Opdatering: Tilbagekald af Samyang Buldak 3 x Spicy Hot Chicken

11-06-2024

På baggrund af ny risikovurdering fra DTU opdateres denne nyhed til kun at omfatte varianten Samyang Buldak 3 x Spicy Hot Chicken. Niveauerne af totalcapsaicin i dette produkt udgør en risiko for akutte forgiftninger.
Har du produktet, bør du kassere det eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.

Hvilken fødevare tilbagekaldes

Samyang Buldak 3 X Spicy Hot Chicken

Nettovægt 140 g.

Alle bedst før datoer

Hvor er produktet solgt

Supermarkeder og specialforretninger i hele landet, samt via Netbutikker.

Hvorfor tilbagekaldes produktet

DTU Fødevareinstituttet vurderer, at niveauerne af totalcapsaicin i en enkelt pakning af ”3 x Spicy Hot Chicken” er så høje, at de udgør en risiko for, at forbrugeren udvikler akutte forgiftninger

Hvad skal du gøre som forbruger

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produkterne tilbage til butikken, hvor de er købt, eller at kassere dem. 

Har du spist stærk chili uden akutte forgiftningssymptomer, er der dog ingen grund til bekymring. Hvis du viser akutte symptomer lige efter at have spist nudelproduktet kan du kontakte Giftlinjen på tlf. 82 12 12 12