Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Ornitose (papegøjesyge)

Ornitose er en anmeldepligtig sygdom, der skyldes smitte med bakterien Chlamydophila psittaci.

​Ornitose ses primært hos fugle. Sygdommen har historisk været konstateret især i papegøjer og papegøjelignende fugle, deraf betegnelsen "papegøjesyge". Sygdommen konstateres dog lige så hyppigt hos andre fugle, især ænder og duer.

Ornitose er en zoonose, dvs. den kan smitte fra dyr til mennesker.

Sygdommen forekommer over hele verden, og i Danmark ses tilfælde hvert år, både hos fugle og hos mennesker.

Pga. smitterisikoen har du altid pligt til at føre optegnelser, hvis du forærer fugle væk, handler eller bytter fugle. Hvilke optegnelser du skal føre, kan du læse om i bekendtgørelse om ornitose.

Har du mistanke om ornitose?
Hvis du får mistanke om ornitose i dit fugle- eller fjerkræhold, har du pligt til straks at anmelde mistanken til en dyrlæge.

Ved mistanke om ornitose hos mennesker kontaktes egen læge.

Læs om smittebeskyttelse:

Info til jægere om ornitose

Info til stuefugleejere om ornitose

Info til brevdueejere om ornitose

Læs om ornitose, herunder rengøring og desinfektion

Læs mere om ornitose hos mennesker på Statens Serum Instituts hjemmeside

Læs Fødevarestyrelsens seneste rapport om kortlægning af ornitose i dyrehandler i 2012

Sygdomstegn
Inkubationstiden (den tid, der går, fra dyret bliver smittet, til det viser tegn på sygdom) er 5-14 dage. Der ses feber og symptomer fra åndedrætsorganerne med rigeligt sekret fra næsebor og evt. lungebetændelse. Der kan ses øjenbetændelse, luftsækbetændelse, lungebetændelse, betændelsestilstande i kæbehuler, bughinde, lever og milt. 

Der kan ses forskellige uspecifikke symptomer som nedstemthed, almen svækkelse, vægttab, luftvejssymptomer, flåd fra øjne og næsebor, gulgrøn diarré og/eller øget dødelighed. 
 
Infektioner hos mennesker fremkalder typisk mildere luftvejssymptomer, men kan også forårsage alvorlige luftvejsinfektioner, der kræver hospitalsindlæggelse.
 
Smittespredning
Bakterien findes i afføring og sekreter fra næsebor og næb hos fugle. Smittespredning sker gennem afføring og sekret fra næsebor og næb hos fugle. Bakterien kan tåle en del udtørring, og bakterien kan både overføres ved direkte kontakt mellem fugle samt mellem fugle og mennesker eller indirekte via fjer eller indånding af forstøvet afføring eller sekreter.
 
Direkte kontakt med næb hos syge fugle eller kontakt med fjer og væv fra smittede dyr, fx ved slagtning, er også en risiko for mennesker. Det er således hyppigst dyrehandlere, dyrlæger, fjerkræslagtere og fugleopdrættere, der er i risiko for at blive smittet.
 
Behandling, bekæmpelse og kontrol
Konstateres ornitose i et fuglehold, sættes dette under offentligt tilsyn, der bl.a. medfører, at syge fugle skal isoleres, og at der ikke må fjernes fugle fra fugleholdet.
 
Ornitose kan behandles med antibiotika. Et fuglehold skal behandles over en længere periode, og det offentlige tilsyn kan ophæves igen, når behandlingen er slut, og der ikke længere kan konstateres sygdom blandt dyrene.
 
Personer, der passer de smittede fugle, anbefales at bære handsker og åndedrætsværn, samt at rengøre og desinficere bunden af burene hyppigt.
 
Der kan ikke vaccineres mod ornitose.
 
Lovstof og regler
 
​ 
Ændret 10. juni 2021