Fra den 28. januar 2022 finder foderlægemiddelforordningen anvendelse.
Som følge af foderlægemiddelforordningen, forordning 2019/4, vil foderlægemidler fremover være at betragte som foder. Forordningen er suppleret af bekendtgørelse om foder og fodervirksomheder. Da foderlægemidler ikke længere er veterinære lægemidler, er de ikke længere omfattet af reglerne i dyrlægebekendtgørelsen og dyreejerbekendtgørelsen.
Det betyder først og fremmest, at foderlægemidler udelukkende må ordineres i henhold til produktresuméet/SPC for det veterinære lægemiddel, der er inkorporeret i foderet (præmixet). Det er ikke tilladt at ordinere foderlægemidler til en længere behandlingsperiode end den i SPC angivne, og der må kun ordineres til en enkelt behandling.
Læs mere i foderlægemiddelforordningen
Læs mere i bekendtgørelse om foder og fodervirksomheder
Medicinsk zinkoxid
Ændringerne vil få betydning for ordinering og anvendelse af medicinsk zink.
Læs mere om, hvilken betydning de nye regler har for foderlægemidler med indhold af medicinsk zinkoxid på Fødevarestyrelsens hjemmeside.