Hvilken fødevare tilbagekaldes
Følgende produkter er omfattet:
- Oksespegepølse – alm.
- Oksespegepølse – vesterhavsost
- Oksespegepølse – tang og havtorn
- Oksespegepølse – snackpølse/ølpølse
- Oksespegepølse – chili, stærk
- Oksespegepølse – peber
- Oksespegepølse – chili og hvidløg
- Krondyr – hvidløg og rosmarin
- Krondyr – vildt krydderi
- Krondyr – lyng/hyben
- Krondyrspegepølse – umami og jalapeño
- Løgpølse
Der kan være solgt yderligere varianter af spegepølser og pålægsprodukter mangelfuld ingrediensmærkning. Produkterne kan kendes ved, at ingredienslisten kun fylder én linje på etiketten.
Tilbagekaldelsen omfatter produkter produceret og solgt i perioden fra mindst maj 2026 til september 2026.
Hvor er produktet solgt
Produkterne er solgt fra virksomhedens salgsvogn på markeder i Danmark, bl.a. i Vildsund, Hjallerup og Sindal.
Hvorfor tilbagekaldes produktet
Produkternes ingredienslister er ufuldstændige, og allergene ingredienser fremgår derfor ikke korrekt af mærkningen.
Produkterne indeholder primært ikke-deklareret mælkesukker (mælk). For enkelte produkter er der usikkerhed om den korrekte sammensætning og mærkning, og forekomst af selleri og sennep kan derfor ikke udelukkes.
Forbrugere med allergi eller overfølsomhed over for disse allergener kan risikere en allergisk reaktion ved indtagelse af produkterne.
Hvad skal du gøre som forbruger
Har du allergi eller overfølsomhed over for mælk, og i enkelte tilfælde selleri eller sennep, bør du ikke spise produkterne.
Produkterne bør kasseres eller returneres til virksomheden.
Hvis du oplever symptomer i forbindelse med indtag af produktet, bør du kontakte din egen læge.
Hvem tilbagekalder produktet
Møllevangs Limousine og Kødkvæg
Sønder Savstrupvej 10
7500 Holstebro