VetStat for fodervirksomheder

Salg af foder iblandet fodertilsætningsstoffer eller foderlægemidler skal registreres i VetStat.

Fodervirksomheder skal indberette oplysninger om salg af foder iblandet fodertilsætningsstoffer eller foderlægemidler i VetStat senest d. 10. i hver måned.

I VetStat kan virksomheden desuden se sine indberetninger af salg af foderlægemidler.

Indberetning af foderlægemidler og fodertilsætningsstof til produktionsdyr

Produktionsdyr omfatter i VetStat grise, kvæg, fjerkræ, pelsdyr, akvakulturdyr, får og geder.

Indberetning af foderlægemidler

Følgende oplysninger skal indberettes:

  • Udleveringsdato
  • Ordinerende dyrlæges autorisationsnummer
  • Besætningsnummer
  • Varenummer for foderlægemidlet
  • Koncentration af foderlægemidlet
  • Anvendt mængde foder
  • Dyreart (kode)
  • Aldersgruppe (kode)
  • Ordinationsgruppe (kode)

Indberetning af fodertilsætningsstof

Følgende oplysninger skal indberettes:

  • Udleveringsdato
  • Besætningsnummer
  • Dyreart​​ (kode)
  • E/51-nummer
  • Blandingstype
  • Koncentration af fodertilsætningsstoffet
  • Fodermængde​n