Til grønlandske virksomheder

Eksport af animalske biprodukter fra Grønland

Læs om hvordan du skal forholde dig som eksportør ved eksport til tredjelande. Grønland er en del af EU-samhandelsområdet, hvis der er tale om animalske biprodukter (ABP) af fiskevarer.

ABP og afledte produkter heraf er produkter af animalsk oprindelse, som ikke må anvendes til konsum (fremstilling af fødevarer).

Generel information om eksport til tredjelande

Ordet 'Eksport' bruges om forsendelser til tredjelande dvs. alle lande uden for EU og samhandelsområdet.

'Samhandelsområdet' dækker over EU-medlemslandene samt de tredjelande, hvor specifikke produkter er frit omsættelige mellem tredjelandet og Danmark.

Nogle tredjelande stiller betingelser, som skal opfyldes forud for eksport. Ønsker du at eksportere til et tredjeland, er du selv ansvarlig for at overholde de betingelser, som kræves af myndighederne i modtagerlandet. Betingelserne vil fremgå her på hjemmesiden og af et eksportcertifikat. Vær opmærksom på, at nogle tredjelande stiller krav om særlig godkendelse af danske virksomheder som forudsætning for eksport til landet. Disse lande kalder Fødevarestyrelsen for "særlige tredjelande". Læs mere om de særlige tredjelandes betingelser i fanen "tredjelandslister og landespecifik information" i menuen.

1. Du skal undersøge, om der er behov for et eksportcertifikat

Der er behov for et eksportcertifikat, når myndighederne i tredjelandet stiller krav om et myndighedspåtegnet eksportcertifikat.

Ved udstedelse af et eksportcertifikat garanterer Fødevarestyrelsen (FVST) overfor tredjelandets myndigheder, at sendingen overholder de betingelser, der står i certifikatet.

Eksportcertifikatet skal ledsage sendingen til grænsekontrollen i tredjelandet.

Eksisterende eksportcertifikater kan findes i en af de tre databaser:

Certifikatdatabasen, TRACES og med tiden DIX.

I Certifikatdatabasen og DIX findes de certifikater, som FVST har udarbejdet, og i TRACES findes de certifikater, som EU-kommissionen har udarbejdet.

Hvis ikke der er et certifikat til den ønskede eksport, er det eksportørens ansvar at fremskaffe importbetingelser fra myndighederne i tredjelandet og anmode FVST om udarbejdelse af et nyt eksportcertifikat.

Der findes tre baggrunde for udarbejdelse af et eksportcertifikat:

Enten modtager FVST importbetingelser direkte fra tredjelandet på baggrund af et ønske om import af et specifikt produkt.

En anden mulighed er, at FVST udarbejder et nyt eksportcertifikat på baggrund af importbetingelser fra modtagerlandet, som du som eksportør har fremskaffet.

Den sidste mulighed er, at EU-kommissionen forhandler et harmoniseret eksportcertifikat for eksport fra EU-medlemslande til et tredjeland.

2. Du skal sikre dig, at du overholder gældende lovgivning for eksportører

Som eksportør skal du have egenkontrolprocedurer, der beskriver og dokumenterer, hvordan du overholder og opfylder særlige krav fra tredjelande.

FVST gennemfører kontrol på din virksomhed for at dokumentere, at egenkontrolproceduren er overholdt. Denne kontrol er nødvendig for, at FVST kan udstede det pågældende eksportcertifikat.

FVST kan kun udstede certifikater, så længe den pågældende sending er i Danmark.

Læs den relevante lovgivning for dig som eksportør

3. Du skal være opmærksom på, om importbetingelserne stadig er gældende

Myndighederne i modtagerlandet kan til enhver tid ændre deres importbetingelser, uden at FVST modtager information om dette. Det er dit ansvar at sikre, at forsendelsen overholder de aktuelle importbetingelser. Du kan henvende dig til din importør i modtagerlandet for at få bekræftet importbetingelserne.

I databaserne findes de nyest opdaterede versioner af certifikaterne ud fra de importbetingelser, som FVST senest er oplyst om.

