Hvilken fødevare tilbagekaldes
Skrabeæg, størrelse M, bakker med 10 æg
Bedst før-dato: 23.03.2026
Markedsført siden: 27.02.2026
Hvor er produktet solgt
Produktet er solgt i: LIDL-butikker i hele landet
Hvorfor tilbagekaldes produktet
En stikprøvekontrol har vist, at der er risiko for Salmonella i partiet.
Der er derfor risiko for smitte med Salmonella, hvis man indtager æggene, uden at de er varmebehandlet. Det gælder også hvis æggene er anvendt uden varmebehandling i tilberedt mad, som f.eks. i hjemmelavet is eller fromage.
Vær også opmærksom på, at der kan være risiko for smitte, hvis æggene anvendes til at ”puste æg”.
Se mere om at håndtere æg og "påskeråd" fra Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ved at trykke på linket her
Læs mere om Salmonella i fødevarer ved at trykke på linket her
Symptomerne på infektion med Salmonella er diarré, mavesmerter, feber, hovedpine og eventuelt kvalme og opkast. Sygdommen kan vare fra få dage til flere uger.
Læs mere om infektion med salmonella ved at trykke på linket her
Hvad skal du gøre som forbruger
Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt eller at kassere det.
Hvis du oplever symptomer i forbindelse med indtag af produktet, bør du kontakte din egen læge.
Hvem tilbagekalder produktet
LIDL Danmark
Carl Blochs Gade 89
8000 Aarhus C