Inden du flytter dyrene, skal du sikre dig, at stederne (kaldes virksomheder i reglerne), som du flytter dyrene fra, er registrerede eller godkendt i henhold til dyresundhedsloven hos Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVST).
Vær opmærksom på, at virksomheder med fritter skal registreres i CHR (Det Centrale Husdyrbrugsregister), hvilket nemt kan gøres vores CHR-appen. Til virksomheder med hunde og katte anvendes styrelsen kontaktformular.
Gå til siden om registrering og godkendelse af virksomheder til landdyr
Den transportør (det kan være et transportfirma eller en person), som står for at transportere dyrene efter reglerne beskrevet på denne side, skal være registreres som transportør hos FVST. En transportregistrering er en af forudsætningerne for at kunne få udstedet det lovpligtige dyresundhedscertifikat.
Der kan være situationer i forhold til flytningen, hvor der også vil være et krav, at transportøren er autoriseret efter transportforordningen. Dette vil være relevant, hvis transportaktiviteterne sker som led i økonomisk virksomhed.
Gå til siden om transportautorisation
Ejere af kæledyr, som ikke kan rejse efter de ikkekommercielle regler
Hvis der er tale om en flytning af hunde, katte eller fritter, som ikke kan ske i henhold til de ikkekommercielle regler, kan du som en person, der holder kæledyr, flytte hunde, katte og fritter, der holdes som kæledyr i hustande, til en andet EU-land efter reglerne beskrevet på denne side, men den udtagelse, at du ikke skal lade din husstand registrere eller godkende som virksomhed.
Du skal dog lade dig registrere som transportør.