Affaldsposer og grønne bioaffaldsposer er kun til mad, der skal smides ud

Det kan være fristende at pakke brødrester eller måske salaten ned i en af de (gratis) grønne bioaffaldsposer eller en almindelig skraldepose, hvis man f.eks. er løbet tør for fryseposer og ikke lige har andet ved hånden.
Men affaldsposer egner sig ikke til opbevaring af madvarer - heller ikke bioaffaldsposer. De er kun beregnet til madaffald.

Poserne kan være lavet af genbrugsplast eller materialer, der ikke altid er vurderet i forhold til anvendelse til madvarer, som skal spises bagefter. Poserne kan derfor afgive uønskede stoffer til maden, og derefter til dig.

Hvis der er begrænsninger i forhold til, hvad en pose kan bruges til, skal det stå på den. Det fremgår dog ikke altid, så undgå at bruge dem til opbevaring for en sikkerheds skyld.

Bisphenol A (BPA) og andre lignende stoffer i lak til dåser er blevet forbudt

Dåser kan være lakerede indeni for at forhindre, at metallet bliver ”angrebet” af f.eks. sure eller salte konserverede fødevarer, hvorved der kan komme huller ved gennemtæring af dåsen.

Tidligere kunne lakken indeholde stoffet bisphenol A. Reglerne for bisphenol A er løbende blevet strammet, og grænseværdien blev i 2018 sat på et lavt niveau. Nu er der vedtaget et generelt EU-forbud mod bisphenol A og andre lignende bisphenoler i konservesdåser og andre fødevarekontaktmaterialer. Derfor er stoffet på vej helt ud.

Opbevar ikke mad i åbne dåser af hvidblik

Når en dåse lavet af hvidblik åbnes, brydes lakken, og der kan komme kontakt mellem maden og de metaller, som er i dåsen, f.eks. tin. Når der kommer ilt til en konservesdåse af tin, kan tin fra dåsen oxidere (dvs. ilte) og afgives fra dåsen til fødevaren. Indholdet af tin i dåsemaden stiger derfor, når dåsen er åbnet. Tinafsmitning til mad er ikke nødvendigvis et sundhedsmæssigt problem, men det kan give afsmag. Rester skal derfor tages ud af dåsen og opbevares i en anden egnet beholder. Dåser lavet af aluminium vil ikke afgive tin til maden.

Genbrug emballage til fødevarer med omtanke

Emballage bør kun bruges til mad, der ikke adskiller sig fra det oprindelige indhold med hensyn til surhed, fedtindhold eller opbevaringstemperatur. Der kan nemlig vandre kemiske stoffer fra bøtten til maden. Derfor er en isbøtte ikke egnet til kødsovs eller andre varme retter.

Hvis du genbruger emballage, bør du være opmærksom på:

• Gør emballagen grundigt rent, inden du genbruger den.
• Hvis bøtten eller plastikflasken ser slidt ud, er ridset eller krakeleret, bør du kassere den.
• På nogle emballager står, hvilke temperaturer beholderen er egnet til.
• Tjek om der er en udløbsdato. Især plastikflasker fra sodavandsmaskiner kan blive for gamle.
• Opbevar eller opvarm ikke varm mad i eksempelvis ymer- og isbokse.
• Put ikke alkoholholdig og fed mad i genbrugte plastbøtter.
• Put ikke sur og meget salt mad i bøtter af metal, legeringer og keramik – medmindre emballagen tidligere har været brugt til den type mad.

​Genbrug og genanvendelse er to forskellige ting

Genbrug er, når et produkt bruges igen i samme form og til samme formål, som det var udformet til. Det kan eksempelvis være glasflasker til drikkevarer, der efter returnering, renses og genbruges til nye drikkevarer.

Genanvendelse er, når et produkt nedbrydes eller findeles, hvorefter det anvendes til fremstilling af nye produkter. Det kan eksempelvis være, når glasflasker og -skår smeltes og bliver anvendt til produktion af nye flasker.

