Gå til navigation Gå til hovedindhold
​

Du er her:

Æglæggende høners opvækst

Der er stor forskel på, under hvilke forhold dit morgenæg produceres. Det afhænger bl.a. af, om ægget er et skrabeæg, buræg, økologisk æg eller frilandsæg.

Her får du overblik over, hvilken opvækst æglæggende høner har.

​​​​Alle danske æg, der ligger i køledisken i dit supermarked, skal komme fra æglæggende høner, der som minimum lever op til de krav, som du kan se i skemaet nedenfor (under "Æg fra burhøns med berigede bure"). De gamle bure er fra januar​ 2012 afskaffet, og forholdene for burhøns er generelt blevet forbedret. Branchen bestemmer selv, hvilke yderligere specifikke krav der er til produktionen af disse æg (hvis der er nogen).

Hvis du ønsker at vide mere om, hvilke krav der er til produktionen af disse æg, skal du klikke ind på ægproducenternes egne hjemmesider.
​

Se forskellen på hønsenes liv i skema

 
 
 Skrabeæg
Æg fra 
 burhøns
 (berigede
 bure)
 
 Økologiske 
 æg 
 
 Frilandsæg 
 Hvor mange  læggehøner må der være på en m² i stalden? 
 Højst 9 høner
 Højst 10  høner pr. bur, 
 svarende til  750 cm2  per  høne 
 Højst 6 høner
  Højst
 9 høner
 Skal hønerne 
 have adgang
 til det fri, og hvor
 meget plads skal
 de have?
 Nej
  Nej  Ja, når  vejrforholdene  tillader det, dog  mindst 1/3 af deres  liv. Hver høne skal  have mindst 4 m² til  rådighed.  Ja, om dagen, når  vejrforholdene  tillader det
 Er det et krav, at
 hønerne skal
 have grovfoder?
 Nej     
  Nej  Ja  Nej
Er det et krav, at hønerne skal have økologisk foder?
 Nej
  Nej  Ja, som  udgangspunkt skal  foderet være  økologisk  produceret. Dog må  der i en overgang  bruges op  til 5 %  ikke-økologisk  proteinfoder, hvis  der ikke kan​ skaffes  økologisk produceret  foder.  Nej
Må foderet være
 gensplejset?
 Ja
 Ja
 Nej
  Ja
 Skal hønerne
 have siddepinde?		  Ja, mindst
 15 cm 
 pr. høne		  Ja, mindst
 15 cm
 pr. høne		  Ja, mindst
 18 cm
 pr. høne		  Ja, mindst
 15 cm 
 pr. høne
 Skal hønerne
 have adgang til
 redekasser?		  ​Ja, mindst
 en rede for
 hver 7 høner
 (eller 120 høner
 til 1 m²  redeplads)
  Ja, mindst
 en rede for
 hver 10 høner.		  Ja, mindst en rede
 for hver 7 høner
 (eller 83 høner
 til 1 m² redeplads)		  Ja, mindst
 en rede for
 hver 7 høner 
 (eller 120 høner 
 til 1 m² redeplads)
Skal hønerne
 have adgang til
 strøelse?		  Ja, der skal
 være strøelse
 på mindst
 1/3 af gulv-
 arealet og
 mindst
 250 cm² 
 strøet areal
 pr. høne.		  Ja, de skal
 have adgang
 til strøelse i
 passende
 mængder.		  Ja, mindst 1/3 af
 staldens gulv skal
 være fast og
 dækket med
 strøelse, som
 læggehønerne kan
 bruge til støvbad
 og til at skrabe på.
 Udendørs skal der
 være bevoksning
 til at skrabe og
 hakke i.		  Ja, der skal
 være strøelse
 på mindst
 1/3 af gulv-
 arealet og
 mindst
 250 cm²
 strøet areal
 pr. høne.
 
 Er det tilladt at
 trimme hønsenes
 næb?

 Ifølge loven må kyllinger til  ægproduktion næbtrimmes, når  de er under 10 dage gamle. 
 Højst 1/3 af næbbet må trimmes.
 Men branchen er frivilligt ophørt
 med at næbtrimme kyllinger, der  anvendes i den konventionelle  ægpr​oduktion.

  Nej, det er ikke
 tilladt.		  Ja, når de er under
 10 dage gamle.
 Højst 1/3 af næbbet  må trimmes.
 Men branchen er  frivilligt ophørt med  at næbtrimme  kyllinger, der  anvendes i den  konventionelle  ægproduktion. 
 Må hønerne 
 medicineres?		  Ja, men kun ved sygdom og efter dyrlægens anvisning
Hvornår må 
 hønsene sendes til
 slagtning efter en
 behandling med
 antibiotika?		  Det afhænger af, hvilken  type antibiotika der
 er brugt. Det er  Sundhedsstyrelsen,  der fastsætter antallet af dage. 
 		  Der skal gå
 dobbelt så længe
 som for
 konventionelle  høner.		  Det afhænger
 af, hvilken type
 antibiotika  der er brugt. Det    er Sundhedsstyrelsen, 
 der fastsætter  antallet af dage. 
 Hvor ofte bliver
 der ført kontrol
 med dyrevelfærd,
 og hvem kontrollerer?

 Fødevarestyrelsen 
 kontrollerer årligt  et antal  produktionssteder.  Antallet varierer  fra år til år.

  Fødevare-
 styrelsen
 kontrollerer
 alle  buranlæg
 årligt.

 Landbrugsstyrelsen
 kontrollerer  
 alle økologiske
 fjerkræproducenter
 mindst én gang
 om året.

  Fødevarestyrelsen 
 kontrollerer årligt et  antal produktions-  steder. Antallet  varierer fra år  til år.
Hvordan kan jeg kende forskel på
 æggebakkerne, 
 når de er i
 køledisken?		  Det skal
 fremgå af
 æggebakken,
 at æggene
 stammer fra
 skrabehøns.		  Det skal  fremgå af  æggebakken,  at det er æg  fra burhøns.  Du finder EU's
 grønne økologi-
 logo på ægge-
 bakkerne. 
 Æggene kan også  være mærket med  det danske Ø-  mærke, hvis de er  produceret og/eller  pakket på en dansk  fødevarevirksomhed.		  Det skal
 fremgå af
 æggebakken,
 at æggene
 stammer fra
 frilandshøns.
 Hvordan læser jeg de koder, der er stemplet direkte på æggeskallen?

 Alle æg skal være stemplet med en kode, der fortæller om ægget er friland, 
 skrabe, økologisk, fra burhøns eller fra burhøns med berigede bure.
 Det er det første tal i koden, der fortæller denne oplysning:
 0 = Økologisk æg 
  1 = Æg fra frilandshøns
 2 = Skrabeæg
 3 = Æg fra burh​øner i berigede bure.
 Kilde: Fødevarestyrelsen og Landbrugss​tyrelsen. 


 Læs mere om produktionsregler for økologiske dyr på Landbrugsstyrelsens hjemmeside

 

 
Ændret 12. oktober 2017