Betaling af afgifter og gebyrer

Læs mere om betaling, fakturaer, gebyrer og afgifter i forbindelse med Fødevarestyrelsen kontrolbesøg i fodervirksomheder.

I menuen kan du finde sider, hvor du kan læse mere om Fødevarestyrelsen forskellige kontrolafgifter og -gebyrer.​

Læs om prisjusteringer fra 1. februar 2024

Find fakturaer, kreditnotaer og rykkere i e-Boks

Fødevarestyrelsen sender fakturaer, kreditnotaer og rykkere til e-Boks. For at finde fx en faktura fra Fødevarestyrelsen skal du bruge det MitID, som er tilknyttet din virksomheds CVR-nummer.

På MitID's hjemmeside kan du læse mere om, hvordan du får en medarbejdersignatur til din virksomhed:

Gå til siden 'MitID for erhverv'​

Generelle principper for beregning af gebyrer og afgifter

Læs mere om Fødevarestyrelsens generelle principper for beregning af gebyrer og afgifter, herunder fastsættelse af fællesomkostninger og udgifter til transport.

Generelle principper for beregning af gebyre​r og afgifter​​​​​

Har du modtaget en faktura og vil vide mere om, hvad den vedrører,​ kan du se et eksempel på en faktura

Eksempel på faktura (pdf)

I fakturaens venstre kolonne ser du et eller flere varenumre (syvcifret nummer der begynder med 16 eller 20). Ved at slå op under varenummeret i prislisten kan du se, hvilke ydelser fakturaen dækker.

Se Fødevarestyrelsens prisliste gældende fra 1. februar 2023 (pdf)

Se Fødevarestyrelsens prisliste gældende fra 19. maj 2023 (pdf)

Se Fødevarestyrelsens prisliste gældende fra 1. juli 2023 (opdateret 28-10-23) (pdf)

Se Fødevarestyrelsens prisliste gældende fra 1. januar 2024 (pdf)

Se Fødevarestyrelsens prisliste gældende fra 1. februar 2024 (pdf)

Betalingsmuligheder

Fødevarestyrelsens kontonummer: 0216 4069041485 (Danske Bank)

IBAN: DK3202164069041485

SWIFT: DABADKKK

Hvem ska​l betale?

​​Alle virksomheder skal betale de samlede omkostninger forbundet med kontrollen. Det dækker også omkostninger til kørsel i forbindelse med kontrollen samt overheadomkostninger som ledelse, administration og husleje.

På fødevareområdet skal der betales gebyr for ordinær kontrol i engrosvirksomheder, der er omfattet af frekvensbaseret basiskontrol. Detailvirksomheder er fritaget for betaling. Ved opfølgende kontrol skal der dog altid betales gebyr af både engros- og detailvirksomheder.

Ved kontrol, som rekvireres (bestilles) af virksomheden selv, skal der altid betales gebyr. Det kan f.eks. være syn af dyr i forbindelse med eksport.

Ved stikprøvekontroller betaler den tilfældigt udpegede virksomhed ikke de samlede omkostninger ved kontrollen. Typisk bidrager alle virksomheder, der kan blive udsat for kontrollen, til finansiering af de samlede kontrolomkostninger.​ Dette gælder ikke foderkontrol.

Hvis du har spørgsmål om emnet, kan du kontakte Fødevarestyrelsens kundecenter på 72 27 69 00 eller via vores kontaktformular.

Gå til kontaktformularen

Hvordan opgøres den tid, der faktureres?

Tidsforbruget måles fra det øjeblik, kontrolpersonalet træder ind i virksomheden, til de forlader virksomheden igen.

Tilstedetiden omfatter både den egentlige kontrol og tiden til at gennemgå kontrolrapporten med virksomheden, at pakke sammen og gøre klar til at forlade virksomheden igen samt evt. ventetid.

Tilstedetiden rundes op til nærmeste hele kvarter og anføres på kontrolrapporten. Når tiden er noteret på kontrolrapporten, er kontrolbesøget afsluttet. Eventuelle spørgsmål skal derfor afklares inden.​

Hvad er g​rundgebyr og kvartersats?

For visse typer kontrol opkræves et grundgebyr samt en takst pr. påbegyndt kvarter, hvor kontrolpersonalet er til stede i virksomheden. Kvartersatsen varierer afhængigt af, hvilken type kontrol der er tale om.