Glas- og gaffelsymbol: Brug​​ det, som det er beregnet

Se efter mærkning - f.eks. glas- og gaffelsymbolet. Køkkenredskaber skal nemlig være mærket med, at de er egnet til kontakt med fødevarer f.eks. med glas og gaffelsymbolet. Dette gælder dog ikke, hvis det er oplagt, at genstanden er beregnet til fødevarer, eksempelvis en kaffekop, eller hvis der er en anvisning, der fortæller, at genstanden er beregnet til fødevarer.

Glas- og gaffelsymbolet kan dog ikke altid stå alene. Det er i nogle tilfælde også nødvendigt at vide, hvilke typer fødevarer og under hvilke betingelser køkkengrejet kan bruges. Hvis noget må antages at være beregnet til en bestemt fødevarer - f.eks. en isterningebakke til frosset vand - så er den ikke nødvendigvis vurderet til at kunne bruges til andet. Hvis man vil bruge en isterningebakke til f.eks. babymad, skal den derfor være mærket med, at den kan bruges til mad.

Læg derfor mærke til, om der er en brugsanvisning på dit køkkengrej. Hvis der er begrænsninger i forhold til, hvad en pose kan bruges til, så skal det stå på den. Det er vigtigt at følge brugsanvisningen for at sikre, at der ikke sker afsmitning af uønskede stoffer til maden ved forkert brug.

Affaldsposer egner sig f.eks. ikke til opbevaring af madvarer. De kan være lavet af genbrugsplast, der ikke altid er vurderet i forhold til anvendelse til madvarer. Det betyder, at poserne kan afgive uønskede stoffer til maden.

Giv gerne køkkenting en opvask, før du benytter dem første gang.

Glas med skruelåg: Kan indeholde ftalater

Ftalater kan anvendes til at gøre plast af typen PVC blødt. Specielt ved kontakt til fede fødevarer kan ftalater overføres til maden. Der er sat ekstra forsigtige grænseværdier for, hvor meget ftalat der må afgives til fødevarer, da ftalater er hormonforstyrrende. Ftalater kan bl.a. fin​des:

• ​på indersiden af skruelåg
• i udstyr i fødevareproduktion f.eks. transportbånd
• blødgjort plast (f.eks. engangshandsker).

Tidligere har der været problemer med afs​mitning af ftalater fra husholdningsfilm af PVC til fede fødevarer som ost og kød. Oftest er film til almindelig husholdningsbrug dog ikke længere fremstillet af PVC. Der er ikke ftalater i køle- og fryseposer. Der er andre kilder til ftalater end materialer til kontakt med fødevarer, f.eks. indeklima og tekstiler.

Gode råd om emballage

• stil altid glas med skruelåget opad, da du derved mindsker kontakt mellem fødevaren og pakningen
• genbrug kun glas til den samme slags fødevare, som den der fulgte med glasset
• følg altid brugsanvisningen på emballagen

Når varm mad kommer i langvarig kontakt med indersiden af et skruelåg, så kan skruelåget afgive ftalater til maden. ​Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen, at du altid stiller dine glas med skruelåg opad, når du f.eks. hjemmesylter.

Der er krav til afsmitningen af ftalater fra plastik anvendt til kontakt med fødevarer. Der er sat ekstra forsigtige grænseværdier til de fem af ftalaterne (DIDP, DBP, DINP, DEHP og BBP), så der tages højde for, at vi også udsættes for ftalaterne fra andre kilder.

Grydeskeer: Lad dem ikke koge med i gryden

Se, om der er en brugsanvisning med information om brugstemperatur og tid til grydeskeer og paletknive. Det står eventuelt på indpakningen, påklistret eller præget ind i skeen eller paletkniven. Hvis der er en brugsanvisning, så skal den følges for at undgå afsmitning af uønskede kemiske stoffer til maden.

Som regel skal du ikke lade grydeskeen koge med i retten. Tag den op af gryden, når du ikke rører i maden.

