Faglige nyheder om Certifikatdatabasen den 29. januar 2026

29-01-2026

Læs de seneste nyheder om Certifikatdatabasen her.

Følgende certifikat sider er blevet opdateret:

Eksport af avls- og produktionssvin til Nordmakedonien

27. januar 2026: Myndighederne i Nordmakedonien har kontaktet Fødevarestyrelsen, og informerede om, at grise der skal eksporteres til Nordmakedonien, IKKE længere skal testes for Brucellose. Det vil sige, at attestation 2.4.C. kan overstreges.

Link til certifikatsiden for eksport af avls- og produktionssvin til Nordmakedonien

Eksport af forarbejdet animalsk protein til Ukraine

23. januar 2026: Nyt certifikat til eksport af forarbejdet animalsk protein (bortset fra animalsk protein afledt af opdrættede insekter) herunder blandinger og produkter (bortset fra foder til selskabsdyr) indeholdende sådant protein, der ikke er bestemt til konsum, til Ukraine. Certifikat La 23,0-7769 er i overensstemmelse med den ukrainske certifikatmodel, som de ukrainske myndigheder har informeret om, kan anvendes uden deres forudgående godkendelse. Eksport finder som altid sted for eksportørens egen regning og risiko.

Link til certifikatsiden for eksport af forarbejdet animalsk protein til Ukraine