Følgende certifikat sider er blevet opdateret:
Eksport af avlssvin til USA
26 maj 2026: Certifikatet for eksport af avlssvin fra Danmark til USA er blevet opdateret jf. krav fra de amerikanske myndigheder. Ligeledes er baggrundserklæringer blevet opdateret. Opdateringen omfatter:
- Testning: Certifikatet giver nu mulighed for at vælge den relevante testtype
- Yderligere og ændrede attestationer vedr. afrikansk svinepest (ASF), således at der tages højde for EU's zoneopdeling ift. ASF. Ændringerne i attestationerne er mindre restriktive og muliggør fortsat handel i relation til ASF.
Det opdaterede certifikat trådte i kraft den 11. maj 2026.
Link til certifikatsiden for eksport af avlssvin til USA
Eksport af hunde, katte og fritter til Chile
28. maj 2026: Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er blevet informeret om, at veterinærmyndighederne i Chile har indført certifikatkrav for indførsel af hunde, katte og fritter til Chile.
Ved behov for indførsel af hunde, katte og fritter til Chile, bedes du kontakte International Handel på 16@fvst.dk i god tid før dyrenes planlagte rejsedato.
Link til certifikatsiden for eksport af hunde, katte og fritter til Chile