Grundgebyret og kvartersatsen skal tilsammen dække alle kontrollens omkostninger. Det vil sige omkostninger forbundet med selve kontrollen, forberedelse og efterbehandling, transport samt andel af indirekte omkostninger til f.eks. administration.​

Skal man betale for​ alle de tilsynsførende, der er på kontrol samtidig i virksomheden?

Hvis det fagligt er nødvendigt, eller andre forhold gør sig gældende, kan Fødevarestyrelsen vælge at gennemføre kontroller med mere end én tilsynsførende og opkræve betaling for begges tilstedetid. Der betales ikke ekstra ved oplæring eller supervision af tilsynsførende.​

Hvad koster ​ekstrakontrol?

Hvis en virksomhed har overtrådt reglerne, udsættes den for to ekstra kontrolbesøg. Alle typer virksomheder skal betale for ekstrakontrollen – også dem der ikke betaler for de regelmæssige ordinære kontrolbesøg, f.eks. detailvirksomheder.

Et ekstra kontrolbesøg koster samme grundgebyr og kvartersats som de regelmæssige besøg. Hvis besøget er opfølgning på et påbud, forbud eller en bøde, skal der herudover betales et fast gebyr til at dække sagsomkostninger i forbindelse med udfærdigelsen af påbuddet, forbuddet eller bøden.

Hvis der udtages prøver til laboratorieanalyse i forbindelse med opfølgningen, skal der betales særskilt for dem. Der kan tages prøver for at kontrollere virksomhedens produktionsforhold og hygiejne, tilsætningsstofanvendelse, mulige forureningskilder mm. samt for at verificere virksomhedens egenkontrolresultater.​​​

Du skal betale et særskilt gebyr, hvis der bliver udtaget prøver til analyse​

Hvis der udtages prøver til laboratorieanalyse i forbindelse med opfølgningen, skal du betale særskilt for disse.

Prøver kan udtages for at kontrollere virksomhedens produktionsforhold og hygiejne, tilsætningsstofanvendelse, mulige forureningskilder m.m. samt for at verificere virksomhedens egenkontrolresultater.

Gebyrer for laboratorieanalyser fremgår af bilag 3 i Betalingsbekendtgørelsen.

Hvad sker der, hvis virksomheden får sanktioner på en opfølgende kontrol?

Hvis Fødevarestyrelsen på et opfølgende kontrolbesøg igen konstaterer overtrædelse af reglerne og sanktionerer, får du to nye opfølgende kontrolbesøg. Det gælder uanset, om overtrædelsen er ny eller skyldes, at virksomheden ikke har rettet op på en tidligere overtrædelse.​

Find den relevante lovgivning på lovstofsiden om betaling for kontrol

​Du kan selv medvirke til at nedbringe Fødevarestyrelsens kontrolomkostninger og de gebyrer, som din virksomhed skal betale for den udførte kontrol. Nedenfor er nogle konkrete måder at gøre det på.​

Overhold re​​​glerne

Når virksomheden overholder reglerne, skal den tilsynsførende ikke bruge unødig tid på at undersøge overtrædelser, og man undgår et opfølgende kontrolbesøg, som er pålagt et gebyr.​

Medvirk​​ til, at kontrollen ​​kan udføres så smidigt som muligt

Når kontrollen foregår i en fødevarevirksomhed eller besætning, kan virksomheden eller besætningsejeren selv medvirke til at gøre kontrollen effektiv. Jo kortere tid kontrolbesøget varer, des lavere bliver Fødevarestyrelsens kontroludgifter og dermed virksomhedens gebyrbetaling.

Du kan gøre følgende:

  1. ​Hjælp den tilsynsførende ved at sikre klar dokumentation for, at reglerne er overholdt. Så kan kontrollen ofte klares hurtigere.

  2. Få en person med godt kendskab til procedurerne til at følge den tilsynsførende rundt i virksomheden. Du kan med fordel sikre, at flere medarbejdere er instrueret i virksomhedens procedurer og arbejdsgange, så de kan redegøre for dem over for den tilsynsførende.

  3. Hvis din virksomhed har et skriftligt egenkontrolprogram, så forsøg at gøre egenkontrolprogrammet og registreringerne overskuelige og let tilgængelige. Det er også en fordel, hvis flere personer kan redegøre for egenkontrollen.

  4. Hvis den tilsynsførende beder om at se dokumentation for fx egenkontrol eller at få det fremsendt, bør du sørge for, at dokumentationen er nem at gå til og er målrettet det, som den tilsynsførende har bedt om.​​​​​