Når du skal købe kæledyr

Når du skal anskaffe dig et kæledyr, har du flere forskellige muligheder, men det er altid vigtigt at sikre, at dyret kommer fra gode kår, som du kan blive klogere på her på siden.

Generelt bør du sikre dig, at:

  • dyret virker sundt og tillidsfuldt, som man kan forvente af det pågældende dyr

  • der er papir på de dyrlægeundersøgelser og eventuelle vaccinationer eller behandlinger, som sælgeren fortæller om 

  • hygiejnen er i orden 

  • alle dyr virker velfodrede

  • du skal se moderen, hvis det er en hvalp 

Du bør altid undgå at købe et dyr af medlidenhed. Du risikerer at støtte en hvalpefabrik eller en ulovlig omsætter.

​Hvis du ser tegn på en hvalpefabrik eller ulovlig omsætter, kan du kontakte politiet eller klage til Fødevarestyrelsen via vores kontaktformular. 

Kontakt os

Sådan sikrer du dig, at dit kæledyr kommer fra et godt st​ed:

Dyreinternater skal have tilladelse fra Fødevarestyrelsen. På internatet har du god mulighed for at blive guidet af personalet, så du kommer hjem med det helt rigtige dyr. 

Erhvervsmæssige hundeopdræt – det vil sige opdræt med tre eller flere kuld hvalpe om året – skal have tilladelse fra Fødevarestyrelsen.

Opdræt med mindre end tre kuld hvalpe om året skal ikke have tilladelse fra Fødevarestyrelsen. Alligevel kan det være et fint sted at få sin hvalp, da mange af de mindre opdræt er meget seriøse og giver hvalpene en god start.​​​​

Vær opmærksom på, om dyrehandleren har god viden om dyret, om hygiejnen er i orden, om der er megen støj, og om det er et rart sted at handle. 

Vær opmærksom på, om der er noget ved internetannoncen, der virker forkert, eller om det er vanskeligt at afta​le en tid for at se dyret. Nogle sider som Den Blå Avis har en række regler for annoncering med ​dyr, men det er vigtigt, at du stadig sikrer dig, at dyret kommer fra et godt sted. På den måde kan du selv undgå at få et dyr, der har psykiske eller fysiske mén.

Hvis du vælger at få et kæledyr fra udlandet, skal du sikre dig, at det er sundt og rask, og at du overholder lovgivningen. 

Læs mere om kæledyr fra udlandet og andre herreløse dyr her.​