Lagre til oplagring og omlastning af køkken- og madaffald samt tidligere fødevarer

Der er dyresundhedsmæssige krav til lagre, der bruges til omlastning og oplagring af indsamlet køkken- og madaffald samt tidligere fødevarer, inden det transporteres til biogasanlæg, komposteringsanlæg eller forbrændingsanlæg.

Der er risiko for spredning af smitte fra køkken- og madaffald samt tidligere fødevarer til dyr og mennesker, når det transporteres og opbevares. Derfor er der regler for indsamling, transport og lagring, inden det transporteres videre til biogasanlæg, i komposteringsanlæg eller til forbrænding.

Læs mere om godkendelse og krav til lagre

Lagrene skal godkendes af Fødevarestyrelsen, og der er krav til indretning og drift samt til transporten til og fra lageret. Kravene skal mindske risiko for spredning af smitte og sikre, at der er fuld sporbarhed for produkterne.

Lagrene skal være godkendt efter artikel 24, punkt 1, litra i) i forordningen om animalske biprodukter.

Brug blanketten til at søge om godkendelse

Du skal være opmærksom på, at der kan være flere krav til lagrene, f.eks. miljøkrav, som varetages af kommunerne. Du henvises til Miljøstyrelsen eller de enkelte kommuner vedrørende miljøreglerne for omlastning af KOD (kildesorteret organisk dagrenovation).

Der er en række krav til indretning og drift af et lager, hvor der omlastes og/eller oplagres køkken- og madaffald og tidligere fødevarer, herunder at:   

  • Lageret skal på passende måde være adskilt fra andre virksomheder som f.eks. slagterier. Indretning af lagrene skal sikre, at hvis lageret bruges til andet end køkken- og madaffald og tidligere fødevarer, som er kategori 3 materiale, skal kategorierne holdes indbyrdes adskilt.
  • Lagre, der anvendes til flere kategorier af animalske biprodukter skal være godkendt dertil, og det skal til enhver tid sikres, at kategorierne holdes indbyrdes adskilt. Vær opmærksom på at køkken- og madaffald fra international fart er kategori 1 materiale, og må kun omlastes og oplagres på lagre, der er godkendt til kategori 1 materiale.
  • Lageret skal have et overdækket område til modtagelse og afsendelse af produkter, medmindre produkterne ledes bort via installationer, der hindrer spredning af risici for folke- og dyresundheden, f.eks. gennem lukkede rør til flydende produkter.
  • Ved anvendelse af særlige hygiejne foranstaltninger og fysisk indretning af lagrene – kan direkte omlastning foregå udendørs - med direkte aflæsning til lækagesikret container. Dette kræver at virksomheden har specifikke hygiejne procedurer/egenkontrol og bemanding, der sikrer at evt. spild i forbindelse med omlastningen straks samles op, og at modtagecontainer straks lukkes til alle sider, inklusiv opadtil, efter hver omlastning.
  • Lageret skal være indrettet, så det er let at rengøre og desinficere. Gulvene skal være indrettet så væsker let kan bortledes.
  • Lageret skal have passende ordninger til beskyttelse mod skadedyr.
  • Lageret skal have passende faciliteter til rengøring og desinficering af de containere eller beholdere, som produkterne modtages i, og af de transportmidler, de transporteres i.  

Læs artikel 19, samt bilag IX, kap II, afsnit 1 i gennemførselsforordning for de helt præcise formuleringer.

  • Under hele oplagringen skal produkterne behandles og oplagres adskilt fra andre varer og på en sådan måde, at spredning af sygdomme hindres.
  • Animalske biprodukter skal oplagres hensigtsmæssigt under passende temperaturforhold, indtil de afsendes igen. 

Læs artikel 19, samt bilag IX, kap II, afsnit 2 i gennemførselsforordning for de helt præcise formuleringer.

  • Håndteringsanlæg, der modtager animalsk materiale. De kaldes også forbehandlingsanlæg.
  • Biogasanlæg, der modtager animalsk materiale.
    Læs mere om biogasanlæg
  • Komposteringsanlæg, der modtager animalsk materiale
    Læs mere om komposteringsanlæg
  • Affaldsforbrændingsanlæg, der modtager animalsk materiale til forbrænding eller medforbrænding.