Styrelsens vurdering viser, at den samlede sandsynlighed for introduktion af HPAI til danske fjerkræbesætninger gennem kontakt til vilde fugle er faldet fra HØJ til MIDDEL.
Styrelsen gør opmærksom på at:
- Trusselsniveauet er faldet, da de fleste fugletræk er overstået og antallet af udbrud i fjerkræ og fugle i fangenskab i andre EU-lande er faldet.
- Indeluknings- og overdækningskravet ophæves fra lørdag den 9. maj 2026 med henvisning til det lavere trusselsniveau.
- Alle fugleejere og fjerkræejere skal være særligt opmærksomme på, at smitten stadig findes i de vilde fugle, og at der fortsat er en risiko for introduktion af HPAI. Det er derfor vigtigt at fastholde høj smittebeskyttelse. Smittebeskyttelse er ejerens ansvar.
Styrelsen ønsker stadig indrapportering af fund af døde, vilde fugle.
Læs trusselsvurderingen her