Fødevarelaboratorier udpeget af Fødevarestyrelsen

På denne side kan du se, hvilke laboratorier, der er officielt udpeget af Fødevarestyrelsen til at foretage analyser af fødevarer, og hvordan et laboratorie kan ansøge om at blive udpeget.

Der er krav om, at alle kemiske og mikrobiologiske analyser af prøver i overvågning og i den offentlige kontrol bliver analyseret på et laboratorium, der er officielt udpeget af Fødevarestyrelsen. Det gælder også for analyser i forbindelse med eksportcertifikater.

Sådan a​nsøger et laboratorium om at blive officielt udpeget

Laboratoriet indsender en ansøgning til Fødevarestyrelsen om at blive udpeget som officiel​​t laboratorium via vores kontaktfor​mular. 

Ansøgningen skal indeholde oplysninger om:

  • Hvilke analyser, undersøgelser og diagnosticeringer laboratoriet ønsker at foretage som officielt laboratorium med henvisning til relevante bestemmelser i lovgivningen, som beskriver de pågældende analyser.
  • Akkrediteringsnummer hos f.eks. DANAK.
  • Dokumentation for hvilke analyser, undersøgelser eller diagnosticeringer, som laboratoriet udfører som akkrediteret prøvning.
  • Dokumentation for uddannelse og kvalifikationer hos den ansvarlige laboratorieleder.

Send ansøgning her

Lovstof

Bestemmelserne om udpegning som officielt laboratorium står i EU-forordning om offentlig kontrol, særligt artikel 37 og 38.

Find Kontrolforordningen på siden "Fødevarestyrelsens kontrol – lovstof"