Forebyggende vaccination af slagtekalkuner mod højpatogen fugleinfluenza

Fødevarestyrelsen forbereder aktuelt en national vaccinationsstrategi om forebyggende vaccination af slagtekalkuner mod højpatogen fugleinfluenza (HPAI).

Det er en forudsætning for at indføre vaccinationsstrategien, at den bliver politisk godkendt. Den politiske behandling forventes tidligst afsluttet i løbet af oktober 2026.

Hvis vaccinationsstrategien godkendes, forventes vaccination tidligst at kunne påbegyndes fra november 2026.

Mere information om vaccinationsstrategien findes nedenfor. Yderligere oplysninger og opdateringer vil løbende blive gjort tilgængelige på denne hjemmeside.

Spørgsmål og svar

Kalkuner er generelt mere modtagelige for HPAI end de fleste andre fuglearter, og i Danmark er slagtekalkunproduktionen overrepræsenteret i statistikken over HPAI-udbrud sammenlignet med produktionens relative størrelse.

Forebyggende vaccination af slagtekalkuner mod HPAI skal i videst muligt omfang reducere antallet af udbrud. Forebyggende vaccination vil være et supplement til de smittebeskyttelsestiltag, som kalkunbranchen allerede har iværksat. Herved kan dyrevelfærden forbedres, samtidig med at viruscirkulationen reduceres, hvilket mindsker smittepresset på vilde fugle, husdyr og i sidste ende også menneskers sundhed. Dette forventes desuden at bidrage til en mere stabil kalkunproduktion samt til en reduktion af omkostningerne forbundet med håndtering af udbrud og udbetaling af erstatninger.

Vaccinationsstrategien vil omfatte slagtekalkuner i besætninger i Danmark med mere end 2.000 dyr, hvor vaccination vil være obligatorisk.

Nej, forebyggende vaccination mod HPAI skal fungere som et supplement til de eksisterende smittebeskyttelsesforanstaltninger mod HPAI-smitte. 

Ja, virksomheder med vaccinerede kalkuner vil være underlagt restriktioner for flytning af dyr. Fugle må kun flyttes mellem virksomheder og til slagtning efter tilladelse fra Fødevarestyrelsen. Flytning mellem virksomheder er desuden yderligere begrænset, idet vaccinerede og ikke-vaccinerede fugle ikke må holdes på samme virksomhed.

Virksomheden vil blive håndteret på samme måde som en ikke-vaccineret fjerkrævirksomhed. Fuglene vil blive aflivede, og der vil blive oprettet zoner mv.

Læs mere om fugleinfluenza her

Kød fra vaccinerede kalkuner vil kunne produceres, sælges og konsumeres sikkert, da HPAI-vaccinerne ikke påvirker fødevaresikkerheden.

Fødevarestyrelsen har på baggrund af de gældende bilaterale aftaler med tredjelandene vurderet, at der ikke umiddelbart er forhold i aftalerne, som vil forhindre eksport, hvis Danmark iværksætter vaccination mod højpatogen fugleinfluenza for slagtekalkuner. Det kan dog ikke udelukkes, at enkelte lande vælger at indføre restriktioner for importen af danske produkter som følge af vaccinationsprogrammet.

Der vil blive anvendt HPAI-vacciner godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), og som er kommercielt tilgængelige til brug i kalkuner.

Yderligere information om valgte vacciner og vaccinationsprogram vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt.

Vaccinationen må kun udføres af dyrlæger, som Fødevarestyrelsen udpeger til at gennemføre vaccination. Udpegningen vil fremgå af en vaccinationstilladelse til virksomheden.