Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er blevet mødt af ønske fra de danske virksomheder om udstedelse af certifikater for forsendelser, der handles via såkaldt Cross-Border eCommerce. Styrelsen skal i den forbindelse understrege, at Danmark på nuværende tidspunkt ikke har fået en officiel henvendelse med krav om dette fra de kinesiske myndigheder.
Samtidig præciseres det, at der ved anmodning om udstedelse af fritsalgs-certifikater (FS-certifikater) ikke må angives oplysninger i certifikatet, der kan henføres til en specifik forsendelse, herunder eksempelvis fakturanummer.