Husholdningsfilm og fryseposer: Vælg den rigtige

Tidligere har der været problemer med afsmitning af ftalater fra husholdningsfilm af typen PVC til fede fødevarer, som ost og kød. Oftest er film til almindelig husholdningsbrug dog ikke længere fremstillet af PVC, og indeholder dermed heller ikke ftalater.

Der er heller ikke ftalater i køle- og fryseposer. Derfor er både fryseposer og husholdningsfilm velegnede til madopbevaring.

Nogle typer husholdningsfilm er også egnet til mikroovnen. Her vil der på emballagen stå "Egnet til mikroovn" eller eventuelt være et symbol med en gryde og nogle bølger.

Keramik, kunsthåndværk, arvegods og loppefund: Kan indeholde tungmetaller

Hvis du har købt en keramikskål med hjem fra rejsen, på loppemarkedet eller fået den af oldemor, så er det en god idé at tjekke, om skålen overhovedet egner sig til at opbevare mad, før du putter salat, æbler og tomater i den.

Glasuren på keramik og porcelæn kan nemlig indeholde bly og cadmium, som kan smitte af på fødevarerne. Det er typisk den farvestrålende glasur, som afgiver metallerne. Mange keramikproducenter i Danmark og resten af Europa er gået over til andre typer sikker glasur uden bly og cadmium.

Hvis du vil sikre dig, at keramikken er fri for skadelig kemi, så kan du spørge forhandleren, om der er bly og cadmium i glasuren eller se efter glas- og gaffelsymbolet eller andre oplysninger om, at produktet er egnet til kontakt med fødevarer.

Grænseværdier for tungmetaller

De eksisterende EU-grænseværdier er ved at blive sat ned, da de er for høje ​​og dermed sundhedsmæssigt uacceptable. De mest kritiske sundhedsmæssige effekter af bly er påvirkninger af centralnervesystemets udvikling, herunder evnen til at lære og huske.

Videnskabelige undersøgelser tyder på, at små børn er mest følsomme. Cadmium kan skade nyrerne og er forbundet med en øget risiko for udvikling af kræft.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at producenter af keramik anvender glasur uden indhold af bly og cadmium, og at fødevarevirksomheder og forbrugere efterspørger keramik uden bly og cadmium.

Læs flere detaljer om keramik

Kintsugi

Kintsugi er den traditionelle japanske teknik til at reparere ødelagt keramik eller porcelæn, hvor skårene samles med lim i guld. Og det er bæredygtigt at bevare det ødelagte yndlingskeramik og give det nyt liv. Men limen og guldpulveret kan afsmitte uønskede kemiske stoffer til mad og drikke, hvis ikke det er egnet til formålet.

Hvis du selv vil reparere din porcelænsskål eller dit keramik krus med Kintsugi-metoden, så kan du med fordel spørge forhandleren af lim og guldpulver (der pensles på limen i processen), om det er egnet til at bruge i kontakt med mad og drikke.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at du bruger dit Kintsugi-reparerede service som anbefalet af producenten af limen i forbindelse med brug i opvaskemaskine og opvarmning i ovn eller mikroovn.

Undgå at spise og drikke af gamle krystalkarafler, glas og -skåle med bly

Gammel krystalservice kan indeholde bly, som kan afsmitte fra glasset til mad og drikkevarer. Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen, at du undgår at spise og drikke af gamle krystalkarafler, -glas og -skåle med bly.

Bly kan skade centralnervesystemet

Bly kan selv i små mængder påvirke centralnervesystemet. Især børns nervesystem er følsomt, og bly kan påvirke deres indlæringsevne og intelligens. Bly kan også skade evnen til at få børn eller skade det ufødte barn under graviditeten. Hos voksne kan bly skade nyrerne og øge blodtrykket.

