Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Tilsætningsstoffer og GMO

​Tilsætningsstoffer er en stor gruppe af meget forskellige stoffer med hver sin egenskab. Nogle tilsætningsstoffer kan​ f.eks. give ketchup evnen til at holde længere, give vingummier en bestemt farve eller smag eller gøre suppe mere tyktflydende.

​​​​​E-numm​​er er et nummer, som alle tilsætningsstoffer har. E’et betyder, at ​​reglerne for brugen af stofferne er fælles i hele EU. Tallet fortæller, hvilken kategori tilsætningsstoffet tilhører. 

Det skal fremgå af ingredienslisten på en fødevare, hvilke tilsætningsstoffer den indeh​​older, f.eks. "Konserveringsstof: E 210" eller "Konserveringsstof: Benzoesyre". På den måde kan du undgå at spise mad tilsat et bestemt tilsætningsstof.

Oversigt over grupperne af tilsætningsstoffer:

  • E 100-199 Farvestoffer
  • E 200-299 Konserveringsstoffer
  • E 300-399 Antioxidanter
  • E 400-499 Konsistensmidler​
  • E 620-640 Smagsforstærkere
  • E 950-967 Sødestoffer
  • E 500- ... Øvrige stoffer​​
Tilsætning​sstoffer i økologisk mad

​Tilsætningsstoffer er en stor gruppe af meget forskellige stoffer med hver sin egenskab. Det skal fremgå af i​​ngrediens​listen på en fødevare, hvilke tilsætningsstoffer den indeholder, f.eks. "Konserveringsstof: E 210" eller "Konserveringsstof: Benzoesyre". På den måde kan du undgå at spise mad tilsat et bestemt tilsætningsstof.​

Vælg økologisk ​hvis du vil skære ne​d på t​​ilsætningsstoffer. Kun ca. 40 tilsætningsstoffer er tilladt i økologiske fødevarer. Til sammenligning må der anvendes ca. 350 stoffer m​ed E-numre i konventionelle fødevarer. Lav mere mad fra grunden og af friske råvarer – og fravælg langtidsholdbar præfabrikeret mad, hvis du vil skære ned på tilsætningsstoff​​erne.

I økologiske fødevarer er der kun tilladt gans​ke få konserveringsstoffer. Det betyder, at holdbarheden af økologiske produkter ofte er kortere end andre produkter.​​


Hobbybagning og madlavning n​år du sælger til andre

​Husk at ​der gælder særlige regler, når du sælger dine kager, end når du selv spiser dem. Også selvom du kun sælger lidt til andre​​ indimellem fra dit private køkken.

Når du bager kager eller printer kageprint, for eksempel på sukkerpapir, skal du sikre dig, at både kage og pynt er si​kkert at spise. Det betyder, at kager og pynt skal overholde grænserne for mængde og type af bl.a. farvestoffer. 

Printeren til kageprint må ikke afgive stoffer i skadelige mængder til kageprintet.

Læs reglerne og andet materiale​

Læs mere om reglerne for at sælge til andre

Læs mere om reglerne for afsmitning af fødevarekontaktmaterialer​er.

Sundhedsstyrelsens pjece om overfølsomhed og tilsætninger i mad: Overfølsomhed og tils​ætning​er i mad (2004)

​EU-li​​​s​​​​​ten over godkendte tilsætningsstoffer er en database, der løbende bliver opdateret. Her kan du finde alle godkendte tilsætningsstoffer og lovgivningen omkring dem:

 ​Gå til EU-listen og find alle godkendte tilsætningsstoffer 


Farvestoffer

Farvestoffer godkendt til føde​varer. 

Farvestoffer bruges til at farve mad eller til at genopfriske farven i maden, hvis den er blegnet under fremstillingsprocessen. Farvestoffer kan også bruges til at forstærke en naturlig farve, f.eks. gøre jordbæris mere rød. Andre gan ge anvendes farvestoffer til at indikere en bestemt smag, som gul farve for citrussmag i vingummi. Farvestofferne fremstilles enten syntetisk eller ud fra planter eller dyr.


Kun godkendte farvestoff​​er må bruges i visse fødevarer

De farvestoffer som anvendes i fødevarer solgt i EU, er blevet vurderet af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA. EFS A fastsætter en såkaldt ADI-værdi, der står for Acceptabelt Dagligt Indtag. Det er den mængde af et stof, man kan tåle at spise hver dag, gennem hele livet uden sundhedsmæssige risici. 

