Efter en kort testperiode, er der foretaget en række opdateringer på certifikatmodellen for eksport af akvatiske produkter (fisk og fiskevarer) La 23,0-7573 til Kina på DIX.
Følgende er en liste over de opdateringer, der er foretaget på modellen:
1. Der er blevet indført mulighed for at tilføje flere forarbejdningsvirksomheder og frysehus pr. produktlinje i I.25 tabellen.
2. Der er indført mulighed for, at der automatisk genereres bilag, hvis der indtastes flere tegn i navn og godkendelsesnummer på I.11 Råvarens oprindelsessted (akvakultur) og I.12 Råvarens oprindelsessted (fartøj), end der er plads til i felterne. På den måde kan der indføres flere fartøjer og akvakultur.
3. Transportør-fartøj rettet til korrekt teknisk opsætning på trin 4 af DIX Anmodermodulet.
4. Holdbarhedsdato er blevet flyttet ned til udfyldelse under "Sendingens indhold" på trin 4 af Anmodermodulet, og der skal angives dato i stedet for tekst.
5. Andre mindre tekniske opdateringer og rettelser.
Der bedes rettes henvendelse til International Handel i Fødevarestyrelsen på 16@fvst.dk, hvis der opstår spørgsmål til ovenstående opdateringer eller certifikatmodellen generelt.
Der er også blevet oprettet en ny certifikatside på certifikatdatabasen med information og vejledning til certifikatet. Den kan findes på følgende link.