Hvad består Kostråd til Måltider af?
Kostråd til Måltider består af 3 værktøjer
- Principper
- Råvareoversigt
- Portionsstørrelser
1. Principperne
Principper i daginstitutioner
Principper i skoler og kantiner
Principperne er inddelt i 5 fødevaregrupper, som hver har sin farve i materialet.
- Grøntsager og frugt
- Bælgfrugter, fisk og kød
- Kornprodukter og kartofler
- Fedtstoffer, nødder og frø
- Mælkeprodukter og ost
Principper viser retningen mod en mere planterig mad og også, hvad I skal vælge, når I skal omsætte principperne til 5 måltider. Det kan være 5 frokostmåltider i en daginstitution eller hvis I er en stor kantine med flere typer af udbud, så kan I bruge principperne til fx 5 varme måltider eller 5 sandwich.
Et eksempel: Principperne for grøntsager og frugter er:
- Lad grøntsager og frugter udgøre mindst 1/3 af alle måltider
- Husk mørkegrønne grøntsager
I planlægningen af fx 5 frokostmåltiderne betyder det, at grøntsager og frugt indgår i alle måltider og at frugt og/eller grøntsager skal udgøre 1/3 af måltidet. Derudover skal mørkegrønne grøntsager udgøre frugt og grønt mængden 1 ud af de 5 måltider.
Råvareoversigten viser, hvilke råvarer I skal vælge, når I planlægger og tilbereder sund og klimavenlig mad. Råvareoversigten er også inddelt i de 5 fødevaregrupper.
Et eksempel: I råvareoversigten står der:
- Vælg kød fra især fjerkræ og gris.
- Begræns okse-, kalve- og lammekød til højst ¼ af det kød, I bruger.
3. Portionsstørrelser
Portionstørrelser - daginstitutioner
Portionsstørrelser i skoler og kantiner
Her vises hvilke mængder, der er passende i de enkelte måltider
Portionsstørrelserne er naturligvis kun vejledende. Særligt når det kommer til børn i daginstitutioner, skal I tilpasse mængden til børnenes alder og appetit.
Portionsstørrelserne kan også være rigtig gode at bruge, hvis I fx ønsker at servere noget oftere end angivet i principperne, da det så kræver, at I serverer det i en mindre mængde. På den måde er der også plads til fleksibilitet, når I bruger Kostråd til Måltider.
Det hele findes her på altomkost.dk – og mere til
De 3 værktøjer findes på altomkost.dk, og herfra kan I også printe principperne, råvareoversigten og portionsstørrelserne. I kan også finde mere viden og inspiration til hvordan I bruger Kostråd til Måltider. I vil fx kunne finde vejledning til menuplanlægning, og hvordan I reducerer madspild.
Læs mere
Kostråd til Måltider
Principper i daginstitutioner
Principper i skoler og kantiner
Råvareoversigt
Portionstørrelser - daginstitutioner
Portionsstørrelser i skoler og kantiner
Hjælp til menuplanlægning
Rundt om måltidet
Kontakt
Fødevarestyrelsens pressevagt, tlf.: 2284 4834, mail: presse@fvst.dk