, der kan indeholde det naturlige toksin kainsyre. Det er søl, der også bliver solgt under navnene dulse eller dillisk.​


Læs mere om Jod i fødevarer​ 

Læs mere om Tang som fødevare

Læs DTU Fødevareinstituttetsvurdering af sundhedsskadelige stoffer i tang 


ENERGIDRIKKE: Undgå energidrikke og hold igen med læskedrikke, som f.eks. cola

Undgå energidrikke og hold igen med læskedrikke, som f.eks. cola. Energidrikke og læskedrikke som f.eks. cola, indeholder koffein, der i større mængder kan påvirke barnet, særligt når du er gravid, men også når du ammer.   ​


Læs mere

Fødevarestyrelsen har fokus på mad med mindre uønsket kemi, ernæring og motion i forhold til gravide. 

Læs mere om Fødevarestyrelsens råd om kost til gravide her.

Vi linker her til både Sundhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, fordi alkohol, rygning, medicin og anden hverdagskemi er lige så væsentligt i forhold til det ufødt​e barns optimale udvikling.

På Miljøstyrelsens hjemmeside har de forskellige styrelser samlet en række gode råd til gravide.

Læs de gode råd til gravide hos Miljøstyrelsen
Besøg Miljøstyrelsens Facebookside "HverdagsKemi"
Læs pjecen "Sunde vaner før, under og efter graviditeten”
Læs Sundhedsstyrelsens råd om graviditet, alkohol m.m.



Loading...
Ændret 24. september 2021