Tilbagekald: For højt indhold af jern i kosttilskud til voksne

15-12-2025

ABBLO Pharma ApS tilbagekalder ABBLO Jern 50mg bisglycianat tabletter, da kosttilskuddet har et for højt jernindhold for voksne uden særlige behov for jerntilskud.

Har du produktet bør du kassere det eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.

Gravide kan fortsat anvende produktet fra 10. graviditetsuge.

Opdateret den 19.12.2025 med nye salgssteder.
Opdateret den 22.12.2025 fjernelse af salgssted og produkt.

Billede af produktvarianterne.
Billede af produktvarianterne.

Hvilken fødevare tilbagekaldes

ABBLO Jern 50mg bisglycianat, 100 tabletter
EAN-kode: 5713686000190

ABBLO Jern 50mg bisglycianat, 200 tabletter
EAN-kode: 5713686000275 

Hvor er produktet solgt

Produktet er solgt på apoteket og på online apoteker.

Hvorfor tilbagekaldes produktet

Der er et for højt indhold af jern i produktet. En sundhedsmæssig risiko kan derfor ikke udelukkes for voksne uden særlige behov for jerntilskud. Det afgørende er, at forbrugerne ikke har et højt indtag af jern igennem længere tid. Det er ikke et enkeltstående indtag, der er afgørende, men derimod indtag over længere tid. Forbrugere vil derfor ikke opleve akutte symptomer.

Produktet kan fortsat anvendes af gravide fra 10. graviditetsuge.

Hvad skal du gøre som forbruger

Har du produktet bør du kassere det eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.

Gravide kan fortsat anvende produktet fra 10. graviditetsuge.

Er du i tvivl om anvendelsen af jerntilskuddet skal du kontakte din egen læge.

Hvem tilbagekalder produktet

ABBLO Pharma ApS
Fruebjergvej 3
2100 København Ø