Udover harer og andre gnavere kan Tularæmi også ramme andre dyr, såsom fugle, hunde, katte, svin m.fl. Derudover kan sygdommen smitte mennesker med alvorlig sygdom til følge. Sygdommen er anmeldelsespligtig.
Symptomer
Inkubationsperioden er på 1-10 dage. Tularæmi kan optræde i flere former. Langt den hyppigste er dog den form, som giver pludselig høj feber, sløvhed, appetitløshed, muskelsmerter og sårdannelse på regionale lymfeknuder.
Er smitten sket via en myg eller en flåt, ses det efter kort tid, op til et par dage, en lokal hævelse eller byld på stedet. Bylden kan briste og danne sår. Senere hæver den nærmeste lymfeknude op, og denne kan ligeledes briste og danne sår.
Hos døde harer ses hvidlige pletter eller bylder i de indre organer (lever, milt og lunger).
Død kan indtræffe i løbet af få timer eller dage. Hos smittede gnavere er dødeligheden meget høj.
Hunde er tilsyneladende ikke modtagelige for sygdommen, og derfor er risikoen for, at jagthunde smittes, meget lille.
Smittespredning
Smitten kan ske direkte ved indtagelse af kontamineret vand eller fødevarer, eller ved indånding af aerosoler. Det er typisk således, jægere, slagteriarbejdere eller landmænd bliver smittede.
Smitten kan også ske indirekte via bid fra flåter eller stik fra myg.
Bekæmpelse
Tularæmi er en anmeldepligtig sygdom.
Finder man syge eller døde, vilde harer eller andre gnavere kan disse indsendes til undersøgelse hos DTU Veterinærinstituttet.
Sygdommen kan behandles med antibiotika.
Forekomst
Lovstof og regler
Ændret 6. december 2022
