Udeklareret hvede i østerssauce

19-05-2025

Unifood Import A/S tilbagekalder Suree østerssauce, da produktet indeholder allergenet hvede, som ikke fremgår af produktets mærkning. Har du allergi over for hvede, frarådes du at spise produktet.

Hvilken fødevare tilbagekaldes

Suree Østerssauce
Nettoindhold: 300ml og 690ml
Bedst før-datoer: 06.12.2026 for varianten på 300ml og 19.12.2026 for varianten på 690ml

Hvor er produktet solgt

Produktet er solgt i dagligvare- og specialbutikker i hele landet.

Hvorfor tilbagekaldes produktet

Produktet indeholder allergenet hvede, som ikke fremgår af produktets mærkning. Forbrugere med allergi over for hvede kan få en allergisk reaktion, hvis de indtager produktet.

Hvad skal du gøre som forbruger

Har du allergi over for hvede, frarådes du at spise produktet. Du kan kassere det eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.

Hvis du oplever symptomer i forbindelse med indtag af produktet, bør du kontakte din egen læge.

Hvem tilbagekalder produktet

Unifood Import A/S
Kanalholmen 4
2650 Hvidovre