Vigtig information vedr. certifikatanmodninger der enten er udstedt eller indsendt via DIX i går d. 5. februar under nedbruddet

06-02-2026

Klik på 'Læs hele nyheden' for at se vigtig information om anmodninger udstedt eller indsendt via DIX i går d. 5. februar under nedbruddet.

Vigtig information vedr. certifikatanmodninger udstedt i går d. 5. februar i tidsrummet kl. 6 til 14:30

Alle virksomheder, der har fået gyldiggjort certifikatanmodninger via DIX i går d. 5. februar i tidsrummet kl. 6:00 til 14:30, bedes anmode om erstatningscertifikater for disse anmodninger. Årsagen er, at certifikatanmodninger gyldiggjort i ovennævnte tidsrum ikke kan printes.
Løsningen, hvor der anmodes om erstatningscertifikat vurderes som den mest hensigtsmæssige og lettest håndterbare løsning for virksomhederne, da der ikke er behov for at tilføje oplysninger til anmodningen, som det er tilfældet ved ’Kopier til ny’-funktionen.

Ved angivelse af årsag til at der anmodes om erstatningscertifikat henvises til problemer med at printe det oprindelige certifikat.

Der faktureres naturligvis ikke for udstedelsen af erstatningscertifikaterne.

Vigtig information vedr. certifikatanmodninger indsendt i går d. 5. februar indtil kl. 14:30

Virksomheder, der har forsøgt at indsende anmodninger i går d. 5. februar indtil kl. 14:30 og som har anmodninger liggende under fanen ’Indsendt’ med status ’Indsendt’ og for hvilke der er anmodet om certifikat via nødberedskabet, og som ikke kan annulleres, bedes sende en liste indeholdende disse anmodninger til DIX@fvst.dk. DIX-teamet vil manuelt forsøge at få disse anmodninger gennem systemet og annulleret.

Vigtig information vedr. certifikatanmodninger med status 'Indsendt'

Hvis du har indsendt en anmodning for en forsendelse der afgår fra Danmark i løbet af weekenden, og anmodningen har status ’Indsendt’ og hvor der ikke er anmodet om certifikat via nødberedskabet, bedes du kontakte din lokale certifikatenhed for at få bekræftet, hvorvidt anmodningen er modtaget.