Hundeloven fastsætter regler om indgreb over for hunde, der skaber frygt eller forvolder skade. Hundeloven regulerer også herredømme over hunde og strejfende hunde og stiller desuden krav om ansvarsforsikring for hunde. Herudover fastsætter hundeloven regler af dyrevelfærdsmæssig karakter ligesom hundeloven indeholder et forbud mod 13 hunderacer og krydsninger, hvori disse racer indgår.
Folketinget vedtog den 11. juni 2014 en ændring af hundeloven. Det betyder blandt andet, at det er forbudt at skyde strejfende hunde, og at den såkaldte skambidsregel er ændret. Lovændringerne trådte i kraft den 1. juli 2014.
Du kan læse om flere af emnerne i hundeloven og de væsentligste lovændringer herunder.
Hundelovens forbudsordning – hvilke hunde er omfattet?
Hundelovens forbudsordning forbyder besiddelse og avl af nedenstående 13 hunderacer og krydsninger, hvori en eller flere af de 13 racer indgår:
- Pitbull terrier
- Tosa inu
- Amerikansk staffordshire terrier
- Fila brasileiro
- Dogo argentino
- Amerikansk bulldog
- Boerboel
- Kangal
- Centralasiatisk ovtcharka
- Kaukasisk ovtcharka
- Sydrussisk ovtcharka
- Tornjak
- Sarplaninac
Forbuddet trådte i kraft den 1. juli 2010 (Pitbull terrier og Tosa inu har dog været forbudt siden 1991).
Reglerne om forbudsordningen findes i hundelovens §§ 1 a og 1 b, som du finder under "Lovstof og regler" nedenfor.
Må jeg beholde min hund? (overgangsordningen)
Hvis du efter den 17. marts 2010 har erhvervet en hund, der er omfattet af forbuddet, træffer Politiet afgørelse om, at hunden skal aflives. Hunde, der er født, overdraget eller solgt efter denne dato, må ikke besiddes i Danmark.
Hvis du senest den 17. marts 2010 har erhvervet en hund, der er omfattet af forbuddet, må du beholde hunden efter reglerne i den såkaldte overgangsordning.
Disse hunde må dog ikke overdrages til andre, dvs. de må ikke sælges, gives bort eller lignende.
Når hundene befinder sig på gader, veje, stier, pladser og lignende steder, der er åbne for almindelig færdsel, skal du overholde følgende krav:
hunden skal altid føres i et fast bånd med en maksimal længde på 2 meter, og
hunden skal være forsynet med en forsvarlig, lukket mundkurv.
Hunden må dog gerne færdes uden snor i såkaldte hundeskove. Den skal dog stadig være iført en forsvarlig, lukket mundkurv. Undtagelsen gælder kun i hundeskove, dvs. afgrænsede områder hvor skovejeren har givet besiddere af hunde ret til at færdes med hund, uden at hunden er i snor. Der er således ikke tale om en generel undtagelse, der omfatter alle offentlige parker og skove eller offentligt tilgængelige træningspladser eller lignende.
Bemærk, at overgangsordningen ikke gælder for racerne Pitbull terrier og Tosa inu samt krydsninger, hvori disse racer indgår, idet disse to racer har været forbudt i Danmark siden 1991.
Må de forbudte hunde indføres til Danmark?
Forbuddet mod besiddelse af de nævnte hunderacer og krydsninger heraf betyder, at det er forbudt for privatpersoner, herunder turister, at medbringe de forbudte hunde under fx et ferieophold i Danmark. Herudover er det forbudt erhvervsmæssigt at indføre de pågældende hunderacer, herunder krydsninger, til Danmark.
Det skal bemærkes, at forbuddet mod visse hunderacer ikke omfatter hunde, der alene er i transit (gennemrejse) her i landet.
Transport af hunde omfattet af forbuddet er således fortsat tilladt, hvis hundene ikke forlader transportmidlet – bortset fra ganske kortvarige ophold uden for transportmidlet, når det er nødvendigt at lufte hunden – og transporten foregår uden unødige ophold her i landet.
En hund, som er omfattet af den såkaldte overgangsordning, må gerne medbringes til Danmark
Hunde omfattet af overgangsordningen, dvs. hvis hunde er erhvervet før den 17. marts 2010, må gerne medbringes til Danmark.
Hvis du ønsker at benytte denne mulighed, skal du medbringe dokumentation for tidspunktet for hundens anskaffelse. Derudover skal hunden i henhold til overgangsordningen altid føres i et fast bånd med en maksimal længde på 2 meter samt være forsynet med en forsvarlig lukket mundkurv, når hunden befinder sig på områder, der er åbne for almindelig færdsel.