Nyt krystalservice er uden bly

I dag er det muligt at fremstille krystalglas helt uden bly. Hovedparten af det nye krystalservice, der sælges i forretninger i dag, er blyfrit. Kig efter service, der hedder "miljøglas", "miljøkrystal", "blyfri glasmasse" eller lignende.

Hvis du vil købe nyt og er i tvivl, kan du spørge forhandleren, om produktet indeholder bly.

Er der bly i dit gamle krystalservice?

Hvis du har gammeldags karafler, skåle og glas af krystal, er er en risiko for, at de indeholder bly. Der kan også være bly i gammel glaseret keramik og guldkanten på almindeligt glas og porcelæn.

Det kan være svært at se, om krystalservice er med bly. Hvis det har et blåt skær, når man kigger igennem det i dagslys, kan det skyldes bly.

Hvis du vil kassere dit gamle blykrystalservice, så spørg personalet på genbrugsstationen, hvor det skal afleveres.

Køkkenrulle: Brug den, der er egnet til kontakt med mad

Genbrugspapir kan indeholde uønskede kemiske stoffer, og genbrugspapir bør derfor ikke bruges i kontakt med fede fødevarer. Anvend papir, der egnet til kontakt med fødevarer. Køkkenruller anvendes ofte til opsugning af fedt ved stegning af f.eks. bacon i mikrobølgeovn. Brug køkkenruller, der er beregnet til at komme i kontakt med fødevarer - f.eks. køkkenruller af nye papirfibre, køkkenruller med glas- og gaffelsymbolet eller køkkenruller med miljømærket Svanen.

Avispapir er ikke beregnet til kontakt med fødevarer. Trykfarver, der kan være i papiret, vil kunne smitte af til fødevarerne. Avispapir bør derfor ikke bruges til tørring af svampe, fish and chips eller f.eks. fisk i "jordbål" med vådt avispapir.

Melamin: Brug det ikke i mikroovnen

Babys melaminskål egner sig ikke til opvarmning af mad i mikroovnen. Det gør dit kaffekrus af melamin med kold kaffe heller ikke. Melaminplast kan nemlig afgive mere formalde​hyd, når det er god brugt og slidt, end når det er nyt. Derfor er det fornuftigt at kassere tingene, når de er gamle og slidte. Fødevarestyrelsen anbefaler altid, at du smider køkkengrej af melamin ud, hvis det er slidt eller gået i stykker.

Anvend ikke melaminplast i mikrobølgeovnen og følg mærkningen med, hvor høje temperaturer plasten kan tåle. Typisk kan melaminplast bruges til mad op til 70 graders varme. Plasten kan nemlig gå i stykker eller afgive uønskede kemiske stoffer, hvis den opvarmes eller udsættes for meget varme fødevarer.​

Bambusplast er ikke lovligt

Det har været populært at sælge tallerkner og andet køkkengrej, som består af melaminplast tilsat bambus. Men det er nu slået helt fast på EU-plan, at produkter af bambus-melamin ikke overholder reglerne, fordi bambus ikke er tilladt som fyldstof til plast.​

Fødevarestyrelsen har ikke grund til at tro, at de produkter, der har været på det danske marked, udgør en sundhedsrisiko. Men test fra andre lande har vist, at der er en øget risiko for afsmitning af sundhedsskadelige stoffer fra produkterne. Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen, for en sikkerheds skyld, at du ikke bruger produkterne af bambus-melamin til fødevare.

Læs mere om plast

Mikroovn: Tænk over, h​vad du putter i den

Nogle materialer er velegnede til mikrobølgeovn, mens andre ikke bør bruges, fordi de enten kan smelte eller gå i stykker, når de udsættes for opvarmning med mikrobølger. Brug kun mikrobølgeovnsfilm, der er særligt beregnet til formålet. Brug kun plastbeholdere til opvarmning i mikroovn, når brugsanvisningen tillader det – brug således ikke f.eks. et genbrugt yoghurtbæger.