Hvis EFSA finder, at et farvestof er acceptabelt at indtage i de foreslåede mængder og i forhold til bidraget fra andre fødevarer, kan EU-Kommissionen godkende stoffet, hvis der er en god teknologisk begrundelse til at anvende stoffet, og det ikke giver anledning til vildledning af forbrugerne.​


Farvestoffer forbindes sjæl​dent med allergi

Det er ofte helt almindelige fødevarer, som mælk, æg, og nødder, som folk er overfølsomme for. Visse tilsætningsstoffer kan dog også give overfølsomhedsreaktioner. Azofarverne er de farvestoffer, som flest mennesker rapprterer overfølsomhed overfor, men også f.eks. carminer udvundet af skjoldlus kan give allergiske reaktioner, pga. de små rester af protein fra insektet, der findes som urenhed i farvestoffet. Carminer bruges både som farvestof i mad og i kosmetik, f.eks. rouge, øjenskygge og læbestift.

Hvis man er overfølsom over for farvestoffer, vil det mest sandsynlige være, at man er overfølsom over for et eller to farvestoffer eller en gruppe af farvestoffer. Overfølsomhed over for alle farvestoffer er ikke særlig sandsynligt. 

Det skal fremgå af ingredienslisten på en fødevare, hvilke tilsætningsstoffer den indeholder. I ingredienslisten skal stoffets kategori samt navn eller E-nummer anføres. Eksempelvis "Farvestof: Carminer" eller "Farvestof: E 120". Farvestofferne har E-numrene 100-199.


For særligt udvalgte farvestoffer gælder der et supplerende mærkningskrav, nemlig farvestofferne Sunset Yellow (E 110), Quinolin gult (E 104), Carmoisin (E 122), Allura red (E 129), Tartrazin (E 102) og Ponceau 4R (E 124). Fødevarer, der indeholder et eller flere af de nævnte farvestoffer, skal mærkes med teksten "Kan have en negativ indvirkning på børns aktivitet og koncentrationsevne", umiddelbart efter stoffets navn eller E-nummer i ingredienslisten.


Økologiske fødevarer m​å ikke være tilsat farvestoffer

Enkelte traditionelle ostetyper er dog undtaget. Farven på f.eks. økologisk slik eller sodavand vil derfor ofte være mere dæmpet end farven på tilsvarende ikke-økologiske produkter.


Antioxidanter

Antioxidanter E ​​300-399 

​Antio​xidanter er stoffer, der forhindrer eller forsinker iltning af maden. Når mad kommer i kontakt med ilt, bliver det olie og fedt, som maden indeholder, harsk og dermed uspiseligt. Antioxidanter forhindrer olie og fedt i at blive harsk, og derfor kan maden holde sig længere. Antioxidanter kan også forhindre skrællede frugter og grønsager i at blive misfarvede.​

Allergi og overfølsomhed​​

Hvis du er allergisk o​verfor æg eller soja, skal du være opmærksom på antioxidanten lecithin (E 322), som ​blandt andet bliver fremstillet fra æg eller soja. Hvis det er tilfældet, skal det fremgå af mærkningen.​

Konsistensmidler 

Konsisten​smidler 

Konsistensmidler kan påvirke en fødevares konsistens på mange forskellige måder. Emulgatorer gør det lettere at sammenblande vand og olie, og derfor bliver de bl.a. brugt i fremstilling af margarine.


Fortyknings- og geleringsmidler gør derimod fødevarer mere tyktflydende. Fugtighedsbevarende midler kan beskytte maden mod udtørring, mens stabilisatorer f.eks. kan forhindre mayonnaise i at skille eller kakaomælk i at få bundfald.


Allergi o​g overfølsomhed

Konsistensmidler forbindes ikke med allergi eller overfølsomhed.

Søg E-numre i EU's database her


Eksempler på konsistensmidler:

​E-nr.

