Tilbagekald - Udeklareret fisk i indbagte rejer

05-03-2026

A. ESPERSEN A/S tilbagekalder Rahbek Indbagte Rejer, da produktet er pakket i en forkert emballage. Fejlen betyder, at der er "Indbagt Laks med julienne-sauce" i pakken mærket som "Indbagte Rejer". Produktet indeholder derfor allergenet fisk, som ikke fremgår af produktets mærkning. Har du allergi over for fisk, frarådes du at spise produktet.

Produktet der tilbagekaldes har produktionsdag fredag den 28. november 2025 og er pakket mellem kl. 06:00 og 06:13.

Billede af det tilbagekaldte produkt: Rahbek Indbagte Rejer.
Billede af det tilbagekaldte produkt: Rahbek Indbagte Rejer.

Hvilken fødevare

Rahbek Indbagte Rejer
Nettoindhold: 250g
Produktionsdato: 28.11.2025
Bedst før-dato: 28.05.2027


Følgende tidspunkter: 06:00, 06:01, 06:02, 06:03, 06:04, 06:05, 06:06, 06:07, 06:08, 06:09, 06:10, 06:11, 06:12 og 06:13.

Hvor er produktet solgt

Produktet er solgt i Netto butikker på Sjælland, Lolland-Falster, Bornholm, Samsø og Ærø i perioden fra midt december 2025 til ultimo januar 2026.

Hvorfor tilbagekaldes produktet

Produktet indeholder allergenet fisk, som ikke fremgår af produktets mærkning. Forbrugere med allergi over for fisk kan få en allergisk reaktion, hvis de indtager produktet.

Læs mere om oplysning om allergener i fødevarer her 

Hvad skal du gøre som forbruger

Har du allergi over for fisk, frarådes du at spise produktet. Du kan kassere det eller  levere det tilbage til butikken, hvor det er købt. 

Hvis du oplever symptomer i forbindelse med indtag af produktet, bør du kontakte din egen læge.

Hvem tilbagekalder produktet

A. ESPERSEN A/S
Amager Strandvej 403
2770 Kastrup