FAQ om indførsel og import fra Rusland

Læs om retningslinjer for indførsel og import fra Rusland og russisk kontrollerede områder i Ukraine.

​​​​Læs spørgsmål og svar om indførsel af blandt andet animalske varer, ikke-animalske varer under restriktion og levende dyr fra Rusland og de russisk kontrollerede/besatte områder i Ukraine.​

Der er forbud mod at indføre varer med oprindelse i de russisk kontrollerede/besatte områder i Ukraine - Donetsk, Kherson, Luhansk og Zaporizjzja såvel som fra Krim og Sevastopol.​

Læs nærmere i Rådets forordning (EU) 2022/263 af 23. februar 2022 om restriktive foranstaltninger som reaktion på Den Russiske Føderations ulovlige anerkendelse, besættelse eller annektering af visse ikkeregeringskontrollerede områder i Ukraine (med senere ændringer) og i Rådets forordning (EU) nr. 692/2014 af 23. juni 2014 om restriktive foranstaltninger som reaktion på den ulovlige annektering af Krim og Sevastopol (med senere ændringer).

Der er ikke indført et generelt importforbud m​od varer fra Rusland, dog er indførsel af visse luksusvarer blevet forbudt. Læs nærmere i artikel 3i, stk. 1 og bilag XXI i Rådets forordning (EU) nr. 833/2014 af 31. juli 2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine (med senere ændringer).  

Importerede varer skal leve op til gældende EU-regler.

Læs mere om situationen i Ukraine og sanktioner over for Rusland på Toldstyrelsens hjemmeside

Varer, som ønskes indført, skal leve op til gældende EU-regler. Kontakt relevant grænsekontrolsted.

Oplysninger om godkendte grænsekontrolsteder kan findes her:

Læs mere om godkendte grænsekontrolsteder og andre godkendte faciliteter