Tilbagekald - udeklareret mælk i Grillpølse

10-04-2026

Stryhn's A/S tilbagekalder Grillpølser, da der er pakket ostepølser i emballage mærket Grillpølser, allergenet mælk er derfor ikke deklareret.

Har du laktoseintolerance eller allergi over for mælk, frarådes du at spise produktet.

Hvilken fødevare tilbagekaldes

Grillpølser 
Nettoindhold: 350g
Bedst før: 20.04.2026
EAN-nr.: 5704000466112

Hvor er produktet solgt

Produktet er solgt i: Rema1000 butikker i hele landet

Hvorfor tilbagekaldes produktet

På grund af en pakkefejl er der pakket ostepølser i emballage mærket Grillpølser. Det betyder, at allergenet mælk ikke fremgår af produktets mærkning.

Forbrugere med laktoseintolerance og allergi over for mælk kan få symptomer på intolerance eller en allergisk reaktion, hvis de spiser produktet.

Læs mere om laktosefri produkter her:

https://foedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/maerkning-og-markedsfoering-af-foedevarer/frivillig-foedevareinformation/laktosefri

Hvad skal du gøre som forbruger

Har du laktoseintolerance eller allergi over for mælk, frarådes du at spise produktet. Du kan kassere produktet eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt. 

Hvis du oplever symptomer i forbindelse med indtag af produktet, bør du kontakte din egen læge.

Hvem tilbagekalder produktet

Stryhn's A/S Langeland
Kassebøllevej 4
5900 Rudkøbing