Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Sådan bliver du som dyrlæge godkendt til at foretage supplerende veterinærfaglige vurderinger

I forbindelse med påbud om skærpet tilsyn efter Gul kort-ordningen kan Fødevarestyrelsen meddele den ansvarlige for besætningen påbud om straks at få en supplerende veterinærfaglig vurdering, jf. bek. nr. 940 af 28. juni 2018 om særlige foranstaltninger til nedbringelse af antibiotikaforbruget i svinebesætninger. Dyrlæger kan under visse betingelser godkendes til at foretage supplerende veterinærfaglige vurderinger.

​​​​​​

 Supplerende veterinærfaglig vurdering kan ikke foretages af besætningsdyrlægen


Vurderingen skal fortages af en dyrlæge, som er godkendt af Fødevarestyrelsen i henhold til bek. nr. 704 af 23. maj 2022 om godkendelse af dyrlæger til at foretage supplerende veterinærfaglige vurderinger med henblik på nedbringelse af antibiotikaforbruget i svinebesætninger.

Den supplerende veterinærfaglige vurdering kan ikke foretages af besætningsdyrlægen, dennes stedfortræder eller andre dyrlæger, der har økonomiske interesser i spil.

For at blive godkendt som dyrlæge skal du:


  • ​være autoriseret dyrlæge, jf. §3 i lov om dyrlæger.

  • have sundhedsrådgivningsaftaler med mindst 20 svinebesætninger med mindst 300 søer, 3000 slagtesvin eller mindst 6000 smågrise (obligatorisk sundhedsrådgivning).

  • i de seneste 3 år til stadighed have haft mindst 10 sundhedsrådgivningsaftaler i svinebesætninger med mindst 300 søer, mindst 3000 slagtesvin eller mindst 6000 smågrise.

  • ikke inden for de seneste 2 år have fået bøde eller dømt for overtrædelse af regler vedrørende lægemidler til dyr.


 Du skal ansøge om at blive godkendt


En dyrlæge, der ønsker at ansøge om at blive godkendt, bedes udfylde og indsende denne ansøgningsblanket:

Ansøgning om godkendelse til at foretage supplerende veterinærfaglige vurderinger med henblik på nedbringelse af antibiotikaforbruget i svinebesætninger



 §§

Denne side er lavet på baggrund af følgende lovgivning:

Bekendtgørelse nr. 940 af 28. juni 2018 om særlige foranstaltninger til nedbringelse af antibiotikaforbruget i svinebesætninger

Bekendtgørelse nr. 704 af 23. maj 2022 om godkendelse af dyrlæger til at foretage supplerende veterinærfaglige vurderinger med henblik på nedbringelse af antibiotikaforbruget i svinebesætninger

Find bekendtgørelserne på siden "Lægemidler til dyr og sundhedsrådgivning - lovstof"

​​​​​​

Ændret 26. juli 2022