Det samlede klimaaftryk for offentlige indkøb var i 2021 beregnet til 16 mio. ton CO2-ækvivalenter. Heraf udgør indkøbene i staten omkring 30 procent, hvoraf resten er fordelt mellem kommuner og regioner.
Når der i ministeriet skal købes ind, sker det som udgangspunkt på baggrund af en medarbejdergruppe, der har behov for et produkt eller en ydelse i arbejdet med at løse organisationens kerneopgaver – hvilket spænder vidt og bredt og involverer indkøb i alle størrelser. Hvad end der lægges arbejdsbeklædning, tjenestebiler, eller IT-systemer i den statslige indkøbskurv, ligger der et potentiale i, at der tænkes udover indkøbsprisen og også medtænkes omkostninger i forbindelse med produktion, drift, vedligeholdelse og efterliv – altså hele varens livscyklus. Hvor store miljømæssige omkostninger er der forbundet med produktionen af netop denne vare? Og hvilke muligheder er der for genanvendelse af produktets materialer? Det er bl.a. denne slags overvejelser, der med denne indkøbspolitik ønskes øget og tilvejebragt.
Ministeriet er forpligtet til at anvende statslige indkøbsaftaler og SKI-aftaler, jf. cirkulære om indkøb i Staten. Inden for rammerne af disse kan det undersøges, om der kan købes mest muligt bæredygtigt. Ministeriet vil herudover i det forberedende arbejde til kommende fællesstatslige aftaler søge at påvirke disse til en vægtning af bæredygtige elementer. Uden for de nævnte forpligtende statslige indkøbsaftaler vil der blive set på, hvor det er muligt at tænke livstidscyklus ind i indkøbet. Ved egne udbud vil Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, i det omfang det er lovbestemt eller hensigtsmæssigt, indføje arbejdsklausuler og sociale klausuler i udbudsmaterialet og i det tilhørende aftalegrundlag.