Navn

Formål/
fun​ktion

Tilsættes f.eks. disse fødevarer

Fremstilling
(naturlig eller syntetisk)

Fortykningsmiddel og stabilisator:

E 400
til
E 405 
Alginsyre og
alginater, som f.eks.
calciumalginat 
Gør fødevarer mere
tyktflydende og
stabiliserer
deres konsistens.
Må bruges i alle de fødevarer, der generelt må indeholde tilsætningsstoffer, dvs. alle forarbejdede fødevarer. Alginsyre og alginater bruges typisk i is for at give en flødeagtig konsistens. Carrageenan bruges typisk i kakaomælk for at undgå, at kakaopartiklerne klumper sammen.Naturligt. Det er et kulhydrat, der udvindes fra tang.
E 407Carrageenan Naturligt. Det er et kulhydrat, der udvindes fra alger.
E 412 GuargummiGør fødevarer mere tyktflydende og stabiliserer deres konsistens.Må bruges i alle de fødevarer, der generelt må indeholde tilsætningsstoffer, dvs. alle forarbejdede fødevarer. Guargummi bruges typisk i is, så det bedre kan tåle at blive tøet og frosset. Arabisk gummi bruges typisk i slik for at undgå, at sukkeret krystalliserer, og som bærestof for farve- og aromastoffer.Naturligt. Det er et kulhydrat, der udvindes af frøene fra guarplanten (en bælgplante, der ligner soja).
E 414 Arabisk gummiNaturligt. Det er et kulhydrat, der udvindes fra akacietræer.
E 420Sorbitol Stabiliserer og blødgør fødevarers konsistens. Bruges desuden som erstatning for sukker.Må bruges i alle de fødevarer, der generelt må indeholde tilsætningsstoffer, dvs. alle forarbejde fødevarer undtagen drikkevarer. Bruges typisk i is for at undgå udkrystallisering og gøre konsistensen mere blød.Forekommer naturligt i mange frugter, som f.eks. rønnebær, æbler og pærer. 
E 440 PektinGør fødevarer mere tyktflydende.Må bruges i alle de fødevarer, der generelt må indeholde tilsætningsstoffer, dvs. alle forarbejdede fødevarer. Bruges typisk i produkter med et højt sukkerindhold, som f.eks. marmelade, desserter, is og ketchup.Naturligt. Det fremstilles ud fra appelsin- og citronskaller, men findes i mange frugter og grøntsager.

Emulgator:

E 431
til
E 436
PolysorbaterBruges både som stabilisator og emulgator; 
sidstnævnte gør det muligt at blande to væsker, der normalt ikke er blandbare.
E 431 må kun bruges i vin. De øvrige må bl.a. bruges i slik, tyggegummi, is, kager, desserter, frugtgrød, suppe og mayonnaise.Syntetisk. Fremstilles ved en reaktion mellem sorbitol (E 420), fedtsyrer og ethylenoxid.

Fugtighedsbevarende middel:

E 460 
til
​E 469
Modificerede celluloserBruges bl.a. til at holde på vandet, så maden beskyttes mod udtørring. Bruges desuden til at gøre fødevarer mere tyktflydende og stabiliserer deres konsistens.Må bruges i alle de fødevarer, der generelt må indeholde tilsætningsstoffer, dvs. alle forarbejdede fødevarer. Bruges typisk i kageovertræk til at holde på vandet og i slik for at undgå, at sukkeret krystalliserer.Cellulose er et kulhydrat, der fremstilles ud fra træmasse eller bomuld.

 

Smagsforstærkere

Smagsf​orstærkere E 620-640

Smagsforstærkere har i sig selv ikke megen smag, men de bruges til at forstærke fødevarernes egen smag eller duft. Smagsforstærkere forbindes sjældent med allergi eller overfølsomhed, men mononatriumglutaminat (MSG), også kaldet "det tredje krydderi", kan give symptomer som hovedpine, trykken for brystet og kvalme hos nogle mennesker. Symptomerne kaldes samlet for "det kinesiske restaurantsyndrom", fordi de blev beskrevet første gang hos mennesker, der havde spist på kinesisk restaurant.

Eksempler på smagsforstærkere:

E 620 til E 625: Glutaminsyre og glutamater, f.eks. mononatrium-glutaminat (MSG). Må bruges i alle de fødevarer, der generelt må indeholde tilsætningsstoffer, dvs. alle forarbejdede fødevarer.​


Søde​stoffer

​Sø​​destoffer

Som ud​​​gangspunkt er alle tilsætningsst​​offer uskadelige i de mængder og i de fødevarer, der står på positivlisten. Stoffer med E-numre er blevet godkendt af EU’s medlemslande og tildelt et E-nummer efter en grundig risikovurdering af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA).