Eksport sker altid på eksportørens egen regning og risiko.

4. Du skal orientere dig om potentielle eksportrestriktioner

Eksportrestriktion betyder, at modtagerlandet har udstedt et importforbud mod specifikke produkter.

Importforbud udstedes eksempelvis i forbindelse med udbrud af dyresygdomme. Importforbuddet kan i disse tilfælde ophæves, når Fødevarestyrelsen har opfyldt visse krav fra modtagerlandet.

Det er altid eksportørens ansvar at holde sig orienteret omkring aktuelle eksportrestriktioner for den ønskede eksport.

Se de aktuelle eksportrestriktioner, der er tilkendegivet fra tredjelandene

Eksportcertifikater udstedes af Fødevarestyrelsen. Dette kan gøres af en embedsdyrlæge eller en anden underskriftberettiget medarbejder (officiel inspektør).

Intern vejledning til udstedelse af eksportcertifikater (PDF)

Virksomheden skal fremlægge et certifikat til underskrift hos Fødevarestyrelsen før sendingen afsendes og dermed ikke længere er fysisk tilgængelig for Fødevarestyrelsens kontrol. Fødevarestyrelsen kan ikke certificere for sendinger, der ikke længere er fysisk tilgængelige til kontrol i Danmark. 

For at få udstedt et eksportcertifikat skal virksomheden fremsende en skriftlig ansøgning til Fødevarestyrelsen (den lokale kontrolenhed).

Ansøg om at få udstedt et eksportcertifikat ved hjælp af kontaktformularen

Udstedelse af certifikater er pålagt et gebyr.

Læs mere om certifikat gebyrordningen i betalingsbekendtgørelsen

Find vejledning til udfyldelse af eksportcertifikater på Certifikatdatabasen

Udarbejdede eksportcertifikater kan findes i en af de tre databaser:

Certifikatdatabasen

TRACES

DIX

Vejledninger og guides til udfyldelse af certifikater fra de tre ovennævnte databaser kan findes i Certifikatdatabasen.

Der skal udarbejdes et nyt certifikat, hvis der ikke allerede findes et certifikat, som opfylder importbetingelserne i det tredjeland, du ønsker at eksportere til. 

Du har som eksportør ansvaret for at fremskaffe gældende importkrav fra tredjelandsmyndighederne for det produkt eller dyr, du ønsker at eksportere.

Læs vejledning til anmodning om udarbejdelse af eksport certifikat (pdf)

Et erstatningscertifikat er et certifikat, der træder i stedet for det oprindelige eksportcertifikat, såfremt dette er beskadiget, bortkommet eller indeholder administrative fejl, som ikke vedrører selve sendingen. Et eksportcertifikat kan annulleres, så længe det er i Fødevarestyrelsens varetægt. Såfremt et eksportcertifikat er udstedt (underskrevet og stemplet) og ikke længere er i Fødevarestyrelsens varetægt, skal der anmodes om et erstatningscertifikat.

Virksomheden skal anmode om at få udstedt et erstatningscertifikat. Virksomheden skal fremsende en skriftlig anmodning til Fødevarestyrelsen (virksomhedens lokale kontrolenhed) for at få udstedt et erstatningscertifikat. Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger i sagen, herunder en kopi af det udstedte eksportcertifikat og baggrunden for, at der ønskes udstedt et erstatningscertifikat. Anmodningen skal endvidere være vedlagt nødvendig dokumentation for håndtering og opbevaring af sendingen efter afsendelse fra Danmark. Fødevarestyrelsen foretager en konkret vurdering af, om der er mulighed for at udstede et erstatningscertifikat på baggrund af den fremsendte dokumentation.

