Pesticidrester i grønne oliven med ansjos

24-01-2025

Nordlie Food A/S tilbagekalder Oro Verde Grønne Oliven med Ansjos, da der er konstateret et for højt indhold af pesticidet chlorpyrifos i produktet.

Har du produktet, bør du kassere det eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.

Billede af produktet: Oro Verde Grønne Oliven m Ansjos
Billede af produktet: Oro Verde Grønne Oliven med Ansjos

Hvilken fødevare tilbagekaldes

Oro Verde Grønne Oliven med Ansjos

Nettovægt: 350g

Bedst før-dato: 26.07.2027

EAN-nr: 8414564105019

Hvor er produktet solgt

Produktet er solgt i: Kvickly, SuperBrugsen, MENY, LetKøb og MinKøbmand samt Sallings butikker, og herudover i en lang række mindre specialbutikker i hele landet.

Hvorfor tilbagekaldes produktet

Der er fundet et for højt indhold af pesticidet chlorpyrifos i produktet. En sundhedsmæssig risiko kan derfor ikke udelukkes. Det afgørende er, at forbrugerne ikke har et højt indtag af chlorpyrifos igennem længere tid. Det er nemlig ikke det enkelte måltid, der er afgørende, men derimod indtag over længere tid. Forbrugerne vil derfor ikke opleve akutte symptomer.

Læs mere om chlorpyrifos i fødevarer på Fødevarestyrelsens hjemmeside ved at trykke på linket her.

Hvad skal du gøre som forbruger

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt eller at kassere det. 

Hvem tilbagekalder produktet

NORDLIE FOOD A/S

Finlandsgade 1-11

4690 Haslev