Du skal følge disse regler
Hvis du vil levere æg direkte til forbrugere uden at annoncere for salget, fx til kolleger, naboer, familie eller andre personer, som du kender i forvejen:
- Hønsene behøver ikke stamme fra et registreret opdræt
- Hønseflokken skal være registreret i CHR (det Centrale Husdyrbrugs Register) - se nedenfor
- Du skal være registreret som primærproducent på landbrugsindberetning.dk - se nedenfor
- Du skal være registreret hos Fødevarestyrelsen til levering af æg direkte til forbrugere - se nedenfor
- Forbrugerne kan selv hente æggene fra et lokale eller en bod på din bedrift, eller du kan levere æggene direkte til forbrugeren
- Du skal levere æggene til forbrugeren senest 28 dage efter lægningen, og du skal oplyse forbrugeren om bedst før datoen
- Du må ikke vaske eller rengøre æggene
- Du skal oplyse kunden om, at dyrene ikke er undersøgt for salmonella
- Du skal for hvert regnskabsår have dokumentation for, at levering direkte til forbruger ikke overstiger 312.000 æg pr. år.
Hvis du også leverer æg til egen butik, restaurant o.l. på bedriften, til egen bod på lokalt marked og til eget ægpakkeri, som er autoriseret til begrænset, lokal omsætning, skal du have dokumentation for, at den samlede levering ikke overstiger 312.000 æg pr. år
- Aktiviteten "levering direkte til den endelige forbruger (stalddørssalg)" skal holdes adskilt fra et detailsalg (gårdbutik), hvis dette også foregår på bedriften. Direkte levering til den endelige forbruger skal derfor ske fra en særskilt bod, der er adskilt fra butikken.
Du må ikke reklamere for salg af dine æg, fx ved et skilt ved vejen, en annonce i lokalavisen, på din hjemmeside eller på Facebook
Hvis du ønsker at reklamere for dine æg, skal du følge reglerne for direkte levering med annoncering
Hønseflokken skal være registreret i CHR
Registrering i CHR foregår på landbrugsindberetning.dk.
Læs, hvordan du registrerer din hønseflok
Du skal være registreret på landbrugsindberetning.dk
Du skal registrere dig som primærproducent på landbrugsindberetning.dk under punktet Foder og Fødevarer. Man logger ind på siden ved brug af MitID, enten en personlig MitID eller en medarbejder MitID
Registrer dig på landbrugsindberetning.dk
Du skal registre dig hos Fødevarestyrelsen til salg direkte til forbrugere
Du skal være registreret hos Fødevarestyrelsen til salg af hønseæg direkte til forbrugere.
Registreringsblanketten og vejledning til registrering
Læs mere
Læs mere om salg af hønseæg direkte til forbrugere
Vejledninger
Du kan læse mere i Autorisationsvejledningen
§§
Denne side er lavet på baggrund af følgende lovgivning:
Bekendtgørelse nr. 499 af 23. marts 2021 om bekæmpelse af salmonella i konsumægsproducerende høns og opdræt hertil
Bekendtgørelse nr. 498 af 23. marts 2021 om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v.
Bekendtgørelse nr. 1407 af 30. november 2018 om registrering af besætninger i CHR