Det vil altså sige, at hunden kan løbe frit, hvis det er privat lukket område, men at den skal være begrænset med snor og mundkurv, hvis det er et åbent areal som fx en campingplads eller en sommerhusgrund uden indhegning.
Kan man få dispensation fra forbudsordningen?
Nej, hundeloven indeholder ikke mulighed for at dispensere fra forbuddet eller fra overgangsordningens krav om mundkurv, snor m.v.
Det er således ikke muligt for Politiet eller Miljø- og Fødevareministeriet at give tilladelse til at holde en forbudt hund, hvis hunden ikke er omfattet af overgangsordningen, eller til at hunde, der er omfattet af overgangsordningen, luftes uden snor eller mundkurv. Det er heller ikke muligt at få dispensation til at overdrage en sådan hund til andre.
Hvad indebærer den såkaldte omvendte bevisbyrde?
Hvis der er tvivl om, hvorvidt en hund tilhører en af de forbudte racer eller krydsninger heraf, kan Politiet stille krav om, at besidderen dokumenterer hundens race eller type. Det er således besidderen af hunden, der skal bevise, at hunden ikke er omfattet af forbuddet.
Politiet skal dog i første omgang – fx på baggrund af en hunds udseende eller oplysninger fra besidderen eller andre – have rimelig grund til at formode, at der kan være tale om en hund, der er omfattet af forbuddet, før det kan kræves, at besidderen skal skaffe den nødvendige dokumentation for, at den pågældende hund ikke er omfattet af forbuddet.
Politiet kan altså ikke forlange dokumentation fra en besidder af en hund, når der ikke er nogen nærmere anledning til det, fx hvis hunden på ingen måde ser ud som en af de hunde, der er omfattet af forbuddet.
Hvilken dokumentation er tilstrækkelig?
Der er i hundeloven ikke fastlagt krav til, hvilken dokumentation besidderen skal kunne fremlægge for at bevise hundens race.
Besidderen af en hund kan fx fremlægge en stambog vedrørende hunden, eller besidderen kan fremlægge erklæringer fra personer, der kan redegøre for hundens afstamning.
Disse erklæringer kan ikke alene basere sig på en vurdering af hundens udseende og adfærd. Der skal i stedet være tale om erklæringer, der vedrører hundens forældre, søskende eller tidligere generationer.
Det er ikke nødvendigt, at erklæringerne er udarbejdet af fagpersoner, fx dyrlæger.
Det er i dag ikke umiddelbart muligt ved hjælp af dna-test eller ved en dyrlægeundersøgelse at bestemme en hunds race. Man bør derfor sikre sig fx en stamtavle, hvis man anskaffer sig en hund, der ligner en af de forbudte racer. I den forbindelse er det naturligvis en forudsætning, at oplysningerne er korrekte.
Der findes en såkaldt positivliste over lovlige hunderacer, der har udseendemæssige træk til fælles med en af de forbudte hunde. Ved anskaffelse af sådanne hunde bør man være særligt opmærksom på at sikre sig dokumentation for hundens race eller type:
Polski owczarek podhalanski
Cão fila de são miguel
Dogue de Bordeaux
Bullmastiff
Mastiff
Mastino napoletano
Cane corso italiano
Staffordshire bullterrier
Dogo canario
Iberisk dogge
Det bemærkes, at listen ikke er udtømmende.
Tidligere har også Anatolsk hyrdehund stået på denne liste, men racestambogen er pr. 25. juni 2018 lagt ind under Kangal, som er en forbudt hunderace. Hunde, der kan dokumenteres at være erhvervet som Anatolske hyrdehunde før 25. juni 2018, kan fortsat holdes lovligt. Det samme gælder dokumenterede krydsninger mellem Anatolsk hyrdehund og lovlige racer, som er erhvervet før 25. juni 2018. Derimod vil afkom af Anatolske hyrdehunde, som er født efter ændring af stambogen 25. juni 2018, blive betragtet som værende af racen Kangal og dermed en ulovlig hunderace, som er omfattet af hundelovens forbudsordning. Det samme gælder afkom af krydsninger med Anatolske hyrdehunde.
Evaluering af forbudsordningen og reglen om skambid
Miljø - og Fødevareministeriet har i 2013 fået evalueret hundeloven – herunder forbuddet mod bestemte hunderacer og bestemmelsen om, at hunde skal aflives, hvis de skambider mennesker eller andre hunde.
Evalueringen af forbudsordningen er foretaget af Københavns Universitet, og evalueringen af skambidsbestemmelsen er foretaget af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Københavns Universitet, en række foreninger og råd samt Fødevarestyrelsen.