Erstatningscertifikater kan ikke indeholde ændringer af følgende tre forhold i det oprindelige certifikat:

  • Sendingens identifikation
  • Sendingens sporbarhed
  • Garantier, der er givet for sendingen

I visse tilfælde kan eksportøren have behov for at opsplitte forsendelsen. Opsplitning af den oprindelige sending med henblik på udstedelse af et erstatningscertifikat for hvert delparti kan kun ske, hvis virksomheden kan fremlægge myndighedspåtegnet dokumentation for følgende to forhold:

  • At det oprindelige parti er i den kompetente myndigheds varetægt, og
  • At modtagerlandets kompetente myndighed har accepteret, at partiet opsplittes, og at Fødevarestyrelsen udsteder erstatningscertifikater for hvert delparti

Hvis Fødevarestyrelsen godkender anmodningen om et erstatningscertifikat, skal eksportvirksomheden anvende masken til erstatningscertifikater. 

Find masker til erstatningscertifikater på Certifikatdatabasen

Læs vejledning til udstedelse af erstatningscertifikater i den interne vejledning til udstedelse af eksportcertifikater (PDF)

Læs om reglerne for udstedelse af erstatningscertifikater i bekendtgørelse om udstedelse af certifikater, kontrolforordningen samt i gennemførelsesforordningen til kontrolforordningen

Sådan bestiller, anvender og udfylder du certifikatpapir

For at øge sikkerheden af Fødevarestyrelsens eksportcertifikater skal certifikater fra Certifikatdatabasen ved eksport af fødevarer, levende dyr, foder og animalske biprodukter udskrives på særligt papir. Læs her hvordan du bestiller, anvender og udfylder certifikatpapiret.

Certifikater skal printes på certifikatpapir

Certifikaternes første side skal printes på certifikatpapir, der er forsynet med et vandmærke, holografisk sikkerhedsfolie og unikt løbenummer. De resterende sider udskrives på side 2-papir, som indeholder et baggrundstryk med teksten: ”Ministry of Food, Agriculture and Fisheries” og ”Danish Veterinary and Food Administration”.

Der må altså kun anvendes ét certifikatpapir med vandmærke og unikt løbenummer pr. certifikat.

Certifikatpapiret udleveres af din lokale kontrolenhed 

Hvis du skal bestille det nye certifikatpapir, skal bestillingsblanket La 23,0-7039 bruges.

Når din ansøgning er behandlet, vil du modtage besked om, at du kan afhente certifikatpapiret personligt, eller der kan laves en aftale med den lokale kontrolenhed om, at certifikatpapiret sendes med bud/pakkepost for egen regning, hvor afsender modtager en kvittering for, at pakken er sendt. Dette for at sikre at certifikatpapiret ikke misbruges og/eller bliver væk i posten. Side 2-papiret kan afsendes på almindelig vis i en frankeret svarkuvert.

Fødevarestyrelsen udleverer kun papir til ca. en måneds forbrug.

Gå til bestillingsblanket til bestilling af certifikatpapir og side-2 papir (La 23,0-7039)

Vær opmærksom på at der ved udstedelse af certifikater opkræves et gebyr jf. den gældende betalingsbekendtgørelse – find den under​​ lovstofsiden for eksport via dette link

Du skal kvittere for modtagelsen af papirerne

Når du har modtaget det bestilte certifikatpapir, skal du kvittere for modtagelsen og returnere blanketten til din lokale kontrolenhed.

Gå til kvitteringsblanket for modtagelse af certifikatpapir (La 23,0-6950)

Tilbagelevering af overflødige ark certifikatpapir

Ifølge bekendtgørelse nr. 673 af 01/06/2018 om særligt papir til brug for udførsel af fødevarer, foder, levende dyr eller biprodukter m.v. skal kasserede ark af certifikatpapiret opbevares i nummerrækkefølge sammen med kopi af anvendte ark og beskyttes bedst muligt mod misbrug og tyveri. Kopi af anvendte ark af certifikatpapir skal til enhver tid være til rådighed for Fødevarestyrelsens kontrol. Overflødige ark af certifikatpapiret skal tilbageleveres til Fødevarestyrelsen. Side 2-papiret kan enten destrueres af virksomheden selv, eller det kan afleveres tilbage til Fødevarestyrelsen, som så vil destruere det.

