Du kan bruge den nye billedserie, hvis du bl.a. arbejder med vejledning, undervisning og formidling af sund mad, ernæring og måltider. Eller hvis du bare selv er nysgerrig på mængderne i kostrådene på en lidt mere håndgribelig måde.
Billederne viser konkrete eksempler på:
- 600 gram frugt og grønt om dagen
- 30 gram nødder om dagen
- 100 gram bælgfrugter om dagen
- 350 gram fisk om ugen
- 350 gram kød om ugen
Alle råvarer på billederne er blot eksempler på de anbefalede mængder – ikke en facitliste.
Du kan downloade billerne som PDF- og PNG-filer. Find dem her: De officielle Kostråd, hvor meget fylder de anbefalede mængder?
De officielle Kostråd
Fødevarestyrelsens kostråd er en god rettesnor, hvis du gerne vil spise sundt og samtidig tage hensyn til klimaet. Når du følger kostrådene, vil din krop få dækket behovet for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer. Det vil også gøre det nemmere for dig at holde en sund vægt, og du nedsætter risikoen for en række livsstilsrelaterede sygdomme, bl.a. hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og visse typer af kræft.
De officielle Kostråd lyder
Læs mere
Kontakt
Fødevarestyrelsens pressevagt, tlf.: 2284 4834, mail: presse@fvst.dk