Ved en ansøgning for et sødestof gennemgår EFS​​​A alle de informationer, der er om stoffet, samt de medsendte toksikologidata. På den baggrund fastsætter EFSA en såkaldt ADI-værdi, der står for Acceptabelt Daglig Indtag. Hvis EFSA finder, at et tilsætningsstof er acceptabelt at indtage i de anmodede mængder og i forhold til bidraget fra andre fødevarer, så skriver de en positiv udtalelse for tilsætningsstoffet, som derefter kan blive godkendt af EU’s medlemslande.

Mange tror, at tilsætningsstoffer ofte er å​​rsag til allergi eller anden overfølsomhed, men oftest er det helt almindelige fødevarer som f.eks. mælk, æg og nødder, der er årsag til overfølsomhed overfor mad. Visse tilsætningsstoffer kan dog give overfølsomhedsreaktioner.

Hvis du vil undgå særlige tilsætningsstoffer kan du sikre dig via varens m​​​ærkning eller spørge i forretningen, hvis du køber uindpakkede fødevarer.

Hvis man spiser en almindelig varieret kost, vil indtaget ​​af de enkelte tilsætningsstoffer aldrig overstige de fastsatte ADI-værdier.​


Vægttab og sødestoffer

Når man gerne vil tabe sig kan sodavand med sødestoffer være et alternativ til almindelig sodavand. Men det er en god idé også at begrænse indtaget af disse produkter. Light-sodavand kan ligesom almindelig sodavand og sure drikke give syreskader på tænderne. Desuden kan det øge din lyst til flere søde sager, hvis du ofte drikker sodavand eller saft, fordi du vænner dig

Anvendelse af tilsætningsstoffer, herunder sødemidler, i fødev​​arer er reguleret i EU, og kun risikovurderede og godkendte tilsætningsstoffer må bruges i fødevarer, og kun i de tilladte mængder. Reglerne fremgår af den danske positivliste. 

Hvis man gerne vil tabe sig, anbefaler vi, at man slukker ​​​tørsten i vand, spiser efter kostrådene, spiser mindre portioner og/eller motionerer noget mere. Man tager på, når kalorieindtaget er højere end kalorieforbruget, uanset hvad der spises og hvor sundt der spises. Du kan læse mere om kostrådene på altomkost.dk.


Aspartam (E 951)

Aspartam er et sødestof, der bruges som erstatning for suk​​ker i såkaldte light-produkter for at reducere deres energiindhold. Sødestoffet aspartam er samme​​​​nsat af to aminosyrer, som findes naturligt i proteinerne i vores kost. 

Aspartam er godkend​​t som tilsæt​​ningsstof i EU i fastsatte mængder i bestemte fødevarer. Aspartam er risikovurderet flere gange af Den Europæiske Fødevaresi​​kkerhedsautoritet (EFSA). Den sidste vurdering af sikkerheden af aspartam foretog EFSA i 2013. EFSA konkluderede igen, at anvendelsen af aspartam som tilsætningsstof ikke in​​debærer nogen sundhedsmæssig risiko ved de fastsatte grænseværdier. 

Tilsætningsstoffer som aspartam skal mærkes på varedekla​​rationen, sådan at man altid kan undgå bestemte stoffer. Forbrugeren har derfor altid mulighed for at undgå aspartam, hvis forbrugeren ønsker det.

​Aspartam indehol​​der det samme antal kalorier pr. gram som sukker, men da det er ca. 200 gange sødere​ end sukker, behøver man kun at tilsætte meget små mængder aspartam for at opnå en sød smag. Derfor har fødevarer og drikkevarer sødet med aspartam et lavere energiindhold end tilsvarende produkter sødet med sukker. ​Aspartam nedbrydes ved opvarmning og kan derfor ikke a​​nvendes i mad, der skal bages eller koges. 


Føllings syge

Føllings syge er​​​ en medfødt sygdom (phenylketonuri eller PKU), hvor man ikke kan nedbryde aspartam og skal disse patienter undgå fødevarer, som indeholder dette sødestof.


Mærkning på produkter

​Hvis der er anvendt asp​​​artam i en fødevare, skal dette både fremgå af produktets ingrediensliste og mærkningen generelt. I ingredienslisten skal anvendelsen af aspartam angives som "sødestof (aspartam)" eller "sødestof (E 951)". På mærkningen generelt skal der stå "indeholder sødestof" og "indeholder en phenylalaninkilde" af hensyn til personer, der lider af phenylketonuri (PKU).