Gå til Kvitteringen, som skal bruges ved tilbagelevering af certifikatpapir (La 23,0-6951)

Når certifikatpapiret tilbageleveres til Fødevarestyrelsen, skal virksomheden udfylde virksomhedsdelen af kvitteringen og aflevere den eller sende den med bud/pakkepost sammen med certifikatpapiret. Når certifikatpapiret er modtaget hos den lokale kontrolenhed, vil Fødevarestyrelsen udfylde den sidste del af kvitteringen og sende en scannet kopi af denne tilbage til virksomheden.

Virksomheden skal opbevare kvitteringen for tilbagelevering sammen med kvitteringen for udlevering af certifikatpapir og en kopi af de anvendte ark.

Brug kun certifikater fra Certifikatdatabasen

Du må kun anvende de certifikater, der er tilgængelige i Certifikatdatabasen på Fødevarestyrelsens hjemmeside

Udfyld alle felter i certifikatet

Alle felter i certifikatet skal udfyldes, medmindre det klart fremgår, at det er valgfrit. Hvis ikke der indsættes informationer i felterne skal disse udstreges, så de ikke kan efterudfyldes. Til visse lande kan der være krav om, at udstregninger verificeres med embedsstempel og underskrift af certifikatudsteder.

Ved certifikater, hvor der er specielle krav til udfyldelse, findes der særskilt vejledning på certifikatsiden.

Læs om udfyldelse af eksportcertifikater i Certifikatdatabasen

Alle certifikater skal nummereres 

Alle certifikater, der indeholder en rubrik til certifikatnummer, skal have et individuelt nummer udover det unikke forprintede nummer på certifikatpapirets forside.

Fødevarestyrelsen foreslår følgende nummereringssystem: XXXX – 000…….0 – YYYY, hvor XXXX er virksomhedens kontrol- eller autorisationsnummer (fx 0014), 000…….0 er løbenummer, og YYYY er årstal. Løbenummeret kan være det entydige nummer fra certifikatpapiret, men det kan også være virksomhedens eget referencenummer.

Ved udfyldelse på side 1 genskrives nummeret automatisk på certifikatets følgende sider. Hvis ikke påføres det i rubrikken på alle siderne. Medmindre importlandet har andre krav, skal det foreslåede nummersystem anvendes. Det vil fremgå af certifikatsiden, hvis der er krav om et andet nummersystem.

Certifikatet skal underskrives af Fødevarestyrelsen 

Certifikatet underskrives af den kompetente myndighed dvs. en embedsdyrlæge eller en officiel inspektør, der er ansat af Fødevarestyrelsen og er bemyndiget til at underskrive certifikater.

Bemærk venligst at visse certifikater kun kan underskrives af en embedsdyrlæge. Dette vil fremgå af certifikatet.

Husk egenkontrollen

Du skal være opmærksom på, at der er krav om egenkontrolprocedurer for håndtering af certifikatpapir.

Læs mere om kravene vedr. egenkontrol i kapitel 5 i bekendtgørelse 673 om særligt papir til brug for udførsel af levende dyr, fødevarer, foder, animalske biprodukter og heraf afledte produkter, avlsmateriale og fødevarekontaktmaterialer

Lovstof 

Se lovstof om certifikatpapir her

En indenrigserklæring dokumenterer tredjelandskrav. En indenrigserklæring er et dokument, som indeholder baggrundsdokumentation for, at varerne opfylder modtagerlandets importbetingelser (tredjelandskrav), som ikke automatisk er opfyldt ved overholdelse af EU-lovgivningen. Indenrigserklæringer anvendes mellem danske og/eller grønlandske operatører forud for eksport til tredjelande, hvor hvert led i produktionskæden dokumenterer opfyldelse af importbetingelserne.

Indenrigserklæringen er gyldig, når den er påtegnet af Fødevarestyrelsen. Fødevarestyrelsen kan påtegne en indenrigserklæring på baggrund af udført kontrol med operatørens egenkontrolprocedurer.

