Udeklareret indhold af sulfit i Energybar

06-07-2025

ATNU ENERGY ApS tilbagekalder Energybar, da produktet indeholder allergenet sulfit, som ikke fremgår af produktets mærkning. Har du allergi over for sulfit, frarådes du at spise produktet.

Billede af det tilbagekaldte produkt

Hvilken Fødevare

ATNU ENERGYBAR 40G
Produktionsdato: 30-8-2024
Bedst før dato: 2/9-2025
Batch nummer: 436227
EAN-stregkode: 5791993756139

Hvor er produktet solgt

Produktet er solgt hos følgende forhandlere:
Atnu.dk, Cykelgear.dk, Cykelpartner.dk, Cykelshoppen.dk, EDDK.dk, Fit&Sund Svendborg, FysioDanmark Kolding, MED24.dk, Pulsure.dk ApS, Skørping Cykler og Sportson ApS.

Hvorfor tilbagekaldes produktet

Produktet indeholder allergenet sulfit, som ikke fremgår af produktets mærkning. Forbrugere med allergi over for sulfit kan få en allergisk reaktion, hvis de indtager produktet.

Læs mere om oplysning om allergener i fødevarer her

Hvad skal du gøre som forbruger

Har du allergi over for sulfit, frarådes du at spise produktet. Du kan kassere det eller  levere det tilbage til butikken, hvor det er købt. 

Hvis du oplever symptomer i forbindelse med indtag af produktet, bør du kontakte din egen læge.

Hvem tilbagekalder produktet

ATNU ENERGY ApS
Østre Allé 6
9530 Støvring