Fisk indeholder sunde fiskeolier, vitaminer og mineraler, som er rigtig vigtige for både voksne og børn. Men store rovfisk som fx tun, indeholder også kviksølv, som kan påvirke udviklingen af hjernen hos fostre og små børn. Fødevarestyrelsen fraråder derfor, at børn under 3 år spiser frisk tun og dåsetun. Vi anbefaler også, at gravide, ammende og børn 3-14 år kun spiser op til én dåse tun om ugen.