Forskningen viser, at det ikke er den enkelte fødevare, der i sig selv gør dig sund. Det er derimod mængde og sammensætning, der afgør, om din kost er sund eller usund. I en sund og varieret kost er der derfor ikke noget, der er ”forbudt”, men der er madvarer, som man med fordel kan spise mere eller mindre af. Derfor er fuldkorn, tomater, squash, agurk og bælgfrugter bestemt ikke noget du bør undgå, som ellers nævnes i forbindelse med den seneste omtale af kuren longevity.
”I Fødevarestyrelsen har vi ansvaret for kostråd til danskerne som et led i arbejdet med at øge folkesundheden og forebygge sygdom. Derfor er det også vores ansvar at advare mod disse kosttrends, der opstår på sociale medier, og som ofte er sat sammen af enkeltstudier og ikke nødvendigvis er baseret på evidens", siger Anne Pøhl Enevoldsen, enhedschef i Bæredygtig Mad og sundhed.
Derfor er kostrådene også et godt sted at starte, hvis man gerne vil spise sundt. De bygger på solid evidens. Fuldkorn, kulhydrater og alle slags grøntsager er en central del af kostrådene ligesom det er vigtigt at spise varieret. Det øger chancerne for at få de nødvendige vitaminer og mineraler.
Læs mere
Om de forskellige kosttrends og Fødevarestyrelsens modsvar hertil i DRs artikel
De officielle Kostråd
Kontakt
Fødevarestyrelsens pressevagt, tlf.: 2284 4834, mail: presse@fvst.dk