Kig efter symbolet eller tekst som eksempelvis "Egnet til mikrobølgeovn" eller "Microwave oven safe" på emballagen. Brug ikke melaminskåle i mikrobølgeovnen, men brug gerne almindelig porcelæn og glas. Plastbakker, stegeposer og bakker af PET plast (også kaldet polyethylenterephthalat) er også velegnede til mikrobølgeovnen og er ofte mærket PET eller med et 1-tal inde i en trekant.

Opskriften "grillkylling på dåse": Afsmitter kemi til maden

"Kylling på dåse" er en opskrift, hvor en åben øldåse med øl og krydderier placeres indeni en kylling, der grilles på grillen i haven. Der kan ske afsmitning af uønsket kemi fra lakken på dåsens yderside til kyllingen, da dåsens yderside ikke nødvendigvis er egnet til kontakt med mad og ikke er tiltænkt de høje temperaturer i en grill.

Silikoneforme: Afbag dem i ovnen før brug

Bøjelige køkkenredskaber kan være fremstillet af silikone, f.eks. bageforme og dejskrabere. Hvis silikonen ikke er hærdet tilstrækkeligt, vil der kunne afgives kemiske stoffer til fødevaren.

Hvis du vil være ekstra forsigtig, kan du derfor afbage din tomme silikoneform i ovnen, før du bruger den første gang. Tips om silikoneforme:

• Køb silikonebageforme fra danske forhandlere. Pas på onlinebutikker, hvor du ikke kan se en tydelig dansk adresse på siden.
• Afbag kageforme et par timer i ovnen ved 200 grader uden indhold.
• Skil dig af med bageformene, når de begynder at blive tydeligt slidte.

Sølvpapir, aluminiumsbakker og gryder: Brug dem ikke til sure fødevarer

Sure fødevarer som syltede rødbeder, agurker, tomat og citron kan opløse aluminium. Derfor bør du ikke lade frugtgrød, remoulade eller tomatsauce stå i aluminiumsbakker eller gryder natten over eller pakke citron og syltede agurker ind i sølvpapir/aluminiumsfolie.

Sure fødevarer opbevares bedst i glas (ikke krystalglas), porcelæn eller plastskåle dækket med f.eks. plastfilm eller -låg. Hvis du ønsker at bage små pakker med kød, fisk eller grøntsager i ovnen – med f.eks. citronskiver og tomat – er det bedst at bruge stegeposer eller bagepapir i stedet for aluminiumsfolie.

Aluminiumsfolie bør ikke bruges til meget salte fødevarer. Dette vil f.eks. være saltbagte kartofler eller fødevarer, der er syltede i en stærk saltopløsning.

Også parmesanost og andre lignende hårde oste kan opløse sølvpapir, der afsmittes til osten. Pak derfor hårde oste ind i madpapir, ostepapir eller fryseposer i stedet.

Teflonpander: Dette gør du når den brænder på

Der er ved normale stegetemperaturer ikke problemer med afgivelse af fluorerede stoffer fra teflonbelægninger. Men det er vigtigt at følge brugsanvisningen, f.eks. bør en teflonpande typisk ikke opvarmes til mere end 260 °C. Ved høje temperaturer kan der afgives kemiske stoffer fra teflonbelægningen til luften. Luft derfor ud, hvis du alligevel er kommet til at varme en teflonpande op til temperaturer over 260 grader.

Det udgør ingen sundhedsfare, hvis en partikel fra belægningen havner i maden. Den passerer blot igennem kroppen​.

Træredskaber: Brug madolie til at smøre dem

Træskåle, skærebrætter og andre trægenstande kan være overfladebehandlede med olier, som kan afgives til maden.

Vores råd til oliebehandling af træredskaber er:

• Gør redskaberne grundigt rent, inden du bruger olie.
• Brug en almindelig madolie eller andre olier, der er beregnet til kontakt med fødevarer.
• Brug kun køkkenredskaber af træ, der er egnet til kontakt med fødevarer. Det er nemlig ikke alle typer af behandlet træ, der er egnet i køkkenet.