Kvæg er den primære vært for BVD-virus, men sygdommen kan overføres til hovedparten af klovbærende dyrarter.
Sygdomstegn
Omfanget og varigheden af BVD-udbrud varierer.
Ved akut infektion kan morbiditeten hos modtagelige dyr være høj, men de kliniske symptomer er ofte milde og uspecifikke. Der ses feber (op til 40°C), nedstemthed, reduceret mælkeydelse, og manglende ædelyst. Forhøjet åndedrætsfrekvens, diarré og voldsomt tåreflåd kan observeres. De kliniske symptomer ses 7-14 dage efter infektion og varer i 1-3 dage, hvorefter bedring ses som følge af massiv dannelse af virusneutraliserende antistoffer.
BVD kan klinisk vise sig som "mucosal disease". Dette er karakteriseret ved høj feber (41-42°C), sårdannelse i mundhulen, kronrandslæsioner og blærer i klovspalten, diarré, dehydrering, leukopeni, og trombocytopeni. Varigheden er op til flere dage, og morbiditeten er høj med en dødelighed på op til 20 pct.
Akut mucosal disease er karakteriseret af feber, leukopeni, diarré, manglende ædelyst, dehydrering, sårdannelse på slimhinderne i næsen og mundhulen, og dyret dør ofte i løbet af få dage. Ved obduktion kan sår på slimhinderne ses i hele det gastro-intestinale system, og ved histologisk undersøgelse ses der udbredte nekroser i tarmkanalens lymfoide system.
Kliniske symptomer på kronisk mucosal disease er mildere forløbende end ved den akutte form og kan vare i uger, ja op til måneder. Periodevis diarré med gradvis afmagring er karakteristisk.
Smittespredning
Det naturlige reservoir for BVD er hos persistent inficerede (PI)-dyr. Disse smittes ved infektion af moderdyret i løbet af de første 4 måneder af drægtigheden og forbliver smittede hele livet. Forekomsten af PI-dyr er 1-2 pct. i de fleste lande. PI-dyrene udskiller virus i store mængder med alle former for sekreter og ekskreter.
BVD-virus kan passere placenta hos drægtige køer, der gennemløber en akut infektion. Konsekvensen af infektionen kan ikke ses før flere uger til måneder, efter at koen er inficeret. Effekten afhænger af tidspunktet i drægtigheden, når koen bliver inficeret. Kun ved infektion i løbet af de første 4 måneder kan der dannes PI-kalve, mens senere infektionstidspunkter kan resultere i misdannelser (4-6 måneder) eller kastninger (>6 måneder).
PI-kalve kan fødes normale eller udvise tegn på langsom vækst og stor modtagelighed for andre sygdomme (hyppige diarréer og luftvejslidelser). De dør ofte, inden de er 2 år gamle, og der er ingen tegn på BVD ved obduktion. PI-køer føder altid PI-kalve.
Behandling, bekæmpelse og kontrol
Sygdommen er anmeldepligtig og kan ikke behandles.
Det er forbudt at vaccinere mod BVD i Danmark.
Forekomst
Det seneste udbrud af BVD i Danmark var i 2019.
BVD forekommer hos kvæg i det meste af verden.
Lovstof og regler
Ændret 1. juli 2022