Der findes to typer indenrigserklæringer: en partispecifik indenrigserklæring, som kun er gældende for det enkelte parti, og en løbende indenrigserklæring, som er gyldig i maks. et år.

For mere information:

Vejledning om anvendelse af indenrigserklæringer af 16. november 2020 (pdf) 

Vejledning om kontrol med indenrigserklæringer af 15. juni 2021 (pdf)

Du kan finde skabeloner til indenrigserklæringer i Certifikatdatabasen ved at vælge "Indenrigstransport" i drop-down menuen "Handling".

Baggrundscertifikater er certifikater, der benyttes mellem EU-medlemsstater. De benyttes som baggrundsdokumentation for tredjelandskrav, som går udover EU-lovgivning i handelsmønstre, hvor varer handles mellem EU-medlemsstater forud for eksport til et tredjeland.

Fødevarestyrelsen har udarbejdet tre baggrundscertifikater: et for fødevarer (La 23,0-6872), et for foder (La 23,0-6873) og et for animalske biprodukter (La 23,0-6875).

Find baggrundscertifikaterne via de pågældende certifikatsider på Certifikatdatabasen

For mere information: 

Vejledning om certificering af tredjelandskrav til fødevarer, foder og animalske biprodukter ved handel indenfor samhandelsområdet forud for eksport til tredjelande

Et tredjeland kan kræve at komme på inspektion af to årsager:

Enten i forbindelse med en ny markedsåbning, hvor en inspektion fra tredjelandet er nødvendig for, at der kan forhandles et eksportcertifikat.

En anden årsag kan være, at tredjelandet kræver at komme på inspektion for at bibeholde et eksisterende marked.

Fødevarestyrelsen har i samarbejde med brancheorganisationerne udviklet en inspektionsguide for at klæde virksomheder bedre på i forbindelse med inspektion fra tredjelande.

Læs om inspektion til tredjelande i inspektionsguiden

Se videopræsentation af guiden

Præsentation af virksomheden ved inspektion

Der er ofte brug for, at du giver en præsentation af virksomheden under en inspektion.

Hent en skabelon til Power Point-præsentationen

Den dyresundhedsmæssige status kan have indflydelse på, hvorvidt du som eksportør kan overholde importbetingelserne i et eksportcertifikat.

Zoosanitære erklæringer

Fødevarestyrelsen kan udstede en zoosanitær erklæring, i tilfælde hvor tredjelandet kræver det. En zoosanitær erklæring siger noget om vores dyresundhedsstatus samt procedurer for visse dyresygdomme og skadelige stoffer.

Se og læs mere om de zoosanitære erklæringer på Certifikatdatabasen

Udbrud af husdyrsygdomme

Visse eksportcertifikater kan ikke udstedes i tilfælde af udbrud af husdyrsygdomme. Du kan holde dig orienteret om udbrud under de enkelte dyresygdomme og på de pågældende certifikatsider i Certifikatdatabasen.

Gå til oversigt over dyresygdomme 

Det er dit ansvar som eksportør at holde dig orienteret i eksportrestriktionslisten og at læse teksten på certifikatsiderne i Certifikatdatabasen forud for eksport.

Gå til eksportrestriktionslisten

Kontakt din lokale kontrolenhed, hvis du er usikker på, hvordan du skal forholde dig.

Specifik information om eksport af animalske biprodukter

Du skal registreres som eksportør

Du skal registreres hos Fødevarestyrelsen, for at du som privatperson eller virksomhed må eksportere animalske biprodukter (ABP). Dette krav gælder også ved udførsel til lande indenfor EU.

Du skal være opmærksom på tre forhold:

  1. Du skal registreres for hver produkttype.
  2. Du anses først som registreret eksportør, når du har modtaget en skriftlig bekræftelse fra Fødevarestyrelsen.
  3. Du modtager en oversigt over betingelserne for eksporten af animalske biprodukter sammen med den skriftlige bekræftelse nævnt ovenfor. Det er dit ansvar som eksportør at overholde disse betingelser for alle eksporter.