​Aspartam må i d​​ag bruges i en lang række fødevarer som slik, frugtyoghurt, is og marmelade samt drikkevarer som sodavand, saftevand, øl og cider. Desuden må aspartam bruges i marinader til fisk og krebsdyr, saucer, slankekostprodukter samt vitamin- og mineraltabletter. I de fleste af diss​​​e fødevarer er der udover en mængdemæssig begrænsning også fastsat den begrænsning, at produkterne skal være enten energireducerede eller uden tilsat sukker.


Aspartam og graviditet

Det er ikke farligt for gravide at indtage aspartam. Aspartam er godkendt til brug i fødevarer, ef​ter at det flere gange er blevet vurderet af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), som består af eksperter og forskere fra hele EU. Senest i 2013 har EFSA udtalt, at aspartam er sundhedsmæssigt forsvarligt at anvende i fødevarer, og at der ikke er videnskabeligt belæg for, at stoffet er sundhedsskadeligt i de tilladte mængder. 


Aspartam skader ikke menneskers arveanlæg og forplantningsevne

​​Aaspa​​rtam er ikke kræftfremkaldende, men det er et meget omdiskuteret sødestof, som er blevet mistænkt for at være sundhedsskadeligt. Det er imidlertid blevet belyst, at stoffet ikke skader menneskers arveanlæg og forplantningsevne efter kort eller lang tids indtagelse. På baggrund heraf er aspartam blevet godkendt som sødestof til brug i fødevarer. Aspartam er godkendt som tilsætningsstof i EU, og i Danmark har det været tilladt at anvende siden 1983.​

Steviolglycosider

Stoffet stevio​​lglycosid må anvendes til en række fødevarer, herunder is, marmelade, tyggegummi, slik og læskedrikke. Det er dog et krav, at disse produkter er uden tilsat sukker eller for nogle gruppers tilfælde energireduceret. 

Der kan være flere grunde til, at man ikke må bruge steviolglycosid i a​lle fødevarer. Der kan enten ikke være søgt om det, eller man har, som i tilfældet med steviolglycosid, søgt om at anvende det i en lang række produkter, hvilket kan medføre, at man som forbruger kan få mere af stoffet, end der er sundhedsmæssigt forsvarligt.​

​EU har udstedt forbud mod markedsfø​​ring af planten Stevia rebaudiana Bertoni og tørrede blade fra planten til brug i fødevarer og kosttilskud. Forbuddet blev udstedt på baggrund af den sikkerhedsvurdering, s​​om gennemføres i EU, før nye fødevarer kan godkendes til markedsføring. Der var ikke nok dokumentation for, at det er sikkert at bruge af planten. Fødevarestyrelsen fraråder forbrugerne at bruge plan​​ten som en del af deres almindelige kost.​

Konserv​eringsstoffer og nitrit

Konserveringsstoffer

Kun godkendte konserveringsstoffer må bruges i visse fødevarer. De konserveringsstoffer, der anvendes i fødevarer solgt i EU, er blevet vurderet af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet EFSA. EFSA fastsætter en såkaldt ADI-værdi, der står for Acceptabelt Dagligt Indtag.​​ ADI er den mængde af et stof, du kan tåle ​at spise hver dag gennem hele livet uden sundhedsmæssige risici. De tilladte mængder for et stof sikrer dermed, at ADI ikke overskrides. 

Se EU's liste over godkendte tilsætningsstoffer

​Det skal fremgå af ingredienslisten på en fødevare, hvilke tilsætningsstoffer den indeholder​​​. I ingredienslisten skal stoffets kategori og navn eller E-nummer anføres. Eksempelvis ”Konserveringsstof: Svovldioxid” eller ”Konserveringsstof: E 220”. Konserveringsstofferne har E-numrene 200-299.​


Konserveringsstoffer ​​​forlænger holdbarheden af fødevarer. 

Fødevarer, der står ubeskyttet hen ved almindelig stuetemperatur, bliver hurtigt fordærvet. Dvs. at den bliver angrebet af mikroorganismer som bakterier og skimmelsvampe (mug). Disse mikroorganismer kan, hvis de får lov til at udvikle sig, danne giftige stoffer (toksiner), eller de kan, når de bliver spist, i sig selv give sygdom. Ved at opvarme fødevarer vil man dræbe de fleste mikroorganismer, mens man ved køling – og især frysning – hæmmer væksten af mikroorganismer. Men så snart temperaturen bliver normal igen, er fødevaren lige så udsat for fordærvelse som før, den kom på køl. 

