Det Økologiske Spisemærke

Det Økologiske Spisemærke er et statskontrolleret bevis på, at et spisested satser på økologi. Spisemærket viser, hvor stor en del af spisestedets varer der er økologiske.

Det statskontrollerede røde Ø-mærke har siden 2009 haft selskab af Det Økologiske Spisemærke i bronze, sølv og guld – et statskontrolleret bevis på, at et spisested satser på økologi. Det Økologiske Spisemærke viser, hvor stor en del af de indkøbte føde- og drikkevarer på spisestedet der er økologiske. Spisestederne opgør økologiandelen i enten kroner eller kilo.​

Det Økologisk​e Spisemærke kontrolleres af Fødevarestyrelsen, som også administrerer reglerne på området. F​​​​ødevarestyrelsen og Økologisk Landsforening samarbejder om at udbrede og informere om Det Økologiske Spisemærke.

De økologiske spisemærker:

Bronze

De fleste spises​teder har bronze som der​​es første mål. Når 30-60 procent af køkkenets indkøb af føde- og drikkevarer er økologiske, kan spisestedet få Det Økologiske Spisemærke i bronze.

Sølv

​​Det Økologiske Spisemærke i sølv kan opnås af spisesteder, der kan dokumentere, at de økologiske føde- og drikkevarer udgør 6​0-90 procent af det samlede indkøb.​

Guld

Spisesteder med Det Økologiske Spisem​​ærke i guld skal indkøbe mellem 90 og 100 procent økologiske føde- og drikkevarer. Det kræver dokumentation af de økologiske råvareindkøb samt udarbejdelse af en

politik for indkøb af fødevarer, der stammer fra jagt og fiskeri af vildtlevende dyr/fisk. Der skal f.eks. redegøres for, hvornår der indkøbes økologiske henholdsvis vildtfangede fisk og skaldyr​. ​Råvarepolitikken skal være synlig for gæsterne på spisestedet.​

Læs mere

Få råd og vejledning omkring, hvordan du søger om Det Økologiske Spisemærke samt finde en række af nyttige publikationer og materialer:

Gå til Det Økologiske Spisemærkes hjemmeside