Ifølge dyreværnsloven skal dyr behandles omsorgsfuldt og sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.
Sommer
Vær opmærksom på, at dyr har behov for at søge skygge i varme perioder, og at adgang til skygge derfor kan være nødvendigt i henhold til dyreværnsloven.
Vinter
Dyr, der går ude hele døgnet i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr, skal være forberedt på og egnet til at være udegående. På denne side beskrives de gældende regler og retningslinjer.
Hvornår er vinterperioden?
Vinterperioden vil typisk være december, januar og februar. Perioder med vinterlignende vejr ses også ofte i månederne november og marts, men uanset kalenderen skal dyr beskyttes i overensstemmelse med deres behov. Regn, slud og blæst er mere generende for dyrene end sne og frost.
Generelle retningslinjer for hold af udegående dyr
Dyr, der går ude hele døgnet i vintervejr, skal være forberedt på og egnet til at være udegående. Dyrene skal som udgangspunkt
- have et kraftigt og tæt hårlag eller en tæt fjerdragt
- være i godt huld
- om nødvendigt tilføres supplerende foder
- have adgang til frisk drikkevand
- have adgang til græsdækkede arealer, der i størrelse er afpasset til antallet af dyr
- have adgang til læskur eller bygning, hvor alle dyr samtidig kan hvile på et tørt, strøet leje.
Muligheden for adgang til læskur eller bygning kan fraviges under visse naturforhold – læs mere nedenfor.
For heste, svin, malkekvæg og afkom af malkekvæg gælder også nogle mere specifikke regler for dyr, der går ude hele døgnet. Læs mere nedenfor.
Regler og retningslinjer for udendørs hold af kvæg
Kvæg skal behandles omsorgsfuldt og sikr es mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov. Kvæg, der går ude hele døgnet i perioder med vinterlignende vejr, skal som udgangspunkt have adgang til et læskur eller en bygning, hvor alle dyr samtidig kan hvile på et tørt, strøet leje.
Egnede kvægracer til udendørs hold om vinteren
Angus, Galloway, Skotsk Højlandskvæg og Hereford er som udgangspunkt robuste racer, der kan gå ude om vinteren i Danmark på de nedenfor anførte betingelser. Der kan være andre racer, herunder krydsninger (og bison) som også er tilstrækkeligt robuste, mens malkekvægracer og en del andre kødkvægracer som renracede ikke er lige så egnede til at gå ude om vinteren under danske forhold.
Kvæg skal forberedes på at gå ude om vinteren
Dyr, der går ude hele døgnet i vintervejr, skal være forberedt på og egnet til at være udegående. Det vil sige, at dyrene som udgangspunkt skal
- have et kraftigt og tæt hårlag
- være i godt huld
- have fri adgang til frisk drikkevand
- have adgang til græsdækkede arealer, der i størrelse er afpasset til antallet af dyr
- have adgang til læskur eller bygning, hvor alle dyr samtidig kan hvile på et tørt, strøet leje
Kravet om sikring mod vind og vejr gennem adgang til læskur eller bygning kan fraviges, hvis dyrene holdes på store arealer, hvor de naturlige forhold er af en sådan beskaffenhed, at der kan ydes dyrene en beskyttelse, der i vidt omfang svarer til den beskyttelse et læskur eller en bygning vil kunne give.
Opførelse og placering af læskur
Læskure og bygninger bør opføres og placeres således, at alle dyr samtidig kan søge tørt leje, også i tilfælde af slagregn og snestorm. Det er vigtigt, at underlaget i læskuret er jævnt og tørt og velegnet som leje.
Fødevarestyrelsen forhåndsgodkender ikke arealer
Vurderingen af, om et udendørs dyrehold lever op til gældende regler og retningslinjer, foretages af ejeren eller den ansvarlige for dyrene. Der findes ikke en godkendelsesordning for udendørs dyrehold i Fødevarestyrelsen.
I de tilfælde, hvor Fødevarestyrelsen kommer på besætningskontrol, vil en vurdering af de konkrete forhold for de udegående dyr i besætningen indgå.
Krav om opstaldning ved ekstremt vejr
Malkekvæg og afkom af malkekvæg skal holdes på stald i ekstremt vejr, jf. loven om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg.
Udegående kvæg om sommeren
Alle kreaturer har behov for at søge skygge i varme perioder, og adgang til skygge kan derfor være nødvendigt i henhold til dyreværnsloven.
Ifølge lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg, skal malkekvæg eller afkom af malkekvæg på bedrifter etableret efter 1. juli 2010, der går ude i varm e perioder om sommeren, have mulighed for at søge skygge eller have adgang til stalden.
Regler og retningslinjer for udendørs hold af heste
Heste skal ifølge dyreværnsloven behandles omsorgsfuldt og beskyttes mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov. I Lov om hold af heste og Bekendtgørelse om udegående heste fastsættes specifikke krav til udendørs hold af heste om vinteren.
Hvornår er vinterperioden?