Du skal anvende en ansøgningsblanket for at blive registreret som eksportør af animalske biprodukter:

Hent ansøgningsblanket om registrering som eksportør af animalske biprodukter (pdf)

Du skal underrette Fødevarestyrelsen forud for hver eksport/udførsel 

Du skal anmelde eksporten/udførslen til Fødevarestyrelsen (virksomhedens lokale veterinærenhed) mindst én dag forud for eksporten/udførslen. Anmeldelsen skal indeholde oplysning om produkternes art, mængde, afsendelses- og bestemmelsesstedets adresse samt forventet ankomsttidspunkt til modtageren.

Der kan læses særsklit om reglerne for grønlandske jagttrofæer via link til vejledning om udførsel af jagttrofæer fra Grønland til EU-lande, inkl. Danmark

Sådan eksporterer du jagttrofæer

Når du skal eksportere et eller flere jagttrofæer f.eks. horn, klør eller huder, skal du være opmærksom på tre forhold vedrørende eksport af animalske biprodukter, som jagttrofæer hører ind under.

  1. Du skal registreres af Fødevarestyrelsen: Du skal registreres som eksportør af jagttrofæer, før du må eksportere eller udføre jagttrofæer. Henvend dig til din lokale veterinærkontrolenhed for mere information.
    Kontakt Fødevarestyrelsen
  2. Kontakt myndighederne i tredjelandet: Når du skal eksportere jagttrofæer til tredjelande, skal du starte med at kontakte myndighederne i tredjelandet for at få oplyst de gældende krav for den type jagttrofæ, du ønsker at eksportere. Hvis du bliver mødt af krav om et eksportcertifikat, skal du henvende dig til din lokale veterinærkontrolenhed for at få udstedt et certifikat. Vær opmærksom på, at et eksportcertifikat ikke kan udstedes, hvis forsendelsen har forladt landet. Det er derfor vigtigt, at du tjekker op på dette, inden du sender dit jagttrofæ afsted.
    Læs om udstedelse af eksportcertifikater
  3. Ved eksport via et andet EU-land: Hvis en forsendelse sendes til tredjelandet via et andet EU-land end Danmark, skal forsendelsen også ledsages af et samhandelscertifikat eller -dokument, der er udarbejdet i TRACES. Husk at certifikater ikke kan udstedes, hvis forsendelsen har forladt landet.
    Læs mere om samhandel med jagttrofæer

Nogle tredjelande betegnes som 'særlige tredjelande', da disse lande har krav til godkendelse af eksportvirksomhederne forud for eksport.  

Se lister og information over virksomheder godkendt til eksport til tredjelande for foder og animalske biprodukter

Det er eksportørens ansvar forud for eksport at sikre, at importlandets krav er opfyldte. Hvis virksomheden erfarer, at et tredjeland kræver en særlig godkendelse af virksomheden, skal den henvende sig til Fødevarestyrelsen.

Særlige krav - herunder ansøgningsprocedure - til virksomheder, som eksporterer eller ønsker at eksportere til særlige tredjelande, fremgår af fodereksportbekendtgørelsen.

Læs lovgivning for dig som eksportør

Samhandelsområdet eller tredjeland?

EU-samhandelsområdet består af alle EU-lande og samhandelslande. Grønland og Færøerne er samhandelslande for fiskevarer (eksklusiv foder og visse animalske biprodukter). Andorra, Island, Liechtenstein, Norge, San Marino og Schweiz er samhandelslande for alle animalske fødevarer og andre varer af animalsk oprindelse. Alle lande udenfor EU-samhandels- området betegnes som tredjelande.

Certifikatdatabasen

Fødevarestyrelsens Certifikatdatabase indeholder alle offentliggjorte certifikater, forhandlet mellem Danmark, EU og tredjelande, samt information og vejledning til disse.

Information om Certifikatdatabasen

Gå til Certifikatdatabasen

TRACES NT

I TRACES findes de harmoniserede certifikater, som er forhandlet og udarbejdet af EU-kommissionen.

Information om TRACES

Gå til TRACES