Det korte svar er ja, det er de.
Langt de fleste næringsstoffer bliver stadig i grøntsagen, selvom den kommer i fryseren. Frosne grøntsager er derfor et godt og sundt alternativ, især hvis det hjælper dig til at spise grønt i en travl hverdag.
Spis flere grøntsager – uanset form
Vi anbefaler i De officielle Kostråd, at du spiser 600 gram grøntsager og frugt om dagen, og at mindst halvdelen er grøntsager. Her tæller alle grøntsager med – også de frosne. Du kan eksempelvis vælge:
- Frosne grøntsager f.eks. frosne ærter eller spinat
- Friske grøntsager som broccoli og kål.
- Grøntsager på dåse som eksempelvis flåede tomater
- Løg og andre grøntsager i sammenkogte retter
Gode grunde til at spise grøntsager
Grøntsager og frugter er gode for din sundhed.
- De mindsker risikoen for fx hjerte-kar-sygdomme og visse typer af kræft.
- Når du spiser mange grøntsager og frugter, bliver det nemmere at holde eller opnå en sund vægt.
- Grøntsager og frugter indeholder mange vitaminer, mineraler og kostfibre. Især de grove grøntsager, som f.eks. ærter, gulerødder, blomkål samt bælgfrugter, indeholder mange kostfibr