Der kan derfor i visse tilfælde være behov for at kunne hæmme bakteriers og svampes vækst med kemisk konservering, dvs. ved hjælp af konserveringsstoffer. Det er af sundhedsmæssige og madspilds mæssige grunde nødvendigt at beskytte fødevarer mod fordærvelse. T​​il geng​æld giver moderne hygiejne og teknologi mulighed for at klare sig med mindre kemisk konservering.​

Salt, syre og sukker kan også bruges til konservering. Salt har gennem århundreder været brugt til at konservere kød og fisk. Da det viste sig, at visse typer af salt var mere egnede end andre til formålet, fandt man ud af, at det skyldtes et naturligt højt indhold af nitrat, som omdannes til nitrit i kødet (i dag kendt som tilsætningsstofferne E249 og E250).​

Sukker er konserverende i store koncentrationer og bruges f.eks. i marmelade. Hvis man til gengæld ønsker at spare på sukkeret og evt. bruge mere frugt, kan det være nødvendigt at tilsætte konserveringsstoffer for at opnå en vis holdbarhed. Syrer kan bruges som konservering, fordi bakterier samt gær- og skimmelsvampe har svært ved at gro i et surt miljø.


Der er ekstra lave grænseværdier i Danmark for indholdet af nitrit i kødprodukter. 

Danmark har siden 1995 haft særregler for anvendelse af nitrit (E249 og E250) i kødprodukter ud fra hensynet til beskyttelse af folkesundheden. På trods af de lave grænseværdier har Danmark været i stand til at bekæmpe pølseforgiftning. Kødprodukter, der bliver solgt i Danmark, men er produceret i udlandet, skal også overholde de danske grænseværdier. Læs mere om nitrit på emnesiden Nitrit

​​

Visse konserveringsstoffer kan give all​​ergi

Det er ofte helt alminde​​lige fødevarer, f.eks.​ mælk, æg og nødder, som nogle kan være overfølsomme for. Visse tilsætningsstoffer kan dog også give overfølsomhedsreaktioner. De konserveringsstoffer, der kan give en overfølsomhedsreaktion, er benzoesyre, benzoater, sorbinsyre, sorbater, svovldioxid og sulfitter.​


Økologi og konserveringsstoffer

I økologiske fødevarer er der kun tilladt gans​ke få konserveringsstoffer. Det betyder, at holdbarheden af økologiske produkter ofte er kortere end andre produkter.​

GMO - Genmod​​​ificerede fødevarer

​Genmodificerede fødevarer 

GMO (genmodificerede organismer) eller genmodificerede fødevarer kan enten bestå af, indeholde eller være fremstillet af en genmodificeret or​​​ganisme (GMO). Eksempelvis genm​odificerede majs eller olie fra genmodific​​erede sojabønner. De fleste af de GMO'er, der er udviklet til fødevarebrug, er planter, som er gjort mere modstandsdygtige over for ukrudtsmidler eller angreb af skadedyr eller sygdomme.


Spis trygt genmodificerede fødevarer

De GMO’er, der er godkendt til fødevare- og foderbrug i EU, er blevet sikkerhedsmæssigt vurderet af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet,​​ EFSA, og er fundet lige så sikre at spise som tilsvarende ikke genmodificerede organismer. Udbuddet af genmodificerede fødevarer i Danmark er dog meget begrænset, fordi butikkerne forventer, at forbrugerne på grund af bl.a. etiske overvejelser, ikke vil købe det.

Forbrugere, som ønsker at undgå genmodificerede fødevarer, kan tjek​​ke mærkningen på fødevaren. Hvis fødevaren har e​​n ingrediensliste, skal der her stå, hvis en ingrediens i fødevaren er genmodificeret eller fremstillet af noget, der er genmodificeret. Hvis en fødevare ikke har en ingrediensliste, skal det fremgå tydeligt andet steds på pakken.

Vær opmærksom på, at kød, mælk og æg fra dyr, der har fået genmodificeret foder, ikke behøver at være mærket​​ med dette, idet kødet i sig selv hverken indeholder eller består af GMO. Nogle virksomheder har dog valgt frivilligt at mærke med oplysning om, at der ikke er anvendt genmodificeret foder, hvis dette kan dokumenteres.

Vælg økologisk, hvis du ​helt vil undgå GMO. I økologiske fødevarer må der hverken bruges genmodificerede ingredienser eller kød, mælk og æg fra dyr, som har fået genmodificeret foder.