CAE skyldes et lentivirus og er vidt udbredt i bl.a. Nordamerika, Europa, Australien og New Zealand. CAE forekommer også i Danmark.
Lentivirus giver Maedi-Visna hos får og CAE-positive geder; virusset findes i blodprøver indsendt i forbindelse med det frivillige Maedi-Visna overvågningsprogram.
Sygdomstegn
Inkubationstiden (den tid, der går, fra dyret er blevet smittet, til det udviser symptomer) er lang. Hjernebetændelse hos unge kid ses, når disse er 2-4 måneder gamle. Der ses vaklen på bagbenene og fremadskridende lammelse, og dyret dør til slut. Kiddene har ikke feber og kan drikke og spise til det sidste.
Hos ældre dyr ses smertefuld halthed og hævelse af led. Alle led kan angribes.
Smittespredning
Virus smitter ikke fostre, men spredes gennem mælk. Smitte mellem geder er begrænset. Smittede geder bliver bærere af virus resten af livet. Smittespredningen kan nedsættes med over 90 pct., hvis kiddene flyttes fra moren lige efter fødslen, så de undgår at få råmælk og i stedet fodres med pasteuriseret mælk.
Behandling, bekæmpelse og kontrol
CAE er anmeldepligtig. Diagnosen stilles ud fra sygdomstegnene og/eller en blodprøveundersøgelse.
Forekomst
CAE er vidt udbredt i bl.a. Nordamerika, Europa, Australien og New Zealand. CAE forekommer i Danmark.
Lovstof og regler
Lovgivning om dyresygdomme
Ændret 16. maj 2018