Vinterperioden vil typisk være dec ember, januar og februar. Perioder med vinterlignende vejr ses også ofte i månederne november og marts, men uanset kalenderen skal dyr beskyttes i overensstemmelse med deres behov. Regn, slud og blæst er mere generende for dyrene end sne og frost.
Heste skal forberedes på at gå ude om vinteren
Heste, der går ude mere end 12 timer i døgnet i perioder med vinterlignende vejr, skal være forberedt på og egnet til at være udegående.
Det vil sige, at hestene skal:
- have et kraftigt og tæt hårlag
- være ved godt huld
- have adgang til læskur eller bygning, hvor alle dyr samtidig kan hvile på et tørt strøet leje
- have fri adgang til frisk drikkevand
- have adgang til græsdækkede arealer, der i størrelse er afpasset til antallet af dyr
Krav til læskur eller bygning til udegående heste
Heste, der går ude i mere end 12 timer i døgnet i vinterperioden eller i perioder med vinterlignende vejr, skal have adgang til et læskur eller bygning, hvor alle heste samtidig kan hvile på et tørt, strøet leje.
Størrelsen af læskuret eller bygningen følger de generelle krav til opstaldning af heste. Gulvarealet i læskure til udegående heste svarer til a realkravene for gruppeopstaldning og skal være mindst (2,0 x hestens stangmål)² for de første fire heste. For hver yderligere hest skal der være mindst (1,7 x hestens stangmål)².
Opførelse og placering af læskur
Læskur eller bygning til udegående heste skal ifølge hesteloven være placeret på et sted med tilstrækkelig afvanding (dræning).
Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at læskure eller bygninger til udegående dyr skal have en overdækning for at kunne sikre dyrene adgang til et tørt leje. Læskure og bygninger bør opføres og placeres således, at alle dyr samtidig kan søge tørt leje, også i tilfælde af slagregn og snestorm.
Undtagelsesvis fravigelse af krav om adgang til læskur til visse hesteracer
For hesteracerne islandsheste, konik-heste, przewalski-heste, exmoor-ponyer og shetlandsponyer (7/8-rene racedyr) kan krave t om adgang til læskur eller bygning, hvor alle dyr samtidig kan hvile på et tørt, strøet leje, under visse forudsætninger fraviges, jf. bekendtgørelsen om udegående heste.
Det forudsætter, at hestene holdes på meget store arealer, hvor de naturlige forhold som tæt bevoksning, lavninger eller lignende yder hestene en høj grad af både læ og beskyttelse mod nedbør. Der skal findes et tørt, strøet lejeareal med en veldrænet bund som fx et tykt lag grannåle.
Fødevarestyrelsen forhåndsgodkender ikke arealer
Vurderingen af, om et udendørs dyrehold lever op til gældende regler og retningslinjer, foretages af ejeren eller den ansvarlige for dyrene. Der findes ikke en godkendelsesordning for udendørs dyrehold i Fødevarestyrelsen.
I de tilfælde, hvor Fødevarestyrelsen kommer på besætningskontrol, vil en vurdering af de konkrete forhold for de udegående dyr i besætningen indgå.
Regler og retningslinjer for hold af udegående får
Får skal behandles omsorgsfuldt og sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.
De fleste fåreracer er robuste, og får kan gå ude døgnet rundt i vinterperioden uden adgang til læskur eller bygning på visse betingelser.
Det er en forudsætning, at fårene er i godt huld og med god uld. Der skal være græsdækkede arealer, som dyrene ikke har trådt op. Der skal være arealer med veldrænet bund, hvor dyrene kan søge leje.
Udtalelser fra Det Veterinære Sundhedsråd og Dyreværnsrådet
Retningslinjer for udegående dyr er ikke strammet som følge af revideret udtalelse fra Dyreværnsrådet og Det Veterinære Sundhedsråd
Dyreværnsrådet og Det Veterinære Sundhedsråd har den 8. november 2012 offentliggjort en fælles udtalelse om hold af udegående dyr i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr. Udtalelsen erstatter udtalelsen fra 2001. Der er den 18. november 2013 kommet en revideret fælles udtalelse, ligesom der den 18. og 19. april er svaret på supplerende spørgsmål vedrørende hold af udegående dyr.
Efter Fødevarestyrelsens vurdering er der med udtalelserne ikke sket en stramning af den måde, hvorpå gældende retningslinjer om sikring mod vejr og vind tolkes for udegående dyr. Der er tale om visse lempelser.
Dyreværnsrådet og Det Veterinære Sundhedsråd har på forespørgsel fra Landbrug & Fødevarer/Kvæg og Økologisk Landsforening bl.a. oplyst, at rådene ikke finder, at der med fællesudtalelsen af 8. november 2012 er sket en skærpelse af kravene til en eventuel fravigelse af kravet om læskur. Rådene har også i udtalelse af 18. november 2013 oplyst, at det er rådenes opfattelse, at muligheden for at fravige kravet om læskur eller bygning i den nye udtalelse (af 8. november 2012) om hold af dyr, der går ude i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr, er lempet hvad angår krav til kvægs racetilhørsforhold.
Love og regler
Dyrevelfærdsloven
Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg
Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste
Ændret 19. december 2022