Samlet rapport om evaluering af skambid Til brug for evalueringen udarbejdede Justitsministeriet i 2010 en vejledende observationsliste over hunderacer, der efter ministeriets vurdering har sådanne egenskaber, at det skulle overvejes, om de i forbindelse med en evt. revision af hundeloven burde omfattes af forbuddet.
Det er i forbindelse med evalueringen besluttet, at observationslisten ikke skal anvendes.
Observationslisten omfatter følgende hunderacer:
Fødevarestyrelsen skal i den forbindelse bemærke, at observationslisten ikke har eller har haft retsvirkning. Det vil kræve en ændring af hundeloven at forbyde yderligere racer udover de racer, der allerede er omfattet af forbudsordningen, jf. hundelovens § 1 a.
Et skambid er defineret ved følgende:
Flere dybe, punktformede sår, der når dybt ned i underhuden eller penetrerer ned i muskulatur; det skal tydeligt fremgå, at der er tale om flere bid, og at det er foregået med nogen voldsomhed, eller
udrivning (dyb flænge) i underhud/muskulatur (altså ikke kun i huden/skindet), eller
bidlæsioner, der medfører tab af væv (bortset fra ubetydelige skader på hundeører), eller
bidlæsioner, der medfører døden, herunder situationer, hvor en hund rusker en anden hund til døde, uden at biddet i sig selv har givet anledning til skader af en karakter som beskrevet i de foregående tre punkter.
Lovændringen indebærer en præcisering af bestemmelsen i hundelovens § 6, stk. 5 om aflivning af hunde, der ved et overfald har skambidt mennesker eller andre hunde.
Ændringen indfører en ny, mere præcis definition af skambid, som beskriver, hvilke fysiske skader der skal være til stede, før der kan være tale om skambid. Politiet kan indhente oplysninger fra læge eller dyrlæge om bidskaden.
Hvis en hund bider et menneske eller en anden hund, er det Politiet, der konkret vurderer og afgør, om hunden skal aflives.
Med de nye regler har ejeren af hunden desuden mulighed for at forlange en hundesagkyndigs undersøgelse, inden politiet træffer afgørelse. Omstændighederne ved bidepisoden skal indgå i den sagkyndiges undersøgelse, fx om det skete under leg, i forsvar eller lignende. To kriterier skal altså være opfyldt, for at der vil være tale om skambid – hundens adfærd og selve skaden.
Klage og opsættende virkning
Politiets afgørelser efter § 1 b, stk. 1 eller § 6, stk. 2, nr. 4 eller 5 (afgørelser om aflivning af hunden) kan påklages til Rigspolitiet, jf. § 6 c, stk. 1. Klagefristen er 10 dage efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Rettidig klage har opsættende virkning, medmindre rigspolitichefen bestemmer andet. En hund vil derfor først kunne aflives, når klagefristen er udløbet, uden at påklage er sket. Hvis der er klaget til Rigspolitiet, vil aflivning først kunne ske, når og hvis Rigspolitiet har stadfæstet politiets afgørelse om aflivning ved afgørelsen af klagesagen.
Rigspolitiet har dog mulighed for at bestemme, at en klage ikke skal have opsættende virkning. Denne mulighed forudsættes anvendt i meget begrænset omfang, fx i den situation, hvor hunden er så farlig, at den ikke på forsvarlig vis kan anbringes i en hundepension, og den derfor må aflives før udløbet af klagefristen, eller før klagesagen er færdigbehandlet.
Afgørelser om aflivning får opsættende virkning, hvis en af følgende tre typer afgørelser indbringes for domstolene:
Politiets afgørelse om aflivning
Rigspolitiets afgørelse om, at en klage over politiets afgørelse ikke skal have opsættende virkning
Rigspolitiets afgørelse i klagesagen
Dette medfører, at selvom Rigspolitiet har stadfæstet politiets afgørelse om aflivning i første instans, vil indbringelse af sagen for domstolene have opsættende virkning, og hunden vil først kunne aflives, såfremt domstolen ved sin afgørelse stadfæster Rigspolitiets afgørelse i klagesagen, og denne dom ikke ankes, eller hvis sagen afvises.
Strejfende hunde – hundeloven og mark- og vejfredsloven
Samtidig med ændringen af hundeloven er der også ændret i mark- og vejfredsloven.
Med lovændringen bliver mark- og vejfredslovens regler om strejfende hunde samlet i hundeloven. Regler om strejfende hunde findes i hundelovens § 3.
Du kan læse mere om ændringen af mark- og vejfredsloven på Landbrugsstyrelsen hjemmeside:
Fra 1. juli 2014 er det ikke længere lovligt at skyde omstrejfende kæledyr
For yderligere oplysninger
Lovstof og regler
Ændret 17. juni 2022
