Udeklaret selleri i måltidsglas til børn

14-02-2025

Semper Danmark tilbagekalder Couscous med kylling & basilikum, da produktet med bedst før 20.11.2026 har forkert indhold og derfor indeholder ikke deklareret allergen, selleri.

Er dit barn allergisk overfor selleri frarådes det at spise produktet med denne bedst før dato.

Hvilken fødevare tilbagekaldes

Couscous med kylling & basilikum
Nettovægt: 190 g
Bedst før-dato: 20.11.2026

Hvor er produktet solgt

Produktet er solgt i dagligvare butikker i hele landet

Hvorfor tilbagekaldes produktet

Produktet med denne bedst før dato indeholder Spaghetti Bolognese og ikke Couscous med kylling & basilikum, som fremgår af produktets mærkning.

Spaghetti Bolognese indeholder allergenet selleri, som derfor ikke fremgår af produktets mærkning. Forbrugere med allergi over for selleri kan få en allergisk reaktion, hvis de indtager produktet.

Hvad skal du gøre som forbruger

Har dit barn allergi over for selleri frarådes det at spise produktet. Du kan kassere det eller levere det tilbage til butikken, hvor de er købt. 

Hvis du oplever symptomer i forbindelse med indtag af produktet, bør du kontakte din egen læge.

Hvem tilbagekalder produktet

Semper Danmark
Kirsten Walthersvej 8A. 1. sal
2500 Valby