Fødevarestyrelsen vurderer, at den samlede sandsynlighed for introduktion af HPAI til danske fjerkræbesætninger gennem kontakt til vilde fugle skal sænkes fra høj til middel.
Fødevarestyrelsen gør opmærksom på at:
- Trusselsniveauet er faldet, da de fleste fugletræk er overstået, samt at antal udbrud i fjerkræ og fugle i fangenskab i andre EU-lande falder.
- Indeluknings- og overdækningskravet ophæves, nu hvor trusselsniveauet falder, for at sikre fuglenes velfærd. Truslen er dog IKKE forsvundet, og der skal fortsat være stort fokus på smittebeskyttelse.
- Alle fugleejere og fjerkrævirksomheder skal være særligt opmærksomme på risiko for introduktion af HPAI udefra ved at fastholde høj smittebeskyttelse. Smittebeskyttelse er ejerens ansvar.
- Fødevarestyrelsen ønsker stadig indrapportering af fund af døde, vilde fugle.
Fødevarestyrelsen følger situationen i Europa tæt og opdaterer trusselsvurderingen, når det vurderes relevant.